Medmindre man har særdeles godt styr på de seneste 100 års historie på Christiansborg, er det svært at få øje på en umiddelbar sammenhæng, når man kaster et blik på læsesalen i Folketingets Biblioteks vægge.
Her hænger 18 gipsmedaljoner, hvor forskellige politikere er portrætteret. Navne som Hother Hage, Frederik Bajer og Christopher Krabbe pryder læsesalen i det hjørne, hvor de første og ældste portrætter hænger, mens man i den anden ende af lokalet kan få øje på Ib Kolbjørn (S), Grete Hækkerup (S) og senest Birthe Rønn Hornbech (V), mangeårigt folketingsmedlem minister og kirke- og integrationsminister fra 2007 til 2011.
Men hvad er så den røde tråd? En kombination af en særlig indsats for bibliotekets fremme og det antal år, man har været tilsynsførende, hvilket to medlemmer af Folketinget løbende er. Det fortæller Niels Jensenius, der er chef for Folketingets Bibliotek.
”Det er en anerkendelse af den indsats, man som medlem af Folketinget og tilsynsførende med biblioteket har ydet. Biblioteket skal være et helle, hvor der er tid til fordybelse, og det er også tænkt sådan, at portrætterne af politikerne kan inspirere de nuværende folketingsmedlemmer,” siger han.
De første 10 portrætter er udelukkende anerkendelse af en særlig indsats. For eksempel er tidligere folketingsmedlem Christopher Krabbe foreviget, fordi han gjorde noget ved den kritik fra de øvrige folketingsmedlemmer, at kvaliteten af den åndelige føde var for ringe, hvorfor han opprioriterede bogsamlingen i biblioteket.
Efter de første 10 portrætter var færdige i 1922, udviklede det sig til at blive en kombination af indsats og antal år som tilsynsførende, der var afgørende for, om man fik sit ansigt portrætteret i gips.
De to tilsynsførende folketingsmedlemmer har til opgave løbende at afstemme med bibliotekets ledelse, om brugerne serviceres tilstrækkeligt og er bindeled mellem partigrupperne og biblioteket.
Tilgængeligheden er nemlig blevet større siden begyndelsen, hvor biblioteket kun var til brug for folketingsmedlemmer, der i sin tid ikke havde egne kontorer. I dag kan både Folketingets medarbejdere, medlemmer af presselogen og private personer efter aftale benytte biblioteket, hvilket foruden at være en vidensbank af lovtekster efterhånden også er blevet en lille kulturinstitution i sig selv.
I begyndelsen udpegede Landstinget én tilsynsførende og Folketinget en anden. Siden Landstingets opløsning i 1953, er det Folketinget, der har valgt begge medlemmer til at føre tilsyn med biblioteket. I dag er det Socialdemokratiets skatteordfører, Troels Ravn, og Venstres kirke- og skatteordfører, Louise Schack Elholm, der er tilsynsførende. Selvom samarbejdet er godt, ligger det ikke i kortene, at det er i morgen eller i indeværende år, nogen af dem skal op at hænge.
”Det samarbejde, vi har med de tilsynsførende, fungerer rigtig godt. Vi har løbende dialog om den service, vi tilbyder, og generelt oplever jeg et stort engagement fra folketingsmedlemmerne,” siger Niels Jensenius.
Det er heller ikke just hver dag, at en politiker får lov at få sit portræt hængt op på Folketingets Bibliotek. Sidste år var det 100 år siden, bibliotekets læsesal blev indviet. I den forbindelse blev portrættet af Birthe Rønn Hornbech hængt op. Hele 29 år tidligere fik Grete Hækkerup, der døde i 1995 og var farmor til nuværende justitsminister Nick Hækkerup (S), sit portræt hængt op. Det var både en anerkendelse af hendes indsats som tilsynsførende og markering af 75-året for kvinders valgret. Hun var tilmed første kvinde portrætteret.
Der er stadig fire ledige medaljoner. Det næste portræt er langt fra planlagt, og med tidligere historik er der grund til at tro, at det heller ikke bliver i indeværende årti, at alle pladser bliver fyldt op. Alligevel har Niels Jensenius en idé om, hvordan man griber det an, når det sidste gipsportræt er kreeret:
”Så tror jeg, at udsmykningen er færdig, og den vil jo fortsat være en inspiration for nuværende og kommende medlemmer.”
Han tvivler ikke på, at biblioteket fortsat vil have en eksistensberettigelse. Der er sket meget, siden de første portrætter blev hængt op, til i dag, hvor medlemmer har uendelige muligheder for at fordybe sig på egne kontorer med internet til rådighed.
”Jeg har ikke tal på, hvordan og hvor meget medlemmerne bruger biblioteket. Men jeg kan se, at det er velbesøgt, og at det er vigtigt, at de har et sted at sætte sig grundigt ind i lovgivningen og forberede deres ordførertaler og et sted, hvor de kan få hjælp til at søge relevante rapporter, artikler og fakta frem, som er nødvendigt for at sætte sig ind i et politisk område,” siger Niels Jensenius og uddyber:
”Det gælder også for andre, der arbejder på Christiansborg. Og hvis private personer har brug for materiale, der kun findes i Folketinget, er de også velkomne til at benytte læsesalen.”