Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Det gode lys vender tilbage

Det er årets korteste dag med mindre end syv timers dagslys, hvoraf en hel del af tiden endda henligger i noget, der minder om tusmørke. Dette foto er taget i København mandag. – Foto: Jens Welding Øllgaard

I dag er det vintersolhverv, så nu bliver der igen gradvist mere dagslys. Samtidig er forbedringer af LED-pærer ved at bringe lyskvaliteten på højde med glødepærens tidsalder. Det betyder meget for danskerne, hvis psyke og kultur er stærkt præget af årets og døgnets skiftende lys

I dag den 21. december står solen op klokken 8.40, og den går allerede ned igen mindre end syv timer senere, klokken 15.36.

Det er årets korteste dag, og præcis klokken 11.44 indtræffer vintersolhverv. Derefter vender dagslyset gradvist tilbage. Men i denne tid med 17 timers mørke hvert døgn er det mindst lige så væsentligt at hæfte sig ved, at muligheden for at erstatte solen med godt og behageligt kunstigt lys omsider er ved at vende tilbage efter nogle sløje år med dårlige sparepærer og en LED-teknologi, der endnu ikke var fuldt udviklet.

”Især her i Norden og især i vintermånederne, hvor vi lever en stor del af livet indendørs i kunstlys, er god lyskvalitet vigtigere, end vi tror. Da glødepærerne blev udfaset, blev de i første omgang erstattet af pærer, der var fattige på farver og lyskvalitet. Men den gode nyhed er, at det er nu er ved at vende igen,” siger Tor Nørretranders, videnskabsjournalist og forfatter til bogen ”Lys”, som er skrevet sammen med kunstneren Olafur Eliasson og hvis budskab er, at danskerne bør være mere lysbevidste.

”De sparepærer, som glødepærerne i første omgang blev erstattet med, var noget skrammel, som gav en meget sølle efterligning af sollyset. De gjorde det sværere at se ting ordentligt, og sådan noget går ud over livskvaliteten. Det svarer til, hvis man erstatter en god suppe, der er lavet fra grunden, med en pulversuppe i en pose. Det kan godt være, at det meste af indholdet er det samme, men verden opleves mindre rig,” forklarer Tor Nørretranders.

Han præciserer, at dårlige pærer ikke gengiver hele farveskalaen, sådan som solen, stearinlys og glødepærer gør. De udsender et koldt, ensartet lys, som får menneskers hud til at se mærkelig og usund ud. Og ikke mindst med alderen, hvor øjets linse bliver gradvist mindre klar og smidig, og lysbehovet derfor stiger, kan dårlige pærer være meget problematiske.

”Hvis man har nået en moden alder, og øjnene har fået en smule grå stær, kan det være umuligt for eksempel at tråde en nål, fordi man ikke kan se i det dårlige lys,” siger Tor Nørretranders, som derfor anbefaler, at man ikke alene dropper sparepærer, men også fravælger den billige og dårlige LED-pære til fordel for den dyre. Pæren vurderes at holde i 20 år, og på den baggrund burde det være til at overkomme, hvis den gode koster 200 kroner, mens den dårlige koster 100 kroner, påpeger han.

De fleste har ved køb af pærer været vant til at fokusere på pærernes ydeevne, som måles i watt. Men det nye er, at det er mindst lige så vigtigt at kontrollere pærens Ra-værdi, som måler lysets farvegengivelse. Jo tættere pæren ligger på Ra-værdien 100, som svarer til naturligt dagslys, jo bedre. Sparepærer ligger mellem 75 og 82, lysstofrør omkring 80, halogenpærer mellem 85 og 95. LED-pærer varierer meget, nogle har en Ra på 80, men med de allerbedste LED-pærer og den bedste lyssammensætning kommer Ra-værdien nu op imod 99.

Det gode lys i vinter- og nattemørket har spillet en stor rolle i dansk kulturhistorie, påpeger Jytte Thorndahl, museumsinspektør ved Energimuseet i Bjerringbro. I en kort periode fra 1840’erne og til glødepæren slog igennem, blev huse og byer oplyst med gaslys, men inden da var ildstedet, tællelyset og i kirker og rigmandshjem et større udvalg af levende lys den eneste lyskilde, når solen gik ned.

”Man kan sige, at vi danskere i mange århundreder var underlagt mørket, ikke mindst i december, hvor de mange timers mørke satte en begrænsning på, hvad man kunne foretage sig. På den årstid gav det ikke mening at stå op og arbejde fra klokken seks,” siger Jytte Thorndahl.

