Prøv avisen

Det gode liv bør man unde så mange som muligt

Uffe Ellemann-Jensen (V) har europæisk blod i årerne. De brune øjne stammer fra den spanske kommandant Marquis de la Romana fra Koldinghus, der i 1808 gjorde kur til hans danske tiptiptipoldemor, som var mejerske på Wedellsborg Gods på Fyn. ? Foto: Leif Tuxen.

Vi må arbejde hårdere og fordele velstanden, mener tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V)

lige ud til Øresunds martsblå bølger. Fiskejollen ligger på græsset og venter, solen skinner, egernet hopper, fuglene fløjter, og hunden Oscar er lykkelig. Men man skal ikke komme for godt i gang og antyde, at Danmark altså også er noget særligt. Så lyner de brune øjne.

Udsigten er dansk her fra stuerne i Hellerup ved København. Udsynet internationalt. Der går ikke mange sekunder, før samtalen om finanskrisen handler om, hvordan Danmark kan være med til at hjælpe andre lande gennem den.

Men inden vi når dertil, må vi lige en tur omkring hans insisterende, internationale engagement. Hvor kommer det fra? Og hvorfor bliver han så vred, så jeg er ved at få stempelkaffen galt i halsen, da jeg i forbifarten nævner Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, som eksempel på en politiker med god fornemmelse for, hvad der rører sig i den brede, danske befolkning?

- Dansk Folkeparti har først og fremmest fornemmelse for danskernes fordomme! siger han.

- Engagementet, spørger du? Det stammer fra mit barndomshjem. Jeg er vokset op med aftenbøn, grundtvigsk frisind og erfaringer med, at det gode liv er noget, man bør unde så mange som muligt.

- Vi kan vælge, om vi skal hygge os omkring det danske gadekær og holde verden udenfor. Eller blive en del af verden og følge spillereglerne. Det sidste betyder blandt andet, at vi får lov at høste de økonomiske fordele, men også tage medansvar for stabiliteten i verden. Og dét gør man nu engang ikke ved at fare i flæsket på den muslimske verden med hånende ord og spottende karikaturtegninger. Det er simpelthen så dumt af os. Jeg var til tjek med min pacemaker på hjerteafdelingen på Gentofte Sygehus forleden og blev mødt af en venlig, kompetent, kvindelig læge med tørklæde. Bagefter kunne jeg ikke lade være at tænke på, at hver gang dine kolleger i medierne er med til at piske en stemning op mod de fremmede, bliver det tørklæde siddende et år ekstra på hende, siger Uffe Ellemann-Jensen.

At stille krav til vores nye medborgere ud fra en snæver dansk synsvinkel, forekommer ham ikke bare taktisk uklogt, men også halvkomisk. De færreste af os stammer fra en dansk urbefolkning.

At stille krav til verden ud fra en særlig vestlig synsvinkel er ifølge Uffe ved at være en pinlig affære. Vi kan højst håbe på, at det en dag lykkes os at genvinde respekten for dét, de vestlige demokratier står for.

- Finanskrisen vil ændre på den internationale magtfordeling. Vestens system har spillet fallit i manges øjne. Det betyder, at også kristne, demokratiske værdier kommer under pres. Det ærgrer mig. Vi vil se den arabiske, kinesiske og sydøstasiatiske del af verden fylde mere og autoritære styreformer og mangel på frihedsrettigheder indtage større plads på arenaen. Det er nu engang lettere at få solgt sine værdier, når de knytter sig til en stærk økonomi.

- Men vi må ikke give op. De vestlige demokratier skal kæmpe sig frem til ny styrke og respekt. Ikke ved at favorisere Karl Smart-typer med store armbåndsure, store biler, fup-lån og grådig spekulation - men ved politisk vilje til at løfte i flok, nytænkning og masser af knoklen på forskningsområder og arbejdsmarked. Lidt ligesom man oplever det i Island lige nu.

- Jeg tror slet ikke, vi har set dybden af denne krise endnu, og jeg skal ikke gøre mig klog på entydige løsninger. Vil dog advare mod miljøsværmerne og socialisterne, der vejrer morgenluft. "Nu skal vi have et grønt samfund uden kapitalistisk vækst", lyder det. Enten fordi man hænger fast i en anti-vækstfilosofi fra hippietiden, eller fordi man ønsker en samfundsrevolution.

- Det er både naivt og kynisk at tro, at bremset vækst er vejen frem for en verden i krise. Prøv at fortælle de millioner af fattige kinesere, der hvert år vælter ind fra landsbyerne til storbyens fabrikker for at få del i den nye velstand, at de skal tænke grønt og give afkald på økonomisk vækst.

Nedgang i produktionen er en drøm for en velbjærget, vestlig elite, der har råd til at gå fra overflod til lidt mindre. For den fattige eller bare mindre velstillede del af verden kan konsekvenserne blive fatale, siger Uffe Ellemann-Jensen, der også henviser til områder som Latinamerika, Afrika og Østeuropa.

- Her under finanskrisen ser vi, hvordan de hårdt tilkæmpede økonomiske og sociale fremskridt i de 10 nye EU-medlemslande i Øst- og Centraleuropa vakler, så snart der bremses for væksten hos de rige naboer. Hårdest ramt er Ungarn og Letland. I løbet af bare ét år er de baltiske lande rutsjet fra 10 procents vækst til negativ vækst.

