Prøv avisen
Politisk analyse

Det næste valg udvisker de politiske skel

På velfærdsområdet har regeringspartierne flyttet sig så tæt på Socialdemokratiet, at mange vælgere vil have svært ved at se forskel, og det betyder samtidig, at regeringen er rykket tættere på Dansk Folkeparti, så en finanslov med lidt flere udgifter til ældreområdet og et farvel til omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet ligger lige for. Her ses Mette Frederiksen (S). Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix

At dømme ud fra gårsdagens finanslovsdebat burde regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti kunne indgå en finanslovsaftale på en eftermiddag. Det forestående valg har udvisket forskellene mellem partierne, hvor det tidligere gjaldt om at markere forskelle tydeligst

Fremtidens velfærd og klimapolitikken blev de helt centrale omdrejningspunkter i går for den daglange folketingsdebat om næste års finanslov. Hvor meget skal der bruges på sundhed, på ældre og på unges uddannelse?

Regeringen blev af Socialdemokratiet og resten af oppositionen især kritiseret for ikke at ville bruge penge nok til at imødekomme det såkaldte demografiske træk, det vil sige, at der bliver flere ældre og flere behandlingskrævende ældre de kommende år.

Regeringen lader i sit finanslovsforslag statens udgifter vokse med 0,4 procent i 2019, men hvis udgifterne skulle følge demografien, skulle væksten være på i gennemsnit 0,65 procent om året frem mod 2025.

Der blev brugt meget tid på at diskutere, om man kan sikre den offentlige velfærd, hvis de offentlige udgifter ikke følger med væksten i antallet af personer, der har brug for støtte og hjælp.

Den borgerlige side talte varmt for, at man godt kan forbedre velfærden, selvom de offentlige udgifter stiger langsommere end antallet af velfærdskrævende borgere. Hofteoperationer blev trukket frem som eksemplet på, at man i dag for et givet beløb kan operere langt flere patienter langt hurtigere, end man kunne for få år siden.

Dansk Folkepartis ordfører René Christensen argumenterede med, at Danmark bruger 36 milliarder kroner om året på indvandrere, men hvis man kunne bremse indvandringen med for eksempel 10 procent, ville man kunne spare 3,6 milliarder kroner om året, og derfor skulle man ikke været optaget af et bestemt procenttal.

Dansk Folkeparti har ellers tidligere selv argumenteret for, at de offentlige udgifter skulle vokse med 0,8 procent om året, men i går havde piben fået en anden lyd.

Socialdemokratiet blev sidste år kritiseret for ikke at have fremlagt noget udspil til finanslovsforhandlingerne, men det rådede partiet bod på i år med et 16 sider langt hæfte, som Venstres finansordfører, Jacob Jensen, lidt hånligt kaldte en ”brochure”.

Det fremgik, at Socialdemokratiet ønsker ”en værdig ældrepleje”, afskaffelse af brugerbetaling for akutpladser i sundhedsvæsenet samt afskaffelse af det såkaldte omprioriteringsbidrag på to procent inden for uddannelsessektoren.

Desuden ønsker partiet en opkvalificeringsreform for ufaglærte og en ”retfærdig arvebeskatning”, der i praksis betyder, at rige arvinger skal betale en højere arveafgift, mens mindre arvebeløb skal beskattes mildere.

Finansieringen indebærer, at statstilskuddet til privatskoler skal ”normaliseres”, det vil sige sættes ned, og en tidligere skattelettelse til arvinger til virksomheder skal rulles tilbage.

Ud over velfærd blev den grønne omstilling et af de centrale emner for den rituelle skudveksling på ord i den gamle landstingssal på Christiansborg, hvortil debatten var henvist, fordi håndværkere stadig er i gang med at ombygge folketingssalen, inden det nye folketingsår begynder for alvor.

Alternativet gentog, at partiet ikke vil lægge stemmer til det mindst ringe på miljøområdet, når der skal udpeges en ny regering, for der er brug for en helt ny retning, pointerede finansordfører Josephine Fock. Hendes parti ville hverken støtte Lars Løkke Rasmussen (V) og Mette Frederiksen (S) som statsminister.

Socialdemokratiet ønsker en grøn omstilling, men når det gælder finansloven for 2019, er der ikke lagt op til de store omposteringer, som for eksempel Alternativet ønsker.

Snævert betragtet er de politiske forskelle mellem Socialdemokratiet, regeringen og Dansk Folkeparti i dag så små, at de tre parter teoretisk set nemt skulle kunne enes om en ny finanslov. Det nært forestående folketingsvalg betyder, at det ikke kommer til at ske.

På velfærdsområdet har regeringspartierne flyttet sig så tæt på Socialdemokratiet, at mange vælgere vil have svært ved at se forskel, og det betyder samtidig, at regeringen er rykket tættere på Dansk Folkeparti, så en finanslov med lidt flere udgifter til ældreområdet og et farvel til omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet ligger lige for.

Det vil formentlig i løbet af efteråret blive kombineret med aftaler om klimaplan, en sundhedsreform, der gør op med regionerne samt en reform af erhvervsuddannelserne.

Samlet blev finanslovsdebatten en illustration af moderne politik, hvor man jagter de samme vælgere på midten for at få flertal.

Det er et markant skifte i forhold til ”gamle dage”, hvor politik handlede om at skille sig ud og markere forskelle til andre partier.