Socialdemokraterne: Nej
Chokkure med store offentlige nedskæringer har sat dansk økonomi i stå. Væksten halter. Der er behov for at kick-starte dansk økonomi med fremrykning af offentlige investeringer, og at vi alle bidrager mere på arbejdsmarkedet. Desuden beder vi dem, der har tjent styrtende på regeringen, om at betale mere til fællesskabet, vende enhver krone en ekstra gang og investere mere i fremtidens vækstområder og uddannelse og forskning.
- Morten Bødskov, finansordfører for Socialdemokraterne
Radikale Venstre: Ja og nej
Radikale Venstre ønsker at der sættes tæring efter næring, og at underskuddene i den offentlige økonomi fjernes gennem afviklingen af efterlønnen og andre reformer. Men vi er imod de besparelser på uddannelse, forskning og kommunal service, som regeringen gennemfører i et forsøg på at reducere de offentlige underskud. Danmark skal leve af viden og de svageste i samfundet er afhængige af den offentlige service.
- Jacob Blomgren Knudsen, politisk-økonomisk chefkonsulent for Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti: Ja
Vi vil ikke aflevere regningen i børneværelset. Det er en fælles opgave, og alle må bidrage til at få betalt regningen for krisen.
- Mike Legarth, finansordfører for Det Konservative Folkeparti
SF: Nej
Vi kan skære og skære i velfærden, men om få år vil det under alle omstændigheder være lappeløsninger. SF vil skabe arbejdspladser og vækst. Dels gennem fremrykning af offentlige investeringer, dels ved at satse massivt på forskning og vækstområder som energi, vand, klima og velfærdsteknologi
- Claus Perregaard, presse- og kommunikationschef for SF
Liberal Alliance: Ja
Ja, blandt andet. Danmark har verdens største offentlige sektor, og hvis vi ikke skærer ned, bliver Danmark bare fattigere og fattigere. Offentlige besparelser kan dog ikke stå alene. Vi skal også have gang i væksten ved hjælp af skattelettelser, reformer og investeringer i forskning og uddannelse.
- Anders Samuelsen, finansordfører for Liberal Alliance
Kristendemokraterne: Ja
Vi skal først og fremmest prioritere børn, ældre og de svageste. Vi skal gøre op med regneark, dokumentations- og kontroltyranni og på den måde målrette indsatsen og midlerne til gavn for borgerne.
- Per Ørum Jørgensen, finansordfører for Kristendemokraterne
Dansk Folkeparti: Nej
Nej. Ikke som udgangspunkt og i hvert fald ikke ved besparelser på kernevelfærden! Andre europæiske lande er nødsaget til at lave store offentlige besparelser som følge af krisen. Sådan er situationen heldigvis ikke i Danmark, idet vi i de seneste mange år har betalt af på den offentlige gæld. Med genopretningspakken fandt vi 24 milliarder kroner uden at foretage kommunale besparelser eller skære i overførselsindkomsterne. Og som fremtidige kriseinitiativer har vi blandt andet foreslået at reformere førtidspension og SU, samt de videregående uddannelser.
- Kristian Thulesen Dahl, formand for Folketingets Finansudvalg (Dansk Folkeparti)
Venstre: Ja
Vi bliver nødt til at prioritere midlerne, som fællesskabet giver ud, når indtægterne svigter, og når færre kommer ind på arbejdsmarkedet i forhold til antallet, der går på pension i de kommende år. Derfor er det ikke mindst af hensyn til de svageste grupper, at vi skal finde besparelser på udvalgte områder. Hvis ikke vi konsoliderer økonomien, men i stedet lader gælden og udgifterne stige yderligere, så vil det betyde højere rentebetalinger til erhvervsliv og på private boliglån. Samtidig skal vi finde nye metoder til at gøre tingene endnu mere kvalificerede end i dag. Der er stribevis af eksempler på, hvordan nogle kommuner og regioner har ændret på arbejdsgange og metoder, som har frigjort midler til ekstra og bedre service, uden at det koster ekstra ressourcer. De eksempler skal vi tage ved lære af og brede længere ud.
- Jacob Jensen, finansordfører for Venstre
Enhedslisten: Nej
Krisen kan kun løses ved at sætte gang i arbejde. Enhedslisten har fremlagt en omfattende grøn beskæftigelsesplan, der er 100 % finansieret.
- Frank Aaen, finansordfører for Enhedslisten