Prøv avisen

Det mener partierne om fattigdom

Skal Danmark have en officiel fattigdomsgrænse? Kristeligt Dagblad har spurgt arbejdsmarkedssordførerne

Socialdemokraterne: Ja
Vi skal have en fattigdomsgrænse. Under denne regering er antallet af fattige vokset med 50 %, når studerende ikke tælles med, og når man anvender det relative fattigdomsmål, som blandt andet OECD bruger. Fattigdommen har alvorlige sociale konsekvenser. Fattigdommen rammer nu mere end 50.000 børn. Samtidig bliver flere og flere sat ud af deres bolig af fogeden, fordi de ikke har kunnet betale husleje. Alligevel bliver regeringen ved med at tage initiativer, der øger fattigdommen, og alligevel har debatten alt for længe drejet sig om tal og teknik, frem for hvordan vi bekæmper fattigdommen. En fattigdomsgrænse i Danmark vil gøre det lettere at belyse udviklingen i fattigdommen, og kan bidrage til at vi får større fokus på at hjælpe mennesker i fattigdom. Derfor har vi foreslået, at der nedsættes et ekspertudvalg, der skal komme med anbefalinger til en fattigdomsgrænse.
- Mette Frederiksen, socialordfører for Socialdemokraterne

Radikale Venstre: Ja
Folketinget starter enhver debat om fattigdom med en diskussion af, hvad fattigdom er, og om der overhovedet eksisterer fattigdom i Danmark. Hvis vi skal nå spadestikket dybere og komme til de konkrete løsningsforslag, er vi derfor nødt til at have en officiel definition på fattigdom. Man er nødt til at definere et problem for at kunne løse det.
I Radikale Venstre ønsker vi at opstille forpligtende målsætninger på det sociale område, på samme måde som man gør det inden for økonomi. Ligesom vi har en målsætning for nedbringelse af statens gæld, skal vi også have et mål for, at færre mennesker lever i fattigdom. En fattigdomsgrænse vil ikke kun gøre det muligt at opstille forpligtende målsætninger på området, men også at følge udviklingen for at se, om de politiske tiltag bringer os tættere på målet.
Under VKO-regeringen har fattigdommen været stigende. I dag er der ikke mindst mange børn, som vokser op i fattigdom. Hvis vi vil gøre håb om at få brudt den negative sociale arv, skal vi først og fremmest have afskaffet de nedsatte sociale ydelser som kontanthjælpsloftet, 450-timersreglen og starthjælpen. Undersøgelse på undersøgelse har vist, at netop disse ydelser skubber mange mennesker ud i fattigdom.
Men første skridt på vejen til at få gjort noget ved den stigende fattigdom, er at få indført en officiel fattigdomsgrænse.
- Anne Marie Geisler Andersen, socialordfører for Radikale Venstre

Det Konservative Folkeparti: Nej.
En fattigdomsgrænse vil ikke gøre de fattige mere rige. En fattigdomsgrænse vil ikke løse de ofte komplekse problemer, der ligger bag det enkelte menneske der lever i fattigdom. Hvis vi kun måler fattigdom på økonomi, risikere vi at overse de virkelige problemer. Et godt eksempel er, at en der er på SU faktisk vil blive betragtet som fattig fordi hendes indkomst er lav men hun er jo ikke fattig. Hun er et ressourcestærkt menneske, der er i gang med at tage en uddannelse. Derfor bliver vi nødt til at se bredere, når vi taler om fattigdom. Vi har brug for konkrete redskaber og indikatorer, der kan identificere præcis dem, der har behov for hjælp, så vi kan sætte målrettet ind. Samtidig skal vi blive langt bedre til at forebygge og sætte en tidligere indsats i gang så vi undgår sociale problemer, fattigdom og udstødelse.
- Vivi Kier, socialordfører for Det Konservative Folkeparti

SF: Ja
Alt for længe har debatten om fattigdom drejet sig om tal og teknik, mest absurd med påstanden om, at fattigdom ikke handler om kroner og ører. I SF mener vi imidlertid, at en fattigdomsgrænse i Danmark vil gøre det lettere at belyse udviklingen i fattigdommen, og forhåbentlig kan en fattigdomsgrænse bidrage til, at vi kan komme fra at diskutere målemetoder til hvordan vi bekæmper fattigdommen. Derfor foreslår vi at der nedsættes et ekspertudvalg, der skal komme med forslag til en officiel fattigdomsgrænse i Danmark.
- Özlem Sara Cekic, socialordfører for SF

Liberal Alliance: Nej
Det hjælper ikke de svageste, at vi laver en masse tal og statistik. I stedet skal vi fokusere på at skabe vækst og arbejdspladser, så vi også i fremtiden har råd til et fintmasket socialt sikkerhedsnet.
- Simon Emil Ammitzbøll, socialordfører for Liberal Alliance

Kristendemokraterne: Ja
Fattigdom skal bekæmpes. Det er uacceptabelt, at en meget stor gruppe af befolkningen bliver skubbet ud af fællesskabet på grund af en stigende fattigdom i Danmark. Fattigdomsgrænsen skal fastsættes efter EUs anbefaling om 60 % af midterindkomsten.
- Per Ørum Jørgensen, socialordfører for Kristendemokraterne

