Det mener medieordførerne om Danmarks Radio

Efter valget af en ny regering er debatten om Danmarks Radio, public service og fremtidens mediemarked igen blevet højaktuel. Kristeligt Dagblad har spurgt tre medieordførere om deres syn på DR

De tre medieordførere Morten Løkkegaard (V), Mette Bock (LA) og Mogens Jensen (S) deler her deres syn på Danmarks Radio. Foto: Scanpix
De tre medieordførere Morten Løkkegaard (V), Mette Bock (LA) og Mogens Jensen (S) deler her deres syn på Danmarks Radio. Foto: Scanpix

Morten Løkkegaard (V): DR2 er en utrolig elegant løsning

”Jeg elsker DR.”

Tidligere europaparlamentsmedlem, tidligere studievært på TV-avisen og nybagt medieordfører for Venstre, Morten Løkkegaard, skjuler ikke sin begejstring for den store medieinstitution, som fylder så meget i kulturdebatten herhjemme.

Grundlæggende er han enig i den kritik, som blandt andre finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har rettet mod DR for at brede sig for meget, selv om han vælger sine ord med større forsigtighed.

”Medieudviklingen kalder på nytænkning, også i DR,” siger han.

Morten Løkkegaards egne børn er i alderen 14-25 år, og de ser ikke DR, bortset fra programmet X Factor, fortæller han.

”Selv om vi lige har lavet et medieforlig, er DR kommet på banen på en anden måde end tidligere. Der er debat om institutionens fremtid, men det virker som om tal er blevet hellige for den. Det handler tilsyneladende bare om at blive så stor som muligt, for at man kan klare sig i konkurrencen.

Jeg synes, man skal vende diskussionen om og spørge, hvad public service overhovedet er i det 21. århundrede. Dilemmaet er, at det både kan blive public uden service (populært tv med mange seere, red.) eller service uden public (kvalitets-tv med få seere, red.). Der synes jeg, at DR2 er en utrolig elegant løsning på et svært problem,” siger Morten Løkkegaard.

Han mener, at man ikke kan vente med at ændre på DR til 2017, når det nuværende medieforlig udløber, og han håber, at DR selv vil forsøge at ”slukke ilden i den brændende platform” - det vil sige tage seriøst fat på, hvordan man får fat på under 30-årige.

”Det er også er en reel problemstilling, at mastodonten har sat sig så hårdt på web-miljøet (internet-aktiviteter, red.), at det er svært for dagbladene at komme til.”

Liberal Alliances forslag om en abonnementsordning for DR-kanaler køber han ikke, selv om der kan være dele af det, man skal se på.

”Udgangspunktet er for mig, at DR er en kulturinstitution, som man ikke skal skylle ud med badevandet,” siger han.

Mogens Jensen (S): DR er den rene velfærd

DR er en del af den danske velfærdsmodel.

Det mener Socialdemokraternes medieordfører, tidligere kulturminister Mogens Jensen, som ikke vil ændre grundlæggende på den støtte, danske medier får af staten.

Hverken de 1,2 milliarder kroner, som dagbladene får, hvis man medregner deres momsfritagelse eller de 3,7 milliarder kroner, DR får af licensmidlerne hvert år.

”Det er vigtigt for demokratiet, at man har adgang til medier, der er båret af høj kvalitet, og som er uafhængige af politiske og erhvervsmæssige interesser, og det er DR,” siger Mogens Jensen og peger på, at DR med sine seks tv-kanaler og otte landsdækkende radiokanaler i dag giver seere og lyttere større valgfrihed for de samme penge, som de betalte for ti år siden.

I hans bog ville det ødelægge DR at indføre den abonnementsordning på DR’s enkelte kanaler, som Liberal Alliance foreslår.

”DR giver alle adgang til on-demand-tv (bestillingsprogrammer, red.), man har adgang til DR’s arkiv, og det altsammen for 4,50 kroner om dagen. DR er billig i drift i forhold til, hvad man får for pengene.”Kritikken af, at DR fylder for meget på nettet og tager markedsandele fra aviserne ved hjælp af licenskroner, afviser den tidligere kulturminister.
 
”Undersøgelser viser, at de publicistiske medier og DR fylder nogenlunde lige meget på nettet. Og dagbladenes fjende er ikke andre danske medier, det er de udenlandske medier og søgemaskiner som Yahoo, Google og YouTube, som virkelig udfordrer mediebilledet herhjemme.”

Derfor ser han hellere for sig, at danske dagblade og tv-stationer i højere grad arbejder sammen, og allerede nu stiller DR udklip til rådighed for de trykte medier, påpeger han.Mogens Jensen mener, at underholdning er en vigtig del af DR’s public service-forpligtelse, og der skal efter hans mening være noget for enhver smag, også den folkelige. 

Derfor skal tv-stationens programflade også indeholde underholdningsudsendelser som det udskældte X Factor, mener han.

Mette Bock (LA): Skal man abonnere på DR i bidder?

Liberal Alliance har et konkret forslag om, at al mediestøtte gradvist afvikles over ti eller tyve år. Samtidig skal TV2, Radio 24/7 og DR’s koncerthus privatiseres, og DR skal i det hele taget slankes.

Endelig vil partiet erstatte ”tvangslicensen” med en abonnementsordning, så seere og lyttere selv kan bestemme, hvilke af DR’s efterhånden mange kanaler, de vil betale for. Dog skal DR fortsat have en vis basisfinansiering uafhængigt af, hvilke kanaler publikum tegner sig for.

Ifølge medieforskere vil den model føre til, at de smalleste kanaler på DR med de færreste seere ikke overlever. Kanaler som DR K, DR2 og børnekanalen DR Ultra kunne komme i farezonen. 

Det ligner et dilemma, hvis man samtidig mener, at DR’s public service-forpligtelse burde føre til, at institutionen satser mere på de smalle kvalitetskanaler og mindre på de brede og folkelige, som private ligeså godt kunne sende.
 
Det afviser Liberal Alliances medieordfører Mette Bock dog.

”Jeg tror, man undervurderer danskerne. Jeg tror gerne, de vil abonnere på kvalitets-tv, hvis de fik muligheden for det. For eksempel er dansksproget børneunderholdning meget efterspurgt."

Foreløbig tyder ikke meget dog på, at der kan skabes politisk flertal for idéen, og ordføreren undrer sig over, at det skal være så svært at ændre finansieringen af dansk tv, når det eksempelvis er noget, man åbent drøfter i public servicens moderland, Storbritannien. Her vil man måske allerede i 2020 gå over til en abonnementsordning for BBC, mener Mette Bock.

”Jeg synes, man overser, at man godt kan tvinge folk til at betale for DR, men man kan ikke tvinge dem til at se det,” siger hun. 

Efter hendes mening burde DR fokusere mere på dansksproget kerne-public service-tv. Bare det at få institutionen til at interessere sig for kirke- og trosstof er en konstant kamp, men Mette Bock erkender, at det stof ikke nødvendigvis bliver dækket bedre, hvis man får en abonnementsordning.
 
”Det kan man ikke vide, men det handler også om, hvor gode programmer, man laver,” siger hun.