Prøv avisen

Det offentliges sprog skal være lettere at forstå

Færre end halvdelen af danskerne forstår en række af de mest brugte ord i tekster fra det offentlige.

Færre end halvdelen af danskerne forstår en række af de mest brugte ord i tekster fra det offentlige. Flere partier vil nu gøre op med den sorte snak

Når du får et brev fra det offentlige, kan du med næsten statsgaranti finde ét eller flere af følgende ord: fremsendelse, bibeholdelse, forespørgsel, pågældende, fortrinsvis, fornøden og afholde.

De står ellers på en lang liste over ord, flere kommuner er blevet bedt om ikke at bruge for derved at gøre sproget lettere at forstå. Og det kan blive værre endnu: kondemnable forhold. Gruppefritagelse for vertikale aftaler. Biodiversitet.

Men nu skal det være slut, mener kommunalordfører for Socialdemokraterne Rasmus Prehn. Det skal i hvert fald blive bedre.

Derfor foreslår han blandt andet en omformulering af offentlige hjemmesidetekster, standardbreve, vejledninger og formularer. Der skal skrives en ny vejledning til alle offentligt ansatte i at bruge mere klart og forståeligt sprog. Og endelig skal uddannelse i bedre sprog opprioriteres i stat og kommuner generelt.

"Stadig mere information fra det offentlige foregår via internettet. Ofte kan man ikke bare gå ned på kommunen og tale med en dame, hvis der er noget, man ikke forstår. Det gør det stadig vigtigere, at vi kommunikerer klart og tydeligt. Og der halter det altså gevaldigt mange steder, fordi man er faldet i den sprogfælde kun at bruge en faglig, intern jargon, som andre kan finde intimiderende" siger Rasmus Prehn.

Han har opbakning til sit forslag fra både SF og Enhedslisten og regner også med at få den fra De Radikale, når forslaget fremsættes i begyndelsen af januar.

I Venstre er kommunalordfører Sophie Løhde dog ikke begejstret. For selvom forslaget lyder sympatisk, er det reelt at tvinge en sprogpolitik ned over kommunerne, og det betyder bare mere bureaukrati. Det offentliges sprog kan sagtens blive bedre, men indsatsen skal ske lokalt, mener hun.

Selvom forslaget skulle gå igennem, er det en tung skude, Rasmus Prehn gerne vil vende. Lige siden slutningen af 1960?erne har der med jævne mellemrum været fokus på det kancelli-agtige sprog i det offentlige, og alligevel har det i store træk overlevet. Sprogforsker Anne Kjærgaard har netop i sin ph.d-afhandling undersøgt årsagerne til, at det er sådan, og peger især på kommunernes og statens traditionstunge opfattelse af at være en myndighed, der oplyser, mere end de servicerer. Hun forudser dog, at skuden faktisk kan rokkes, hvis man bruger de rigtige værktøjer:

"Sproglige retningslinjer bliver kun læst af dem, der i forvejen er opmærksomme på sproget. Man er nødt til at skabe en bred debat om sprogbrugen og blive enige om, hvad godt offentligt sprog er. For folk skriver ligesom dem, de sidder iblandt."

I Norge har regeringen allerede en strategi for klart sprog i det offentlige. De kalder det "klarspråk".

henriksen@k.dk