Dansk Folkeparti: Nej
Først og fremmest er der spørgsmålet om, hvordan en sådan grænse skal lægges. Der er jo flere partier i Folketinget, der er for en officiel fattigdomsgrænse, men de tør/kan/vil ikke sige, hvor denne skal lægges. Desuden mener vi i Dansk Folkeparti ikke, at en eller anden kunstig sat fattigdomsgrænse hjælper de socialt og økonomisk udsatte borgere. Vi kan se, at de lande, der har en fattigdomsgrænse, også har problemer med fattigdom. I Dansk Folkeparti mener vi, at vi i stedet for at have en pseudodiskussion om en fattigdomsgrænse skal koncentrere os om, hvordan vi gør noget ved problemet. Det er Dansk Folkepartis politik løbende at forbedre den konkrete indsats overfor økonomisk og socialt udsatte borgere. Jeg mener ikke, at en fattigdomsgrænse medvirker til dette.
- Martin Henriksen, socialordfører for Dansk Folkeparti

Venstre: Nej
Danmark skal have retvisende fattigdomsindikatorer. I Venstre ønsker vi, at der i Danmark udarbejdes retvisende fattigdomsindikatorer. Fattigdom handler ikke udelukkende om økonomi, fattigdom handler om mangel på ressourcer, det være sig sociale, kulturelle, menneskelige, såvel som økonomiske. Fattigdom og social udstødelse i Danmark anno 2011 handler også om marginalisering, mangel på netværk, manglende fodfæste på arbejdsmarkedets og sygdomme, misbrug, gæld og manglende kontrol over egne livsforhold.
Faktum er, at en fattigdomsgrænse aldrig vil kunne give et retvisende billede af noget som helst. For hvornår er man fattig? Er man fattig, hvis man er selvstændig med et lille rådighedsbeløb? Er man fattig fordi man bevidst har valgt en lavere indkomst for at få tid til sine børn? Nej, en sådan grænse kan ganske enkelt ikke anvende.
En lav indkomst betyder ikke nødvendigvis, at man så samtidig er fattig på ressourcer. Fattigdom er ikke et beløb, man kan regne sig frem til i kroner og øre. Fattigdom er ej heller en størrelse, der kan anvendes generelt og alene behandles med en dækningsløs socialdemokratisk velfærdscheck. Vi er forskellige som mennesker, og fattigdommen har mange ansigter og spænder vidt. Derfor skal vi først og fremmest definere problemet, for at kunne løse fattigdommens udfordringer. Det er mangel på både økonomiske og sociale ressourcer der betyder, at den enkelte eller en familie har svært ved at klare hverdagen.
Derfor vil vi indføre retvisende fattigdomsindikatorer, der afspejler, at fattigdom bygger på blandt andet følgende økonomiske såvel som sociale faktorer. Man er i risikozonen og i særlig grad udsat, hvis har flere af følgende problemer:
1) Man har været på nedsat ydelse fra det offentlige i mere end 12 måneder, uanset om det er starthjælp eller kontanthjælp. 2) Hvis man har et misbrug af alkohol eller stoffer. 3) Hvis man får en diagnose på en psykisk sygdom. 4) Hvis et barn får et stort fravær fra skolen. 5) Hvis kommunen får kendskab til en sag om dårlig behandling af børn i en familie, en såkaldt børnesag. 6) Hvis en borger ufrivilligt mister sin bolig.
Altså helt konkrete scenarioer for, hvornår man som menneske befinder sig i, eller på kanten, af et liv i fattigdom. I sig selv er de seks parametre hver for sig ikke udtryk for fattigdom, men de er alle tegn og signaler, der skal gøre, at vi som samfund er særligt opmærksomme på den behov for hjælp eller støtte, den enkelte måtte have brug for. Selvfølgelig er der også andre situationer, hvor vores liv bringes ud af kurs og risikoen for social deroute, marginalisering og fattigdom er til stede. Vi skal ikke stigmatisere alle med problemer, men vi skal være langt mere opmærksomme på risikoen, så vi kan forebygge socialmarginalisering og fattigdom. Her kan retvisende fattigdomsindikatorer gøre en forskel.
- Ellen Trane Nørby, socialordfører for Venstre

Enhedslisten: Ja
Vi skal bruge en fattigdomsgrænse til at kunne se udviklingen, så vi kan gøre noget for at afskaffe fattigdom. Og så vi kan se om ny lovgivning vil medføre, at der bliver flere fattige. For så er der gode politiske argumenter for ikke at indføre den lov.
Jeg synes både vi skal have en fattigdomsgrænse, hvor man måler indkomsten i forhold til indkomsten i samfundet, ligesom EUs og OECD's. Og så en fattigdomsgrænse i forhold til hvor meget man har at leve for. Gerne svarende til det beløb man anvender, når man skal vurdere om folk har råd til at betale på offentlig gæld.
- Line Barfod, socialordfører for Enhedslisten