Prøv avisen

Det hjemmesyede fastelavnskostume er langtfra dømt ude

Håkon Nygaard Fuglsbjerg, halvandet år fra Aarhus er klædt ud som spejlæg, syet af mor Ane Fuglsbjerg Stephensen og Vigga Hesselberg Enevoldsen, tre år fra Haderslev er klædt ud som Ramasjangs Rosa fra Rouladegade, syet af mor Anita Hesselberg Enevoldsen. Foto: Privatfotos.

Siden 1980’erne har mange købt fastelavnskostumer i legetøjsbutikker, og gør det stadig. Men en modtendens breder sig: Forældre syr selv alverdens kreative kostumer til deres børn, og det er helt i tråd med tiden, siger folkemindeforsker

Der er Ramasjang-tema til fastelavn hos familien Hesselberg Enevoldsen fra Haderslev i år.

Og traditionen tro har mor Anita Hesselberg Enevoldsen, 30 år, der til daglig er sygeplejerske, selv syet kostumerne til alle familiens medlemmer. Således er hun selv klædt ud som tv-karakteren Motor Mille, far Anders Enevoldsen er Hr. Skæg, mens børnene Jonathan på seks år, Vigga på tre år og Laurits på 10 måneder er udklædt som henholdsvis mysterieløseren Christian, Rosa fra Rouladegade og det grønne Ramasjang-monster.

”Der er gået sport i at lave det selv. Jeg synes, det er hyggeligt, og så er det en god måde at engagere sig i sine børn på,” siger Anita Hesselberg Enevoldsen.

Hvert år er familien fra Haderslev klædt ud med et fælles tema, tidligere har det været Ninja Turtles og Peter Pan. I år har projektet taget, hvad der svarer til to weekender, selvom børnene har hjulpet til med at måle og klippe.

”Børnene er med til at vælge temaet. Folk synes, at det er sejt og overskudsagtigt. Det er da ingen hemmelighed, at jeg synes, at det er lidt fedt,” siger hun.

Omtrent siden 1980 har danske legetøjskæder solgt masseproducerede fastelavnskostumer, og TopToy, der omfatter Toys ”R” Us og Fætter BR-butikkerne fortæller, at salget af fastelavns- kostumer er stabilt og let stigende år for år, også efter at en anden udklædningsfest, halloween, er kommet til landet. De mest populære færdigsyede fastelavnskostumer i år er superhelte som Spiderman og Disney-prinsessen Elsa fra filmen ”Frost”.

Men landets stofbutikker lever altså også højt på den gamle højtid og på folk som Anita Hesselberg Enevoldsen, der vælger at sy fastelavnskostumer selv. Hos stof – og hobbykæden Stof2000 oplever man en høj interesse for hjemmesyede kostumer og forventer at se en stigning i omsætningen med 15-20 procent fra ugerne op til fastelavn. Og her er det altså ikke prinsesser og trolde, der er størst efterspørgsel på, siger Torben Olesen, strategisk udviklingskonsulent i Stof2000.

”Vi kan ikke følge med på mønstrene, for tingene er så underlige. Folk kommer og spørger om vejledning til at sy kreative kostumer, men i dag vil de være flødeboller, blyanter og makrelmadder. Det har vi ikke mønstre på,” siger han, og tilføjer at kæden af samme grund har oprettet sykurser, så forældre selv kan lære at sy alverdens kostumer.

Også Kirsten Hyldgaard, landechef for en anden stofbutikskæde, Stoff & Stil, melder om stor kreativitet.

”Projekterne bliver generelt vildere. Kunderne bliver også inspirerede af ting, de har set på de sociale medier og så kommer de ind med et billede af, at sådan skal barnet se ud og så må vi være på dupperne, for det sker måske med tre dage til fastelavn,” siger hun.

”Jeg tror også, det skyldes, at børn i dag godt ved, hvad de vil være og ikke være. Og har de fået en god idé, så må mor jo følge med.”

Der findes uhyggelig lidt forskning i den del af dansk kulturhistorie, der hedder fastelavnsudklædning, fortæller Caroline Nyvang, der er forsker og ph.d. ved Dansk Folkemindesamling. Men forholder det sig sådan, at de hjemmesyede fastelavns- kostumer fremover bliver mere populære, så vil det være helt i tråd med tiden, siger hun.

”Ved andre højtider ses det samme fænomen, at vi generelt laver flere ting selv. Der er sket et skifte i forhold til den status, hjemmelavede ting har, hvor det hjemmelavede før i tiden var noget, man gjorde for at spare penge, så er det i dag noget, man betegner som en luksus. Det at sy selv signalerer, at man vælger at investere tid i sit hjem og sine børn. Og det er noget af det fornemmeste, man kan gøre i dag,” siger Caroline Nyvang.

Sociolog Emilia van Hauen er slet ikke i tvivl om, at det hjemmesyede kostume er oppe i tiden:

”Det er populært at sy fastelavnskostumer selv, fordi det helt overordnet signalerer kreativitet og overskud. Det at være kreativ var for ikke så mange år siden forbeholdt den kunstneriske elite. Men i dag forventes vi alle i en eller anden grad at være kreative. Hvis man ovenikøbet kan kombinere det med børn – så er det rigtig godt,” siger hun.

”Man viser også, hvor højt man elsker sit barn og prioriterer det. Det kan lyde meget udvendigt, men det er ikke bare show off – for mange er det jo helt reelt det, at man gerne vil gøre sit barn glad med et flot kostume.”

Siden middelalderen har man haft karneval som forberedelse til fasten. Det er en katolsk tradition, som egentlig betyder ”farvel til kød”, og selve traditionen med fastelavnsudklædning har oprindeligt været noget, de voksne dyrkede, siger museumsleder på Museum Amager Søren Mentz.

”Det var en uge, hvor man slog sig løs og måtte alt. Derfor kunne man også tage en maske eller en dragt på, og så var man ikke Hans Hansen længere. Det er en mulighed for at træde ud af sin egen rolle og blive noget andet. I dag er det kun børn, der klæder sig ud, for fastelavn er deres fest.”