Skal læger lovligt kunne give aktiv dødshjælp til syge børn, hvis deres lidelser er ubærlige og udsigtsløse?
Det sagde man ja til i Belgien i 2014 som det første land i verden, og nu overvejer Holland at følge efter. Landets sundhedsminister har øremærket tre millioner kroner til et studie, som skal undersøge muligheder for at udvide den nuværende lov, hvor det kun er lovligt at yde aktiv dødshjælp til børn yngre end et år og ældre end 12.
Vedtages udvidelsen, vil aktiv dødshjælp også blive en mulighed for børn mellem 1 og 12 år.
Det sker efter pres fra de hollandske børnelægers organisation. En række eksperter i medicinsk behandling af børn samt Den Kongelige Hollandske Medicinorganisation er også meget positive over for forslaget.
Hovedargumentet er, at aktiv dødshjælp bør være en mulighed for alle med mentale kompetencer, og at nogle børn er forbløffende rationelle selv i en meget lav alder. Hertil kommer, at som loven er i dag, risikerer lægerne fængselsstraf, fordi de i helt særlige situationer føler sig moralsk forpligtet – og bliver kraftigt opfordret af forældrene – til at gøre en ende på et dødssygt barns lidelser.
Der er også modstandere, ikke mindst den kristne organisation NPV og den hollandske forening for pædagoger og familierådgivere, NRC. Her påpeger man, at loven lægger et stort pres på børnene og deres forældre, og at palliativ pleje og vejledning er den bedste beskyttelse af børnenes værdighed. Desuden er det meget sjældent, at et dødssygt barn selv formulerer et ønske om at dø.
Den forstærkede søgen mod aktiv dødshjælp til børn kommer på et tidspunkt, hvor den generelle brug af aktiv dødshjælp i Holland er stigende. Nye tal viser, at der i alt var 5516 rapporterede tilfælde af aktiv dødshjælp sidste år, en stigning på fire procent i forhold til 2014.
Stigningen er især sket blandt psykiatriske patienter med 56 tilfælde sidste år mod 41 året forinden samt blandt demente, hvor der ses en stigning fra 81 tilfælde til 109. Amerikansk forskning viste i 2014, at ensomhed og social isolation ofte spiller en central rolle i netop disse tilfælde, og det fik flere forskere på området til at tale om frygten for en juridisk og etisk glidebane.
Det er den glidebane, Holland er med til at gøre til virkelighed, mener professor i bioetik ved University of Manchester, Søren Holm. For ser man på udviklingen over en årrække, er det tydeligt, hvordan landet bliver ved med at udvide lovgivningen. Det samme sker i Belgien og alle andre lande, hvor man har tilladt aktiv dødshjælp. Tendensen er, at når man først har sagt A, skaber det et folkeligt pres for også at sige B, mener han.
Hertil kommer, at jo flere lande, der siger A og tillader aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord, jo større bliver presset på, at andre lande også gør det. Udover i Holland og Belgien er en eller begge af de to former for dødshjælp lovlig i Luxembourg, Schweiz, Estland, Albanien og tre amerikanske stater. Men flere er på vej, påpeger Søren Holm. Senere på året forventes Canada at lovliggøre aktiv dødshjælp, mens assisteret selvmord bliver lovligt i Californien. Og emnet diskuteres flittigt i mange andre lande.
”Der spreder sig i disse år et mere positivt syn på aktiv dødshjælp, fordi vi lægger mere og mere vægt på det individuelle valg som begrundelse for at tillade noget,” siger professoren.
”Hvis noget kun påvirker den enkelte, skal man have lov til det, det er tendensen. Desuden er der en klar, kulturel tendens til, at vi insisterer på at kunne kontrollere alle dele af vores liv. Tanken om, at noget så vigtigt som døden ligger uden for vores kontrol, er for mange svær at acceptere.”
I 2014 sagde knap 4 ud af 10 danskere i en meningsmåling, at de var tilhængere af at lovliggøre aktiv dødshjælp for børn og demente. Sammenholdt med den generelle udvikling i tilgangen til spørgsmålet mener Søren Holm, at de hollandske tilstande sagtens kan blive danske en dag.