Hun tilføjer, at samtidig har megen frygt og overtro fundet næring i den kendsgerning, at det i natte-decembermørket ikke var til at se, om der gemte sig nisser, trolde eller andre uhyggelige væsener ude i husenes hjørner på afstand af det lille tællelys.

Men det begrænsede lys er ikke kun uhyggeligt. Der er også på vores breddegrader en særlig tradition for, at lys ikke bare er et enten-eller, påpeger museumsinspektøren.

”I Italien er man vant til at have et skarpt sollys, og når solen går ned, tænder man typisk et kraftigt neonrør uden nogen videre sans for det særlige bløde, skandinaviske lys,” siger Jytte Thorndahl.

Der går nemlig en lige linje fra dagslysets mange skiftende nuancer i vores land, over det bløde, indirekte lys i Poul Henningsens berømte PH-lamper fra 1920’erne og 1930’erne, og til den moderne, fremvoksende døgnrytmelys-teknologi, som danske virksomheder som Chromaviso og Lightcare er frontløbere indenfor.

Ud over at det er en mere miljø- og energimæssig forsvarlig løsning, har LED-teknologien nemlig en række fordele i forhold til de gamle glødepærer i retning af, at lyset kan reguleres løbende. Det betyder, at man i det kunstige lys på for eksempel plejehjem og hospitaler kan efterligne sollysets forandring hen over døgnet, hvilket kan forbedre livskvalitet og søvn betydeligt for mennesker, som er tvunget til at være indendørs.

Forskere påpeger nemlig, at det er godt for mennesker at følge den naturlige lysmæssige døgnrytme. Det betyder, at lyset ideelt set skal være dæmpet om aftenen, inden man skal sove. Enhver bør vide, at man lysforurener sig selv, hvis man tilbringer hele aftenen med at se ind i en lysende tv- eller computerskærm. Så hellere gå en god tur udenfor om formiddagen og dermed få en sund dosis dagslys på det rigtige tidspunkt.

Det gode lys har i høj grad også præget dansk kunst og arkitektur, påpeger Olav Harsløf, magister i litteratur og dramaturgi og forfatter til en række kulturhistoriske værker, herunder biografier om det 20. århundredes to store lampemagere, Poul Henningsen og Piet Hein, samt værket ”Lysår” fra 2001, der gennemgår det 20 århundredes kunst i et lys-perspektiv fra Skagensmalere til laserskulpturer.

”I Danmark handler det jo dybest set om at holde ud fra november til februar, når lyset kommer igen. Danske kunstnere og arkitekter har altid været meget opmærksomme på lys, og det geniale i PH’s lamper var netop lysets brydning,” forklarer Olav Harsløf.

Han beretter, at PH var under påvirkning fra sin mor, Agnes Henningsen, som, da hun var i slutningen af 40’erne, syntes, at det direkte lys fra glødepærer nådesløst udstillede hendes begyndende rynker. Hun huskede, hvor godt hendes egen mor havde taget sig ud i det uklare, dæmpede gaslys og håbede, hendes søn kunne skabe en lignende virkning. Det gjorde han så.

En anden anekdote om de store danske lysmagere handler om arkitekterne Jørn Utzon og Henning Larsen, som er berømte for operahusene i henholdsvis Sydney og København. Olav Harsløf har interviewet dem begge om PH, som begge så som en stor inspirationskilde. Han har desuden fundet ud af, at de to berømte operabygninger er dimensioneret præcis ligesom hver sin model PH-lampe. Så når mennesker promenerer i aftenmørket langs den australske og danske havnefront, mødes de af det ærkeskandinaviske, varme, bløde og indirekte lys, som de danske arkitekter helt bevidst har ladet stråle ud fra deres bygninger, fortæller forfatteren:

”Kritikerne hæftede sig alt for meget ved, at Operaen i København i dagslys tager sig lidt grå ud. De overså, at Henning Larsens idé var lyset i mørket. Når man om aftenen står på Amalienborg-siden af havnen, kan man se bygningen på den anden side som en stor, varm, gylden lampe.”

De sparepærer, som glødepærerne i første omgang blev erstattet med, var noget skrammel, som gav en meget sølle efterligning af sollyset. Foto: Morten Bjørn Jensen/Polfoto
”I Danmark handler det jo dybest set om at holde ud fra november til februar, når lyset kommer igen. Danske kunstnere og arkitekter har altid været meget opmærksomme på lys, og det geniale i PH’s lamper var netop lysets brydning,” forklarer Olav Harsløf. Foto: Casper Dalhoff/POLFOTO