Det særligt danske er, at et ministerium oplister samfundsværdier

Hvad betyder mest for danskerne: tillid, hygge eller ligestilling? Ifølge eksperter har vi ikke monopol på nogen af de 20 forslag til Danmarkskanon, vi nu kan stemme om. Måske er det egentligt unikke, at staten arrangerer X Factor over borgernes yndlingsværdier

De 20 samfundsværdier, der kan stemmes om til en ny Danmarkskanon, er nu blevet offentliggjort af et ekspertudvalg under Kulturministeriet. Her ses i blåt Kristeligt Dagblads bud på de 10 mest centrale værdier (Se fuldt billede længere nede i artiklen). Illustration: Morten Voigt
De 20 samfundsværdier, der kan stemmes om til en ny Danmarkskanon, er nu blevet offentliggjort af et ekspertudvalg under Kulturministeriet. Her ses i blåt Kristeligt Dagblads bud på de 10 mest centrale værdier (Se fuldt billede længere nede i artiklen). Illustration: Morten Voigt.

Hvis der er noget, der er særligt dansk, så er det forestillingen om det særligt danske. I en lang række andre lande ser man med en blanding af undren og misundelse på dette lille, rige, lykkelige og uhøjtidelige land. En mønster-velfærdsstat, som i den amerikanske valgkamp blev set som et forbillede – af valgets tabere. En innovativ stat, som man kender for legoklodser, lækre designmøbler og succesrige tv-serier som ”Forbrydelsen” og ”Borgen”. Og for den helt nye eksportsucces, den legendariske danske hygge, som der alene i 2016 er udkommet hele ni bøger om i Storbritannien, og som i afstemningen om årets nye britiske ord kun blev slået af ordet Brexit.

Når danske værdier er populære verden over, er det måske ikke så mærkeligt, at danskerne nu skal stemme om, hvilke 10 såkaldte ”samfundsværdier” der betyder mest for os selv. Øvelsen hedder Danmarkskanon og er kulturminister Bertel Haarders (V) idé. Oprindelig indsendte danskerne 2425 forslag, der omfattede alt fra fredagsslik og fiskefileter til folkekirke og foreningsliv. Så blev forslagene filtreret af 20 kuratorer, Kulturministeriet havde udpeget, og nu skal borgerne så via internet stemme 10 af kuratorernes kandidater hjem og 10 andre ind på den endelige kanonliste.

Men der er noget mærkeligt ved hele denne proces med eksperter i danske værdier, der agerer som ”X Factor”-dommere, der finsorterer, hvorefter det brede publikum stemmer.

Det mener Michael Booth, britisk født, dansk gift og bosat journalist og forfatter til adskillige bøger om danskhed, herunder ”Der er et lykkeligt land”, som udkom herhjemme i 2013, og ”The Almost Nearly Perfect People: Behind the Myth of the Scandinavian Utopia”, som er en guidebog til at forstå de lykkelige skandinaviske folkeslag. Bogen er siden offentliggørelsen i Storbritannien i 2014 blevet oversat til en række sprog og udgivet verden over.

”Jeg mener simpelthen ikke, det er statens opgave at involvere sig i en ’X Factor’ over danskernes yndlingsværdier. Jeg tror, det er noget, man sætter i scene, fordi man er et lille land, der føler sig truet af globaliseringen. Jeg har stor respekt for Bertel Haarder, men dette virker lidt som en pr-øvelse for Kulturministeriet, hvor skatteborgerne ikke får særlig meget for deres penge,” siger han

Michael Booth tilføjer , at alle de 20 kandidater på listen bestemt siger noget om, hvem danskerne er. Men som bud på de danske samfundsværdier lider de samtidig under, at mange andre folkeslag også vil kunne nikke genkendende til dem.

