Det moderne liv udfordrer menneskets behov for vaner

I en tid, hvor forandringsparathed påskønnes, har vanemennesket svære kår. Men menneskets hjerne og psyke finder ro og tryghed i vaner

Der er virkelig et misforhold mellem mængden af information om, hvordan vi på forskellige måder bør forandre os, og hvordan vi faktisk er skruet sammen psykologisk set, siger psykolog.
Der er virkelig et misforhold mellem mængden af information om, hvordan vi på forskellige måder bør forandre os, og hvordan vi faktisk er skruet sammen psykologisk set, siger psykolog. Foto: Ritzau Scanpix/Iris/modelfoto.

Stadig flere forandringer og valg i tilværelsen er hverdagen for det moderne menneske. Men med vores omfattende fokus på ”omstillingsparathed” og ”disruption” tager vi ikke hensyn til menneskets behov for genkendelighed, lyder det nu fra flere psykologer.

”Der er virkelig et misforhold mellem mængden af information om, hvordan vi på forskellige måder bør forandre os, og hvordan vi faktisk er skruet sammen psykologisk set. For det fylder alt for meget på vores mentale skrivebord, når vi hele tiden skal lære noget nyt og begå os på nye måder,” siger psykolog Birgitte Sølvstein, der blandt andet beskæftiger sig med, hvordan vaner kan afhjælpe stress.

Indtil for hundrede år siden levede vi som flok- og vanedyr, hvor den sociale verden var let at overskue.

Men med tiden har valgene hobet sig op, og det har vi ifølge psykologen glemt at tage højde for.

”Forestil dig, hvordan det vil føles, hvis flere af dine vaner – fra du børster tænder om morgenen, til du lægger dig i seng om aftenen – bliver handlinger, som du bør overveje udførelsen af. På et tidspunkt løber vi så meget tør for kræfter, at vi ikke længere er i stand til at tage gode beslutninger. Det er, hvad vi inden for psykologien kalder for beslutningstræthed,” siger Birgitte Sølvstein.

Og det er her, at de gode vaner kommer ind i billedet. For de hjælper os ifølge psykologen med at bevare overskuddet og ressourcerne dagen igennem, så vi kan fordybe os og tænke kreativt.

Vaners betydning for vores kreativitet er netop, hvad Lene Tanggaard, professor og leder af Center for Kvalitative Studier ved Aalborg Universitet, har forsøgt at sætte fokus på i sin nye bog ”Vanebrud”.

”Vanen er under pres. Det moderne liv, hvor vi konstant skal være fleksible og omstillingsparate, appellerer ikke til, at vi stopper op og ’går glip’ af nye muligheder. Vi får hele tiden at vide, at vi skal være en bedre version af os selv og bliver usikre på, om vi nu også gør det godt nok. Men nogle gange er det kloge valg at spørge, om det egentlig er det rigtige for en selv, og om det, som jeg allerede gør, måske i virkeligheden er det rette,” siger Lene Tanggaard.

Pointen i professorens kreativitetsforskning er netop, at mennesket har brug for sine vaner, fordi vi – modsat, hvad vi hører fra omverdenen – ikke er i stand til at have 117 bolde i luften hele tiden.

Det skyldes, at hjernen bliver urolig, når der sker for mange ændringer, forklarer hjerneforsker Albert Gjedde. Han er professor i neurobiologi ved Syddansk Universitet og medforfatter til bogen ”Den afhængige hjerne”. Vaner er et urinstinkt, som vi har udviklet som følge af historisk og praktisk erfaring med, hvilke handlinger, der øger vores overlevelseschancer.

”Det er handlinger, som vi ubevidst gentager, da det er forbundet med en tryghedsfølelse, som udløses af belønningshormonet dopamin i hjernen. Hvis vi ikke gør, som vi er vant til, oplever vi en slags nedtur og en tilstand af mangel. Når alt omkring mennesket er under forandring, er dagligdagens vaner derfor en positiv afhængighed for hjernen,” siger Albert Gjedde.

Han pointerer dog, at afhængigheden også kan betyde, at vi udvikler, hvad man i daglig tale kalder for en ”dårlig vane”, for eksempel rygning, der i selve øjeblikket føles tilfredsstillende, men påvirker vores sundhed i en negativ retning.

Men netop vaner, der forekommer usunde for andre, kan faktisk være særligt meningsfulde for den enkelte. Ekstern lektor ved center for sundhedsfremme på Roskilde Universitet Ane Moltke har skrevet ph.d. om livs- stilsændringer og vaner i hverdagslivet.

”Mine undersøgelser viser, at vi skal se på den betydning, den enkelte tillægger sine vaner – i stedet for at fokusere på samfundets moral, normer og syn på den rigtige adfærd. En vane, der er ’dårlig’ for nogle mennesker, kan nemlig hjælpe med at skabe struktur og stabilitet hos andre,” siger hun.

Som et eksempel kunne man ifølge Ane Moltke tage en person, hvis liv er præget af store psykosociale vanskeligheder. Der kan rygning være en måde at håndtere et konfliktfyldt liv på og er ikke nødvendigvis den rutine, der først bør ændres, selvom samfundet umiddelbart vil se på denne vane som ”dårligere” end personens resterende.