Det nationale julesymbol

JULENS SKIKKE Adventskransen er en tysk skik og resultatet af en sammensmeltning af forskellige før-jul-dekorationer, hvoraf nogle er ældre end kristendommen

Mange danskere har i dag udskiftet adventskransen med de røde bånd og hvide lys til kranse i stil med denne, som vores fotograf Hans Christian Jacobsen har fundet hos Nowicki Blomster i København.
Mange danskere har i dag udskiftet adventskransen med de røde bånd og hvide lys til kranse i stil med denne, som vores fotograf Hans Christian Jacobsen har fundet hos Nowicki Blomster i København.

Selv om vi synes, at vi "altid" har haft adventskrans i Danmark, kom den først til landet omkring 1900. I hvert fald i dén udgave, vi kender i dag. Blandt de første ad-ventskranse med lys og bånd var kransen i Sct. Nikolai kirke i Åbenrå i 1915, og kransen, som tyskfødte dronning Alexandrine tændte på Amalienborg i julen 1919. Ikke mindst den sidstnævnte gav skubbet til et folkeligt gennembrud for kransen.

Under besættelsen 1940-1945 voksede adventskransens popularitet. Med sine røde bånd og hvide lys blev den næsten et nationalt symbol. I 1946 havde julemærket en adventskrans med fire tændte lys som motiv, tegnet af Arne Bang. Siden foretrak mange kirker at forsyne kransen med violette bånd – den liturgiske bodsfarve.

Adventskransen stammer ligesom mange andre af vore juleskikke fra Tyskland. I slutningen af 1800-tallet var adventskransen en udbredt skik lige syd for grænsen. Som resultatet af en sammensmeltning af forskellige før-jul-dekorationer, pyramider, kranse, grantoppe m.fl., hvoraf nogle er ældre end kristendommen. Kransens fire lys skyldtes grundlæggeren af tysk Indre Mission i Hamburg, Johann Hinrich Wichern, der siden 1833 havde haft for skik at tænde særligt store lys på hver af de fire søndage i advent.

Grønne kranse, bare uden lys og bånd, havde man kendt længe på Haderslevkanten, fordi herrnhuternes brødremenighed i det nærliggende Christiansfeld hvert år lavede adventskranse af mos, som man hængte op i hjemmene. Men i andre kirkelige kredse, ikke mindst blandt katolikker, betragtede man endnu et stykke tid adventskransen med skepsis. Var den måske ikke bare endnu noget "flitterstads", der kunne aflede tankerne fra julens egentlige budskab?

De fleste kirker overgav sig efterhånden, for kransen var populær, og lysene trods alt gode, kristne symboler, ligesom kransen kunne opfattes som et billede på Herrens år og evigt liv.

boas@kristeligt-dagblad

Julens skikke

I Kristeligt Dagblads julekalenderserie, "Julens skikke", vil vi hver dag i ugerne op til juleaften sætte lup på alle de små og store traditioner, som knytter sig til julen. Vi modtager også meget gerne forslag til artikler om juleskikke fra læserne. Henven-delse kan ske til mailadressen:

julensskikke@kristeligt-dagblad.dk, eller til

Kristeligt Dagblad. Rosengården 14, 1174 København K.