Kan antal medlemmer af folkekirken i en bestemt kommune virkelig være med til at forklare, hvorfor nogle kommuner klarer sig bedre end andre på en række parametre?
Det kan det faktisk godt, mener blandt andre forskningschef i den liberale tænketank Cepos, Henrik Christoffersen, der har været med til at undersøge, hvorfor de danske kommuner placerer sig, som de gør, i en analyse foretaget af Økonomi- og Indenrigsministeriets nye benchmarking-enhed tidligere i år.
I analysen er kommunerne opstillet efter, hvor godt de klarer sig, når det kommer til blandt andet at få de unge til at afslutte en ungdomsuddannelse og holde sygefraværet nede hos pædagoger, lærere og social- og sundhedspersonale. Her ligger de nord- og vestjyske kommuner i toppen, mens man finder store byer som København og Aarhus markant længere nede ad listen.
At rangordenen ser sådan ud, er ikke helt tilfældigt, mener nogle, og her kommer folkekirkemedlemmerne ind i billedet.
”Der er en statistisk sammenhæng mellem antal medlemmer af folkekirken og for eksempel mængden af sygefravær. Det er de samme mennesker, som er medlemmer af folkekirken, der har et lavt sygefravær,” forklarer Henrik Christoffersen, der ikke selv havde gættet på folkekirken som det allerførste i forklaringen bag kommunernes placering.
”Ved første blik var der nogle kommuner, der bare så ud til at gøre det godt, og andre, der klarede det knap så godt, men ved nærmere eftersyn tegnede der sig et tydeligt regionalt mønster, som måske kunne skyldes nogle bestemte værdier og normer i de områder. Det nærmeste, vi kunne komme på at måle noget, der ellers ikke kan måles med et målebånd, var ved at kigge på folkekirken,” siger Henrik Christoffersen om folkekirken, som viste sig at have en reel forklaringsgrad.
”Noget af det, der har optaget os, er sygefravær. Her får vi et ganske stærkt fingerpeg om, at det handler om noget dybere. Mennesker lever på forskellig vis og med forskellige værdier, og det skaber også forskellige samfundsmæssige udtryk. Vi kan lave nok så mange regler for vores arbejdstid og have en masse standarder, men værdier og normer er afgørende for samfundets måde at køre på,” siger han.
Men dermed mener han ikke, at han vil overlade ”al magt til præsterne”.
”Det er nok ikke folkekirken som institution, der i sig selv pålægger nogle mennesker at møde på arbejde, men der kan være et værdimæssigt fundament hos denne del af befolkningen, som gør det meningsfuldt at passe arbejdet samvittighedsfuldt.”
Niels Kærgård, professor emeritus ved institut for fødevare- og ressourceøkonomi på Københavns Universitet, kalder analysen ”interessant”.
”Det er interessant at overveje, hvad der bestemmer folks adfærd. Måske spiller moral og tillid en central rolle, og måske kan det have noget med religion at gøre. Det kan sagtens være tilfældet,” siger Niels Kærgård.
Men, påpeger han, det havde været betydeligt nemmere at bevise, hvis to lande var nabolande med mange lighedspunkter, men forskellige religioner. For nok har man lavet undersøgelser af, hvilken religion der er mest udbredt i et bestemt land, og hvor godt de klarer sig økonomisk, men man har haft svært ved at bevise, at de to ting hænger sammen.
”I de rigeste lande, hvor man tilfældigvis også er lutheranere, havde man også havne ud mod det store Atlanterhav, da man opdagede USA. Så er det i virkeligheden Luther eller Columbus, der har gjort mest for økonomien?”, spørger han.
I slutningen af 1990’erne undersøgte forskere, hvordan religion påvirkede den økonomiske vækst, og de fandt, at den ortodokse kirke påvirkede økonomien i en negativ retning. Men nok led økonomien i de østeuropæiske lande, hvor kirken stod stærkt, men det var også lige efter Sovjetunionens sammenbrud, som næppe havde noget med religion at gøre.
Niels Kærgård henviser til den tyske økonom og sociolog Max Webers (1864-1920) omdiskuterede teori fra begyndelsen af 1900-tallet om protestanternes arbejds- moral, der efter sigende skulle være højere end de flestes.
”I reformerte lande har man prædiket om sparsommelighed, flid og ærlighed, og hvis man er særlig flittig og har en særlig arbejds- moral, så går det nok også bedre for økonomien. Vi ved, at tillid til institutioner og borgere imellem også har en positiv indflydelse på økonomien. Men spørgsmålet er, om tilliden har noget med religion at gøre, og derfor er Webers teori så omdiskuteret,” siger han.
Han peger også på, at ikke kun protestanterne er blevet sat i forbindelse med kapitalismen gennem historien. I perioder var det jøderne. Men at en del medlemmer af den befolkningsgruppe kom til at beskæftige sig med de finansielle markeder skyldes nok snarere, at jøderne i mange lande ikke havde haft lov til at købe fast ejendom og derfor blandt andet investerede i aktier i stedet.
Derfor må hans konklusion også blive, at man skal være forsigtig med at tro, at folkekirken kan forklare, hvorfor folk i Vestjylland har mindre sygefravær end i resten af landet.
”Der er en statistisk sammenhæng mellem de to, men er der en årsagssammenhæng? Min fornemmelse er, at det skal man være forsigtig med at sige. Folkekirken står stærkt, men de jyske kommuner ligner også hinanden på mange andre områder,” siger han og peger på kendetegn som en speciel erhvervsstruktur og få indvandrere.
Også Brian Arly Jacobsen, lektor ved institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet, mener, at man skal være varsom med at betragte sammenhængen som sikker.
”Det svarer til at undersøge, hvor i landet man drikker mest kaffe og sige, at kaffe har en indflydelse. Men den slags sammenhænge er svære at finde, og for at gøre det, er man nødt til at lave kvalitative undersøgelser også,” siger han og tilføjer:
”Der er godt nok undersøgelser, der peger på en sammenhæng mellem protestantisme og viljen til at arbejde, men det er svært at sandsynliggøre, og det kan eksempelvis kristne universiteter i USA, der står bag dem.”
Når det er sagt, er der dog ingen tvivl om, at religion har indflydelse på mange områder i menneskers liv.
”Religion kan være en forklaring i mange sammenhænge. Kirkelig deltagelse gør mennesker til en del af et forpligtende fællesskab, og det kan have indflydelse på alle andre parametre i livet. I et fællesskab har man også et ansvar, som kan betyde noget i forhold fravær og sygdom,” afslutter Brian Arly Jacobsen.