”De 20 forslag er 20 af årsagerne til, at jeg elsker Danmark, men ikke én eneste af tingene er unikt dansk, selv ikke hygge,” erklærer Michael Booth, der som britisk Danmarks-kender undrer sig over, at briterne netop nu er så optaget af et dansk låneord, hygge, som efter hans mening kan oversættes direkte til ”cosyness” eller ”Gemütlichkeit” og som dybest set bare handler om at ”tænde nogle stearinlys, åbne en flaske rødvin og for en stund prøve at glemme balancen på kreditkort-kontoen” som han formulerer det.

De 20 samfundsværdier, der kan stemmes om til en ny Danmarkskanon, er nu blevet offentliggjort af et ekspertudvalg under Kulturministeriet. Her ses i blåt Kristeligt Dagblads bud på de 10 mest centrale værdier. Illustration: Morten Voigt
De 20 samfundsværdier, der kan stemmes om til en ny Danmarkskanon, er nu blevet offentliggjort af et ekspertudvalg under Kulturministeriet. Her ses i blåt Kristeligt Dagblads bud på de 10 mest centrale værdier. Illustration: Morten Voigt

”Der er en stor nysgerrighed i verden for at afkode den særlige danske opskrift på lykke. Men efter min vurdering er den alt for kompleks til at koge ned til en liste med 10 punkter, og hygge har ikke så meget med det at gøre. Skulle jeg pege på enkeltpunkter, mener jeg, at det er en særlig økonomisk lighed og ligestilling mellem kønnene, som sammen med universelle begreber som frihed og demokrati er ’what makes Denmark great’,” siger Michael Booth – som dermed alligevel bryder sammen og leger med som ”X Factor”-dommer.

Af de 20 forslag er hygge det ene forslag, som overhovedet skal være med, hvis Danmarkskanonen skal være en liste, almindelige danskere kan genkende sig selv i, mener Jeppe Trolle Linnet, som er antropolog, direktør i firmaet Linnet Research, som udarbejder målgruppeanalyser, og som ved Syddansk Universitet har skrevet ph.d.-afhandling om netop begrebet hygge.

”Der er mange andre vigtige værdier på listen – for eksempel tillid, medmenneskelighed og lighed for loven. Men det er begreber, som er helt uden glimt i øjet. Hjertet banker ikke, når man hører om dem, og man bruger dem ikke i sit eget sprog. Derimod er hygge både noget, danskerne oplever som unikt dansk, og noget, de gerne taler om,” siger han og tilføjer:

”Ikke mindst i en tid, hvor det kan virke slut med at hygge sig i smug, og hvor USA kræver at Europa tager mere ansvar på sig, kan vi have brug for at diskutere og bevare den arv, vi har som lilleputnation. En arv hvor begreber som lighed og folkelighed hænger sammen med hygge.”

Gert Tinggaard Svendsen er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. Han forsker i tillid og mener, at netop dette begreb bør kåres som samfundsværdien over alle andre i Danmark.

”Sammenlignet med alle andre nationer er tilliden det helt særligt danske. Tilliden har igennem lang tid udgjort et enestående fundament under samfundet. Vi kunne slet ikke opretholde vores velfærdsstat, hvis ikke vi havde tilliden til, at andre arbejder og bidrager ved at betale skat, og hvis ikke vi havde tillid til at man kunne tale frit. Når man måler det konkret, kommer Danmark ud som verdensmestre i tillid, fulgt af de andre nordiske lande, mens tilliden i lande som USA og Tyskland er halvt så stor som herhjemme,” siger Gert Tinggaard Svendsen.

Kulturminister Bertel Haarder (V) på Kulturmødet Mors tidligere i år sammen med Ulla Astman, regionsrådsformand i Nordjylland (S) og Søren Søndergaard (Enhedslisten).
Kulturminister Bertel Haarder (V) på Kulturmødet Mors tidligere i år sammen med Ulla Astman, regionsrådsformand i Nordjylland (S) og Søren Søndergaard (Enhedslisten). Foto: Polfoto

Han tilføjer, at den høje tillid i Danmark også er central for den udbredte længsel, der er i andre lande efter at skabe et samfund. For eksempel har den amerikanske politolog Francis Fukuyama brugt formuleringen ”Getting to Denmark”, hvor Danmark bruges som symbol på den succesrige stat, der er velordnet, fremgangsrig, fredelig og ukorrupt.

