"Den dag, jeg skulle starte i gymnasiet, brugte jeg hele morgenen på at græde. Jeg var simpelthen så nervøs for den store forandring, som lå foran mig."
Sådan fortæller 16-årige Eva Marie Gjørup. For godt et år siden var hun netop blevet færdig med et år på Ollerup Efterskole, og hun var kommet tilbage til Silkeborg for at starte på sin ungdomsuddannelse.
Og overgangen var ikke let for Eva Marie Gjørup, der havde haft et trygt efterskolår, og som nu stod over for en helt anden virkelighed.
"Pludselig skulle jeg tage vare på min egen tid - alting var ikke struktureret for mig som på efterskolen. Samtidig var forholdet til mine lærere på gymnasiet mere upersonligt, end jeg var vant til, og der var mange flere lektier," husker Eva Marie Gjørup om mødet med 1. g.
Og Eva Marie Gjørup er ikke alene med det chok, hun oplevede. Ifølge ungdomsforsker og leder for Center for Ungdomsstudier Søren Østergaard er det faktisk helt almindeligt:
"Alle unge, der er færdige på efterskole, har en krise. På efterskolen har man oplevet et dybt fællesskab, hvor skole, fritid, voksne og venner integreres. Når man er færdig, kommer man tilbage til virkeligheden og skal der navigere mellem de forskellige verdener igen. Det kan være superfrustrerende," siger han.
Den samme erkendelse har man på Eva Marie Gjørups gamle efterskole i Ollerup. Her har man blandt andet af den grund besluttet at udvide efterskolens studievejledning, så eleverne op til tre år efter efterskoletiden kan bruge skolens vejledere både i forbindelse med spørgsmål om uddannelse, men også når det handler om trivsel.
Det tilbud har Eva Marie Gjørup benyttet sig af, og det var blandt andet vejledningen fra efterskolen, der betød, at hun besluttede at blive i sin gymnasieklasse, selv om det første år havde holdt hårdt.
"Det gav mig en større sikkerhed omkring min beslutning, når jeg kunne tale med min gamle efterskolelærer, der kender mig rigtig godt," fortæller hun.
Og det er netop hensigten med den udvidede vejledning, fortæller forstander på Ollerup Efterskole Jesper Vognsgaard:
"Vi tror på, at den omsorg, vi viser vores elever, er noget værd - også efter, at de er stoppet hos os."
Hos telefon- og chatlinjen Ung på Linje, som Ungdommens Røde Kors står bag, får man fra tid til anden henvendelser fra tidligere efterskoleelever, som har svært ved at finde sig til rette i deres nye dagligdag.
"Mange af dem, der ringer eller skriver til os, savner at have helt nære venner, og samtidig har de svært ved at overskue at starte forfra og skabe nye relationer," fortæller projektleder i Ung på Linje Pernille Palm og tilføjer:
"De fleste er dog bevidste om, at deres problemer med overgangen kun er for en periode."
Og det, at kan blive svært, er netop en del af den præmis, man godtager som efterskoleelev, forklarer Søren Østergaard:
"De ved godt, at de vil græde den 30. juni, når efterskoleopholdet slutter, de ved, at det vil blive svært, men de ved også, at de overlever."
Eva Marie Gjørup har ud over efterskolens vejledning fundet støtte til overgangen hos både forældre, gymnasiets vejleder og venner.
"Og så har jeg engageret mig i elevråd og andre foreninger på gymnasiet. Det gør enormt meget at få en masse nye gode venner."