Det nye Rigsarkiv står klar

Et gennemtænkt byggeri ved Hovedbanegården i København står nu klar til at modtage Danmarks historie. Det nye Rigsarkiv blev præsenteret i går

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) og kulturminister Carina Christensen (K) var med ved åbningen af det nye Rigsarkiv. Her beser de de 12,5 meter høje reoler, som stadig står tomme. Flytningen af Rigsarkivets materiale er ikke nogen smal sag for Post Danmark. Flytningen vil tage dem fra den 1. oktober i år til den 1. marts 2011. --
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) og kulturminister Carina Christensen (K) var med ved åbningen af det nye Rigsarkiv. Her beser de de 12,5 meter høje reoler, som stadig står tomme. Flytningen af Rigsarkivets materiale er ikke nogen smal sag for Post Danmark. Flytningen vil tage dem fra den 1. oktober i år til den 1. marts 2011. --. Foto: Casper Christoffersen.

Damarkshistorien har fået ny adresse: På Kalvebod Brygge 32 i København ligger nu Rigsarkivet med 350 kilometer fri hyldeplads, og stedet blev i går officielt åbnet.

Hvis alt materialet skulle stå på jorden, ville bøger og papirer, cd-rom?er og mikrofilm pænt pakket ved siden af hinanden strække sig fra Hovedbanegården i København til Ringkøbing via Storebæltsbroen. Derfor har man tænkt i højden, og den nye bygning er således hverken flot eller prangende. Den er praktisk.

De højeste reoler er 12,5 meter – halvt så høje som Rundetårn. Lige nu er der dog gabende tomt på de mange grå, orange og blå reoler. Flytningen går først for alvor i gang næste måned, men arkivchef i Statens Arkiver, August Eriksen, viser ikke desto mindre stolt de tomme sale frem. Med henvisning til TV 2's 10 år gamle julekalender, "Alletiders Nisse", der foregik på Rigsarkivet, bemærker han:

– Der er langtfra Bertramsens Rigsarkiv til det her.

Og det sandt. Rigsarkivet på Kalvebod Brygge er ikke bygget til mennesker, men til bevaring.

Indefra ligner bygningen enhver anden lagerhal. Det eneste, der adskiller den, er dørene og temperaturen. Der er ned til 13 graders varme for at beskytte papirerne, og døre og ventilation er indrettet sådan, at luft kun kan gå udad. Alt er designet for bedst muligt at forsinke den uundgåelige nedbrydning af de materialer, der skal opbevares her.

Samtidig er der tænkt langsigtet. Arkivarerne skanner løbende alle materialers placering ind i en database, så enhver i fremtiden vil kunne gå ind på sin hjemmecomputer, finde og bestille de papirer, de vil se nærmere på.

Rigsarkivets ældste dokumenter er fra 1100-tallet, og de nyeste findes ikke på papir, men er elektronisk lagret. Oprindeligt blev vigtige dokumenter opbevaret i kister af træ, som middelalderens konger bragte med sig, når de rejste. I 1684 fandt kisterne en fast plads under Rosenborg Slot i København, og her stod de, indtil de i 1720 blev flyttet til Rigsarkivets nuværende bygning over for Christiansborg. Siden er Rigsarkivet blevet udvidet flere gange. Første gang i 1889 til nabohuset, siden til fjernlagre i Københavns vestegn, i Glostrup og Avedøre Holme, hvor størstedelen af rigets arkivalier har været at finde siden 1930'erne.

Også her blev pladsen for trang, og derfor blev det i 2002 vedtaget i Folketinget, at Rigsarkivet skulle udvides og flyttes. Det blev en politisk rodet affære.

Den dengang nyvalgte regering ville flytte Rigsarkivet til Odense, efter et stort prestigebyggeri i Ørestaden var blevet droppet. Men efter en større polemik i pressen trak Dansk Folkeparti sig fra forslaget om at flytte Rigsarkivet ud af hovedstaden, og flertallet bag flytningen forsvandt. Rigsarkivet blev i København.

Nu ligger det så på Kalvebod Brygge i København, lige ved Hovedbanegården. Det gamle Rigsarkiv over for Folketinget er stadig i brug og fungerer blandt andet som læsesal, men som det blev sagt ved åbningen af det nye arkiv, er det meningen, at al Danmarks historie skal samles her i nær fremtid, både Rigsarkivet og Lands-arkivet med dertil hørende læsesale.

schou@kristeligt-dagblad.dk