Det mener partierne om en forfatning for folkekirken

Skal folkekirken have en forfatning? Kristeligt Dagblad har spurgt kirkeordførerne

Det mener partierne om en forfatning for folkekirken

Socialdemokraterne: Ja
Ja til en ny samlet lovgivning, men om det skal hedde en forfatning, er underordnet
Vi ønsker en "analysegruppe" nedsat først for at få klarlagt, hvad der er behov for, før vi træffer politiske beslutninger. Men vi arbejder også for en mere samlet lovgivning for de øvrige trossamfund, frem for i dag, hvor de skal læse noget i ægteskabsloven, andet i skatteloven og igen noget andet i udlændingelovene. Det kan vi gøre bedre.
- Karen J. Klint, kirkeordfører for Socialdemokraterne


Radikale Venstre: Ja
Det har været radikal politik i rigtig mange år, at vi skal have Grundlovens § 66 om en kirkeforfatningslov opfyldt.
- Bente Dahl, kirkeordfører for Radikale Venstre


Det Konservative Folkeparti: Nej
Som det er i dag ordnes folkekirkens forhold ved lov. Det sker løbende. Oprindeligt var vi konservative for en forfatning. Men som årene gik og det viste sig umuligt at finde til enighed om en sådan har vi til gengæld set hvordan de kirkelige anliggender behandles med stor respekt i folketinget. Vi ønsker at fastholde denne ordning, der også er garanten mod en kirkelig synode. En kirkelig synode med også politiske holdninger vil let gøre folkekirken mindre rummelig og dermed frastøde nogle medlemmer. Hermed undermineres vores fælles kristne forståelsesramme, som ellers danner fundament for en stor del af vores samfundsindretning og måde at tænke på. Det er netop for at kunne opretholde den nuværende ordning med løbende kirkelig lovgivning, at vi ønsker at fastholde at visse emner som for eksempel vielse af homoseksuelle bør betragtes som et indre anliggende og dermed et område, hvor vores stillingtagen bør afspejle kirkens egne ønsker.
- Charlotte Dyremose, kirkeordfører for Det Konservative Folkeparti


SF: Ja
Først skal der igangsættes en opgave- og kompetenceudredning af hele folkekirken, som kan bane vej for en selvstændig forfatning for folkekirken. Det er ikke en holdbar situation at det er Folketinget der lovgiver på folkekirkens område, og det vil øge folkekirkens mulighed for at få en selvstændig profil og plads i medlemmernes bevidsthed, hvis kirken får muligheden for at tage beslutninger på egne vegne gennem et demokratisk valgt kirkeråd. Den danske kirke i Sydslesvig har et kirkeråd, hvilket fungerer fint.
- Pernille Vigsø Bagge, kirkeordfører for SF


Liberal Alliance: Ja
Det følger vel logisk af grundloven. Så det er vel svært at være imod.
- Simon Emil Ammitzbøll, skatteordfører for Liberal Alliance


Kristendemokraterne: Ja
Vi vil have en kirke-forfatning, så staten og kirkens kompetencefordeling er tydelig for alle. Der skal ikke være tvivl om, hvem der er herre i hvilket hus.
- Per Ørum Jørgensen, kirkeordfører for Kristendemokraterne


Dansk Folkeparti: Nej
Nej! - Begrundelsen fremgår af det foregående svar. Kirken skal ikke i praksis styre sig selv, da det vil politisere kirken og gøre den til de højtråbendes kirke i stedet for, at den forbliver kirke for det danske folk af barnedøbte. Det vil også være et brud med den tradition, som går helt tilbage til middelalderen, og som siger, at folkekirken ikke er en "juridisk person". Ingen kan tale på folkekirkens vegne, for folkekirken har kun én røst Jesu Kristi evangelium.
- Jesper Langballe, kirkeordfører for Dansk Folkeparti


Venstre: Nej
Vi mener, at politik og religion skal forblive adskilt på den måde, som det er i dag.
- Per Bisgaard, kirkeordfører for Venstre


Enhedslisten: Ved ikke
I Enhedslisten mener vi som nævnt, at stat og kirke bør adskilles. Om folkekirken skal have en forfatning eller ej, er derfor helt op til medlemmerne af folkekirken.
- Johanne Schmidt-Nielsen, kirkeordfører for Enhedslisten