Det “perfekte” match: Er valgtest en ledetråd eller en snubletråd?

Med valgkamp kommer valgtest. Men hvad er den demokratiske betydning af de algoritmer, der matcher en vælger med en politiker? Det ved man ganske lidt om

Hvis man planlægger at tage en kandidattest forud for folketingsvalget, kan det betale sig at læse om principperne for udviklingen af testen.
Hvis man planlægger at tage en kandidattest forud for folketingsvalget, kan det betale sig at læse om principperne for udviklingen af testen. Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Kandidattest er blevet en fast bestanddel af valgkampe. De bliver udbudt af flere leverandører og giver deltagerne mulighed for at finde det bedste politiske match med en kandidat på baggrund af stillingtagen til en række emner. Kandidattest er blevet udbredt i stort set alle europæiske lande, også i Danmark. Ved folketingsvalget i 2019 blev DR’s kandidattest således gennemført 2.581.678 gange.

Kandidattest har demokratisk potentiale. Med en relativ lille indsats kan man som vælger orientere sig i et mere eller mindre uoverskueligt virvar af partier og kandidater. Gennem den bagvedliggende algoritme bliver man matchet med netop den kandidat, som bedst repræsenterer ens holdninger. Kandidattest kan på den måde lette valget og potentielt få flere til at deltage, og den kan skabe indblik i holdningsoverensstemmelser og på den måde forbedre selve valghandlingen, da vælgere kan afgive deres stemme med større præcision.

Der knytter sig dog også demokratiske bekymringer til kandidattest. En lang række beslutninger ligger bag udviklingen af en test: Hvilke emner skal med? Skal emnerne vægtes i forhold til vigtighed for vælgerne, som tager testen? Skal partiernes stillingtagen hvile på deres egne angivelser eller på eksperters vurderinger? Hvad nu, hvis ikke alle kandidater eller partier vil deltage? Svarene er afgørende for kandidattestens indvirken på valget og valgkampen. Udviklerne får indflydelse på, hvilke emner som definerer et match mellem kandidat og vælger. At sætte en dagsorden er ellers typisk en central del af valgkampen med de politiske partier og medierne som de mest centrale spillere. Udviklerne har også indflydelse på, hvilke kandidater vælgerne kan blive præsenteret for. Synlighed er ligeledes en afgørende del af valgkampen, som de politiske partier, kandidaternes kampagner og medierne traditionelt har kæmpet for og om. 

For eksempel stod ALT for damerne bag en kandidattest ved kommunalvalget i 2021, hvor kun kvindelige kandidater deltog, og emnerne i høj grad angik omsorg, klima og ligestilling.  

Til trods for kandidattestens mulige potentiale og risici ved vi forbavsende lidt om dens effekter på demokratiet. I år er der netop udkommet et såkaldt metastudie, som på baggrund af 22 studier, som lever op til en række videnskabelige krav, undersøger kandidattestens effekt på valgdeltagelse, valghandling og viden om politiske emner. Ingen undersøgelser af danske valg indgår.

Studiet viser, at kandidattest enten har ingen eller en positiv effekt på valgdeltagelsen. Den positive effekt på valgdeltagelse er størst i Holland med et flerpartisystem som i Danmark. Kandidattest har ligeledes ingen eller en positiv effekt på vælgernes tilbøjelighed til at ændre deres valg af parti eller kandidat. Også her er den største effekt fundet i et hollandsk studie. Endelig viser tre ud af fire studier, som undersøger viden om politiske emner, at kandidattesten også øger vælgernes viden.

Summa summarum, det eksisterende videnskabelige grundlag giver os mest anledning til at tro på kandidattestens potentiale. Særligt i forhold til at øge valgdeltagelsen. Men det giver ikke anledning til at afskrive alle demokratiske bekymringer. Studierne tyder på, at kandidattesten får vælgere til at ændre deres valg, men de viser ikke, om ændringen rent faktisk fører til et ”bedre” valg i den forstand, at vælgerne finder et parti eller en kandidat, de er mere enige med også uden for testens indbyggede præmisser. Studierne viser heller ikke, om en kandidattest på en mere fundamental måde påvirker valget i forhold til, hvilke emner og kandidater der får opmærksomhed.

Det videnskabelige bevis for kandidattestens demokratiske effekter bliver ikke produceret inden næste valg, men det gør indtil flere kandidattest. Hvis man gør sig den ulejlighed at læse om principperne for udviklingen af testen, er der større sandsynlighed for, at den udgør en ledetråd snarere end en snubletråd for det kommende folketingsvalg.

Politisk set skrives på skift af Helene Helboe Pedersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, og Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet.