Det kimer nu til julefest. Bare ikke i Vollsmose. Her må man kun ringe julen ind

Her samler Kristeligt Dagblad nogle af dagens vigtigste historier om tro, etik, eksistens og de værdikampe, der foregår i ind- og udland

I Vollsmose Kirke i Odense har menighedsrådet sagt nej til, at kirkens præst kan kime med klokkerne, når julen i morgen skal ringes ind. Arkivfoto.
I Vollsmose Kirke i Odense har menighedsrådet sagt nej til, at kirkens præst kan kime med klokkerne, når julen i morgen skal ringes ind. Arkivfoto. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix.

Det er blevet dagen før dagen.

Og selvom nyhedsoverblikket i dag også byder på historier, der ikke ligefrem emmer af julefred, både begynder og afrunder vi årets allersidste Morgensamling i den kristne højtids hjørne. 

Flertallet af danskerne mener, at kristendommen er vigtig

Danskerne er overvejende enige om, at kristendommen er vigtig for dansk kultur – også selvom mange ikke tror på en konkret Gud. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Yougov har lavet for Kristeligt Dagblad.

At de fleste danskere har et mere følelsesmæssigt end troende forhold til kristendommen er noget, der særligt kommer til udtryk her i julen, siger religionssociolog.

For vi tror altså på kærligheden og de værdier, kristendommen og juletiden står for. På den måde viser kristendommen sig mest som en dansk identitetskomponent. Af samme grund er det også misforstået, når nogle med henvisning til tomme kirkebænke påstår, at kristendommen ikke længere har tag i danskerne.

Og skulle man tro, at det danske folkefærd dyrker kirkelivet mindre i dag end i middelalderen, kan man måske blive overrasket. Forskere er i hvert fald uenige. Den historie er også at finde i dagens avis.

Kristendommen er ifølge et flertal af danskerne vigtig for dansk kultur. Det kommer især til udtryk i juletiden.
Kristendommen er ifølge et flertal af danskerne vigtig for dansk kultur. Det kommer især til udtryk i juletiden. Foto: Jens Bach

Præst må ikke kime: Vil tage hensyn til ikke-kristne

Men ikke alle er lige enige i, at den kristne højtid skal have lov at fylde. I hvert fald ikke i Vollsmose Kirke i Odense. Her har menighedsrådet sagt nej til, at kirkens præst kan kime med klokkerne, når julen i morgen skal ringes ind.

"Vi lever i et multikulturelt samfund, og vi bor mange forskellige religioner i Vollsmose, og der skal vi jo tage hensyn til hinanden alle sammen," siger menighedsrådsformanden i Vollsmose.

Men menighedsrådet har slet ikke spurgt områdets beboere, hvad de synes. Det har til gengæld DR, og ifølge næstformanden i beboerforeningen ved siden af kirken, Abdinoor Adam Hassan, skal kirken have lov til at kime ved højtider:

"De kristne i Vollsmose skal have lov til at være så kristne som muligt. De fleste af os ville ikke engang opdage, at kirken kimer ved de fire højtider. Så jeg synes, at menighedsrådet skal efterkomme præstens ønske." 

16-årige kan nu nemmere skifte køn i Skotland

Det skotske parlament blev i går enig om, at det fremover skal være nemmere at skifte juridisk køn. Parlamentet vedtog nemlig en reform, som sænker aldersgrænsen for at skifte køn fra 18 år til 16 år. Samtidig vil man ikke længere behøve at få stillet diagnosen "kønsdysfori" for at kunne skifte køn, skriver The Christian Post.

Med beslutningen bliver Skotland nu det første land i Storbritannien, som accepterer kønsskifte på baggrund af såkaldt selvidentificeret køn. Det skal fjerne unødige barrierer for, at også transpersoner kan nyde godt af deres menneskerettigheder, siger den skotske socialminister ifølge Reuters.

    Udlandets sundhedskonflikter blev overset i årets løb

    Vi bliver ude i den store verden, hvor ebola, kolera og turberkulose er blandt de fem internationale kriser, som færrest danskere hørte om i 2022 – på trods af, at sygdommene flere steder i det globale syd har kostet millioner af mennesker livet. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Voxmeter for hjælpeorganisationen Læger uden Grænser.

    Men det er måske ikke så underligt, at de store sundhedskriser ikke har fyldt i befolkningens bevidsthed. Også i dansk presse glimrer mediedækningen af kriserne ved sit fravær.

    "Måske er folk trætte af at høre om infektionssygdomme. Men man kan virkelig mærke i felten, når der er færre midler,” siger læge fra Læger uden Grænser til Kristeligt Dagblad.

    Det afrikanske land DR Congo er et af de lande, der i 2022 har været plaget af kolera.
    Det afrikanske land DR Congo er et af de lande, der i 2022 har været plaget af kolera. Foto: Arlette Bashizi/Reuters/Ritzau Scanpix

    Det er også sket i udlandet:

    • Færøerne ønsker at gøre sig mere uafhængig af Danmark. Over de kommende fire år vil Færøerne derfor reducere det såkaldte bloktilskud med 100 millioner kroner.
       
    • Trump får skylden for stormløbet mod den amerikanske kongresbygning for snart to år siden. I nat dansk tid landede nemlig den 814 sider lange – og længe ventede – rapport udarbejdet af et kongresudvalg.
       
    • En ny regering er på vej i Israel, og den beskrives som den mest højreorienterede i landets historie. Med i regeringen er eksempelvis en jødisk politiker, der er dømt for racisme og for at støtte en terrororganisation.
       
    • Der er udbrudt demonstrationer i Afghanistan, efter Taliban-styret denne uge forbød kvinder på landets universiteter. De første protesterende kvinder er allerede anholdt, og i går kaldte G7-landene forbuddet for en mulig forbrydelse mod menneskeheden.
    Dagen efter Afghanistan lukkede alle landets universiteter for kvindelige studerende, gik afghanske kvinder på gaden i protest over Taliban-styrets strenge restriktioner mod kvinder.
    Dagen efter Afghanistan lukkede alle landets universiteter for kvindelige studerende, gik afghanske kvinder på gaden i protest over Taliban-styrets strenge restriktioner mod kvinder. Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix

    "Rygende pistol" fundet i Samsam-sagen 

    Så skal vi hjem igen, hvor et spørgsmål gennem de seneste dage er begyndt at trænge sig på: Kan det passe, at danske myndigheder har ladet en mand forblive terrorfængslet på nu femte år, selvom han i virkeligheden var sendt til Syrien som agent for danske efterretningstjenester?

    Påstanden, der har været fastholdt af danske Ahmed Samsam, synes i hvert fald mere plausibel, efter DR nu har dokumenteret, at Samsams tidligere advokat har holdt flere møder med efterretningstjenesterne for at diskutere et muligt forlig på flere millioner kroner. Dokumentationen beskrives af Samsams nye advokat som "et vendepunkt" og bevisførelsens "rygende pistol". Også for juraprofessor emerita Eva Smith er de nye oplysninger sigende:

    "Hvis de ligefrem har haft forligsforhandlinger, så tyder det jo på, at han (Samsam, red.) har ret. Altså, hvis det bare var noget sludder, han kom med, hvorfor skulle de så holde møder med ham?" spurgte hun retorisk i gårsdagens TV Avisen.

    Alle folketingets partier på nær de tre regeringspartier kræver nu, at sagen bliver kulegravet med en forundersøgelse, der kan lede til en granskningskommission.

      Betlehemsstjernen viser, at mennesket altid har følt sig forbundet med stjernehimlen

      Således oplyst kan julefreden få lov at sænke sig, og skal den hjælpes lidt på vej, kan man for eksempel genfortælle juleevangeliet.

      I århundreder har én bestemt del af det fået forskere til at klø sig i skægget. For hvad var Betlehemsstjernen – der en nat lyste usædvanligt klart på himlen og ledte de tre vise mænd til Jesus – mon for et astronomisk fænomen? Bud er der rigeligt af.

      Men er det overhovedet vigtigt med videnskabelige forklaringer på alting – eksempelvis beretningen om Jesu fødsel? Nej, siger Anja C. Andersen, der som astronom ellers ved en hel del om netop stjerner og videnskab, men som også tror på Gud.

      "For mig er der ingen modsætning mellem tro og videnskab. Det er bare to meget forskellige måder at søge svar på," forklarer hun i et stort interview i Kristeligt Dagblads juleavisudgave.

      Med ønsket om god læselyst, en glædelig jul og et godt nytår går Morgensamling nu på juleferie. Vi vender tilbage i den 2. januar 2023.

        Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling skrives på skift af den digitale redaktions journalister og udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.