Prøv avisen
Kommunalvalg 2017

Det mindste, det største og der, hvor de ikke må stemme: Her er landets usædvanlige valgsteder

Trækviste markerer Ebbevejen til Mandø i Sydvestjylland, så man kan se vejens forløb, selvom den to gange dagligt ikke er farbar på grund af Vadehavets højvande. Tidevandet er også grunden til, at mandøboerne fortsat får lov til at blive i deres hjemstavn, når de skal sætte deres kryds til kommunalvalget i morgen. – Foto: Holger Bundgaard/ritzau

Når vælgerne i morgen sætter kryds ud for diverse kommunalpolitikere landet over, er der på Mandø helt særlige privilegier for øens beboere, mens øboerne på Christiansø slet ikke må stemme. Landets største valgsted finder man i Viborg, hvor 140 personer skal sikre, at valghandlingen forløber efter reglerne

To gange dagligt oversvømmer tidevandet vejen til vadehavsøens Mandø. Og selvom det er et naturligt vilkår i mandøboernes hverdag, får Vadehavets højvande pludselig en afgørende betydning på særlige dage som ved morgendagens kommunalvalg.

For alt imens hundredevis af valgsteder på landsplan er lukket gennem de seneste ti år, holder Danmarks mindste valgsted på Mandø fortsat stand. Og det kan de 34 øboere stemmeberettigede takke tidevandet for, lyder det fra Niels Christian Nielsen, valgformand på Mandø.

”Hvis valgstedet lå på fastlandet, kunne man risikere at gøre det umuligt for øboerne at stemme, fordi man kunne blive fanget på øen på det tidspunkt, man ellers havde tænkt sig at stemme. Derfor får vi lov til fortsat at afholde valget på byens gamle skole,” siger valgformanden.

På skolen er det nok at lave et enkelt stemmerum. For selvom der er tradition for en tårnhøj stemmeprocent blandt vadehavsøens beboere, bliver der ikke travlt.

”I år har vi fået kommunen til at give os særlige forhold, fordi vi ikke er så mange. Vi har fået bevilling på at starte en time senere end i resten af landet. Det vil sige, at vi åbner klokken 9. Der er jo ikke så meget at lave, og vi kommer alligevel bare til at sidde hele dagen og vente på, at vi må begynde at tælle stemmerne op,” siger Niels Christian Nielsen.

Et sted, hvor minutterne til gengæld er kostbare, er i Viborg Stadion Center, der ifølge tal fra it-virksomheden KMD, som styrer dataindsamlingen ved kommunal- og regionsrådsvalget, er Danmarks største valgsted med 23.758 stemmeberettigede borgere.

”Hos os er det bestemt ikke et lille forsamlingshus, man får at se. Vi har en hal, der er på størrelse med to håndboldhaller i forlængelse af hinanden. Det er landets længste med 16 valgborde og frygteligt mange mennesker. Ved sidste kommunalvalg havde vi en stemmeprocent på 71, og hvis vi kan regne med det samme i år, vil det sige, at der kommer omkring 16.000 mennesker igennem på tirsdag. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi har de fysiske rammer i orden og har forberedt valgdagen i månedsvis,” siger Erik Sørensen, valgstyrer i Viborg Stadion Center.

Bundterne af stemmesedler kommer fra trykkeren tidligt om morgenen, og det tager tid at godkende alle de meterlange sedler. Derfor møder holdet ind klokken 6.30 for at begynde sikkerhedsoptællingen.

Det er Erik Sørensens opgave at få det hele til at køre. Men hvis det hele skal fungere, har han brug for hjælp fra de bordformænd og teams, han har udpeget på forhånd.

”Bordformanden skal have styr på sit eget bord med cirka 1300 tilknyttede stemmeberettigede. Vi har hele dagen 130-140 mennesker i gang, og det er ekstremt vigtigt, at de alle er fuldstændig klar på, hvad opgaven er. Derfor prøver jeg at forberede dem på udfordringen ved at give dem informationer og afholde kurser inden. Jeg har også lavet en video for at forklare, hvad der er vigtigt at huske på dagen, og i hvilken rækkefølge det hele skal gøres. Om aftenen møder tre ekstra aflæsere ind til hvert bord, som kan også hjælpe med at tælle, når det bliver tid,” siger Erik Sørensen.

For optællerne har brug for al den hjælp, de kan få. Særligt, når det hen på aftenen spidser til, og svedperlerne begynder at pimple frem.

”Der kan godt lige opstå et øjebliks panik, når et af bordenes optælling pludselig ikke stemmer. Der sker hver gang. Måske, fordi et par sedler hænger sammen, eller fordi der er sket en skrive- eller tællefejl. Men så beroliger jeg dem og forklarer, at vi jo faktisk tæller alle sedlerne tre gange. Så vi får som regel altid styr på det til sidst,” siger Erik Sørensen, som regner med, at optællingen vil fortsætte til ud på nattetimerne.

Mens landets valgsteder på forskellige måder forbereder sig på valget, er der ét sted i Danmark, hvor man kan læne sig tilbage og følge med i valgræset fra sidelinjen. Ud over at have titlen som Danmarks østligste punkt, er Christiansø også det eneste sted i landet, hvor borgerne ikke må stemme til kommunal- og regionsrådsvalgene. Og forklaringen på den ordning skal findes tilbage i en kongelig resolation fra 1845, lyder det fra øens administrator Jens Peter Koefoed.

”Øboerne må godt stemme ved valg til Folketinget, EU-parlamentet og andre folkeafstemninger, men der er altså ingen kommunalbestyrelse på Christiansø, fordi den er en gammel fæstningsø, der siden den kongelige resolution har hørt direkte under staten. Selvom fæstningen blev nedlagt i 1856, og øen derfor ikke længere har nogen militærfunktion, har man fastholdt, at alt på øen fortsat skal være statsejet. På Christiansø er der alverdens fredninger af natur, bygninger og fæstninger, og derfor blev beslutningen, at vedligeholdelsen af den kulturhistoriske forsvarsbastion ikke skulle være en kommunal forpligtelse, men i stedet være pålagt Forsvarsministeriet på grund af dets oprindelige tilknytning til øen,” siger Jens Peter Koefoed.

Det er derfor administrationen, der som nedsat myndighed varetager de fleste kommunale opgaver som skole, sociale ydelser, forsyning med vand, varme, el, bortskaffelse af affald og havnedrift.

”Vi har dog indgået samarbejde med Bornholms Regionskommune om blandt andet sagsbehandlinger af borgerrelaterede sager for at sikre, at der sker en forvaltning efter samme standarder og mål som for alle andre borgere i Danmark. Da samarbejdet udelukkende foregår med den offentlige forvaltning, bliver øboerne dog ikke påvirket af valgresultatet på Bornholm,” siger Jens Peter Koefoed, som er ansat af Forsvarsministeriet i stillingen som ø-administrator.

Det er ikke beboerne, der har stemt dig ind som administrator. Christiansø havde en af landets højeste stemmeprocenter ved sidste folketingsvalg. Siger valgdeltagelsen ikke også noget om, at beboerne søger mere demokratisk indflydelse?

”Jo, og det er også derfor, at Christiansø også har et ø-råd med beboerrepræsentanter, som vi holder møder med løbende. Ø-rådet fungerer som en rådgivende instans og giver beboerne høringsret, som vi lytter meget til i administrationen. Ø-rådet er vigtigt, så borgerne oplever, at demokratiet også eksisterer lokalt,” siger Jens Peter Koefoed.