Socialdemokraternes folketingsmedlem Jacob Bjerre-gaard er begejstret for kommunalpolitik. Siden folketingsvalget i 2011 har hans arbejdsplads godt nok heddet Christiansborg, men når stemmerne fra dagens kommunalvalg er talt op, satser han på at kunne rykke ind på borgmesterkontoret i Fredericia Kommune.
Som lokalpolitiker kommer man tættere på de problemer, der skal løses for folk. Det tiltaler mig, at man kan se resultaterne af sit arbejde ret hurtigt, siger han og giver sin forklaring på, hvorfor stemmeprocenten til kommunalvalg er langt lavere end til folketingsvalg:
I landspolitik er der større ideologiske slagsmål, som især unge bedre kan forholde sig til. I kommunalpolitik glider ideologi lidt i baggrunden, fordi det mere handler om at sætte sig ned og sammen finde pragmatiske løsninger. Det tiltaler mig meget mere end det konfliktfyldte spil.
LÆS OGSÅ: Tænk dig om før du ikke stemmer
Det er dog langtfra alle i den danske befolkning, der deler Jacob Bjerregaards entusiasme for kommunalpolitik. I årtier har stemmeprocenten ved kommunalvalg ligget omkring 70 eller derunder, mens op mod 90 procent af de stemmeberettigede danskere afgiver deres stemme ved folketingsvalgene.
Ved de seneste kommunalvalg i 2005 og 2009 svigtede vælgerne oven i købet i endnu højere grad end tidligere, og det var særligt de unge, som blev væk fra valgstederne, forklarer Robert Klemmensen, professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.
Det er kritisk, at det er de unge, der udebliver, for der er en læringsproces i at gå til valg. Hvis man udebliver fra kommunalvalg, er der en risiko for, at man på sigt også udebliver fra folketingsvalg, og ingen demokratier er stærere end den legitimitet, demokratiet opnår på valgdagen. Derfor er det et alvorligt demokratisk problem, hvis valgdeltagelsen kommer under 50 procent.
LÆS OGSÅ: Valgforskere: Sådan finder du ud af hvem du skal stemme på
Det er paradoksalt, at befolkningen engagerer sig mindre ved kommunalvalg end ved folketingsvalg, mener Robert Klemmensen, for med hans ord foregår alt det vigtige fra vugge til grav i kommunerne.
Alle opgaver, fra vi går i vuggestue, til vi kommer på plejehjem, ligger i kommunerne. Befolkningens manglende interesse hænger selvfølgelig sammen med mediernes manglende interesse, men lokalpolitikerne skal også gøre bedre opmærksom på kommunernes rolle. Folk reagerer jo på kommunale beslutninger som lukning af skoler, men det afspejler sig paradoksalt nok ikke i stemmeprocenten på valgdagen.
Inden for de seneste 45 år har landets kommuner to gange fået møbleret rundt på strukturen. Først i 1970, hvor man reducerede kommunetallet fra 1098 til 277 (fra 1974 ændret til 275 kommuner), og igen i 2007, hvor antallet røg ned på de nuværende 98 kommuner. Men et fedt har det hjulpet på den kommunale valginteresse. Fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet lyder professor Jørgen Elklits forklaring:
Kommunalpolitik handler om hverdagsagtige emner, som kan virke trivielle, og det engagerer måske forståeligt nok ikke folk lige så meget som store landspolitiske, samfundsmæssige spørgsmål.
Også han fremhæver mediernes mindre kommunale fokus, og at det ofte sker i relation til politikken fra Christiansborg, når kommunale sager endelig tages op.
Men folk burde for så vidt være lige så optagede af dagligdagens problemer på plejehjem eller skoler, og der har kommunerne meget at skulle have sagt. Det har bare meget længe været sådan, at vælgernes hierarki har heddet Folketinget og så kommunerne, regionerne og Europa-Parlamentet.
I Fredericia håber Jacob Bjerregaard at kunne hænge borgmesterkæden om halsen, når stemmerne i nat er talt op. Hvis ikke det er tilfældet, fortsætter han sit virke på Christiansborg frem til næste folketingsvalg. Regner han med borgmesterposten?
Det er svært at sige ... Jeg overlader trygt beslutningen til vælgerne.