- Her føjer så Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, og andre spot til skade ved at foreslå, at hvert land hytter sit eget skind og for eksempel kun støtter den del af bilproduktionen, der foregår inden for ens egne grænser. Akkurat ligesom man i USA netop nu snakker om kun at investere i amerikansk produceret stål. Den slags protektionisme vækker grimme minder fra 1930'erne og bringer EU-samarbejdet ud i en svær prøvelse.

- Det eneste anstændige for os i Europa er naturligvis, at hele EU-familien træder til, så velstanden kan blive fordelt. Vi i det lidt søvnige, gamle Europa har tjent godt på EU-udvidelsen de første år. Nu er det tid til at hjælpe de svageste iblandt os - og gøre det i fællesskab, i stedet for at halse af sted med nationale bankpakker, der ikke ser ud over egne snævre grænser. Vi må forhindre, at de nye demokratier skubbes tilbage i fattigdom og fremmedhad og lægges åbne for anti-demokratiske kræfter. Det er ikke nogen uoverkommelig økonomisk opgave i betragtning af, at EU's 10 nye medlemslande tilsammen har en økonomi, der er mindre end Benelux-landene, tilføjer Uffe Ellemann-Jensen.

Hvad angår krisen i Danmark, tror han, den vil sætte sig spor i uoverskuelig fremtid i form af en dyb mistillid til "gamle dyder".

- Det er klart, at når så mange helt almindelige mennesker pludselig oplever, at de har båret sig forsigtigt og ædrueligt ad med deres økonomi og alligevel rammes hårdt på opsparingen. Eller når de har passet deres arbejde i årevis i et firma, der egentlig gik godt, og alligevel bliver fyret på gråt papir, fordi firmaet krakker. Så er det et chok. Så påvirker det grundlæggende menneskelige instinkter, som for eksempel lysten til at spare op. Det er et spørgsmål om bristet tillid. Hele det finansielle system bygger på, at man har tillid til hinanden. Finanskrisen er en tillidskrise.

- Virksomheder og banker kan uforskyldt væltes omkuld af dønningerne fra finanskrisen i USA. Det forstår de fleste. Men man har svært ved at undskylde de tilfælde, hvor grådighed og dårligt lederskab har påført sagesløse mennesker økonomisk tab og personlig ulykke. Profitbegær forstået som vilje til indsats kan være en god drivkraft i samfundet. Men de senere år er der vokset noget sygt frem i Danmark og andre rige lande.

- For eksempel synes jeg, det er svært at forklare, at jeg har tjent mere på at bo i det her hus, end jeg blev betalt for mine næsten 11 år tilsammen som udenrigsminister. Pludselig er der større gevinst ved en "utilsigtet" økonomisk spekulation end ved at gå på arbejde. Jeg har sagt nej til mange avancerede investeringstilbud gennem årene. Fordi jeg ikke forstod dem. Hvis der er noget, man ikke forstår, kunne det være, fordi der er noget galt. Den nuværende situation bekræfter mig i hvert fald i, at det er godt at holde fast i sin snusfornuft.

- Jeg er jo grundlæggende liberal og bekender mig til den gamle britiske økonom og moralfilosof Adam Smiths ideer om selvregulerende markedskræfter. Men det er ofte overset, at han også var bekymret for de muligheder for misbrug, der følger med det ukontrollerede og uregulerede.

- Ingen får mig til at foreslå nationalisering af landets banker. Men hjælpepakkerne skal håndteres med ynde, så man undgår sager som i USA, hvor det store forsikringsselskab AIG, American Insurance Group, udbetalte millioner i bonus til ledelsen, efter at staten reddede selskabet fra fallit. Skal man overhovedet nævne noget positivt ved finanskrise-tsunamien, kunne det være, at den forhåbentlig får skyllet nogle af de værste svindlere ud af systemet, siger Uffe Ellemann-Jensen.

Med hensyn til at poste milliarder af kroner i dansk økonomi her og nu for at holde hjulene i gang - så vil han godt pege på risikoen for, at man midt i det hele kommer til at holde liv i noget, der måske ikke er fremtid i. Og hvor skal arbejdskraften i øvrigt komme fra i et land, hvor vi betaler hinanden for at gå tidligt ud af arbejdsmarkedet?

Med et skævt smil og - siger han - mest ment som en provokation, foreslår han, at man kunne invitere 200.000 kinesere og indere til Danmark for at gøre det arbejde, danskerne ikke vil tage. Det kunne også sætte gang i boligsalg og en masse små virksomheder til fælles gavn.

De brune øjne har lynet flere gange i samtalens løb.

- Jamen, de stammer fra dengang i 1808, hvor de flotte spaniere fra Koldinghus forlystede sig med de danske piger. Spaniernes øverstbefalende, kommandant Marquis de la Romana, besøgte Wedellsborg Gods på Fyn, hvor min tiptiptipoldemor arbejdede som mejerske. Jeg tror naturligvis, det er hans spanske blod, der stadig flyder fire procent af i mine årer - eller måske hans rideknægts. Ligesom de andre camouflerede den danske barnemoder affæren ved at gifte sig med en dansk mand. Men mig kunne hun ikke narre. Jeg har besøgt kommandantens grav i domkirken i Palma de Mallorca og set hans buste. Det er fuldstændig Jensen-profilen, ler Uffe Ellemann-Jensen.

boas@kristeligt-dagblad.dk

Udsynet er internationalt fra Uffe Ellemann-Jensens (V) stuer i Hellerup ved København. Her slapper den tidligere udenrigsminister af i selskab med hunden Oscar. ? Foto: Leif Tuxen.