”I andre lande spørger man, hvordan man får Somalia, Afghanistan eller for den sags skyld USA til at blive lige så velfungerende som Danmark. I den sammenhæng kan en Danmarkskanon med tillid som kanonpunkt være en glimrende idé. Så kan vi selv blive mindet om, hvordan det egentlig gik til, at Danmark blev Danmark,” siger Gert Tinggaard Svendsen.

Tidligere på året samlede Bertel Haarder et bredt panel af kulturpersonligheder og eksperter, der skulle hjælpe med at sætte rammerne for, hvad der egentlig menes med Danmarks immaterielle kulturarv. En af deltagerne var radiovært og forfatter Rushy Rashid Højbjerg. Hun er tilfreds med de 20 forslag, danskerne nu skal stemme om, som hun alle synes, favner de ting, hun forbinder med danskhed.

Ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger var den kristne kulturarv en af de samfundsværdier, som nær ikke var kommet med blandt de 20 kandidater, da de seks kuratorer skulle vælge, men Rushy Rashid Højbjerg mener ikke, at der er grund til at bekymre sig så meget om, hvilke værdier der vælges ud som de 20 kandidater eller som de 10 på den endelige liste.

”Det er da tankevækkende, hvis eksempelvis den kristne kulturarv eller tillid ikke er vigtigt nok for danskerne til at komme på listen. Men jeg ser ikke den endelige kanon som en facitliste. Det vigtigste er, at vi har taget debatten om danskhed, og at vi tør diskutere værdier,” siger hun.

Bertel Haarder har selv stemt på den kristne kulturarv, som han mener bør være med i kanonen, men han ved også, at det kan gå anderledes.

”I så fald vil nogle savne den kristne kulturarv på listen, og jeg er en af dem. Man kan ikke lave en demokratisk proces og så brokke sig over den efterfølgende. Det har været en folkelig debat og inddragelse fra start til slut,” siger Bertel Haarder, der opfordrer danskerne til at huske at få stemt og finde og læse om alle forslagene på hjemmesiden uanset resultatet af afstemningen.

Mens hyggeforskeren , tillidsforskeren og radioværten således bakker helhjertet op om de 20 kandidater til kultur- og kirkeministerens Danmarkskanon-liste, er historiken og forfatteren Henrik Jensen, som er aktuel med bogen ”Derfra vores verden går – et essay om fædrelandskærlighed”, mere forbeholden.

”Det virker som alting og en bondegård, synes jeg. Det er lidt som medvind på cykelstierne. Hvis man tager dem enkeltvis, er der ikke rigtig nogen, der kan have noget imod frihed, frisind og kønsligestilling. Det er klart, at hvis man vil have alt og alle med, så går det ud over skarpheden. Jeg tror, at en Danmarkskanon var en meget god idé, fordi det satte nogle diskussioner i gang, men nu, hvor det skal blive til et resultat, tror jeg, det bliver vanskeligt,” siger Henrik Jensen, som tror, værdierne er for abstrakte til, at den enkelte dansker konkret kan bruge dem til at blive bevidst om sin historiske arv.

At danskerne ikke kan stemme om den kristne tro, men om den kristne kulturarv er helt i tråd med Henrik Jensens bog, hvor han skriver, at det afgørende ikke er, hvad vi tror på, men traditionen og kulturarven fra Folkekirken.

”Det er jo det, der er interessant ved, at de fleste af os er medlemmer af Folkekirken, men at det kun er tre-fire procent, der kommer der jævnligt. Jeg er enig i, at det ikke handler om at tro på alle dogmerne eller i det hele taget at have troens nådegave, men om at gå derhen, være en del af det og være kulturkristen. Det ord har måske fået en lidt negativ klang, men jeg opfatter det meget positivt.”

Kulturminister Bertel Haarder (V) på Kulturmødet Mors tidligere i år sammen med Ulla Astman, regionsrådsformand i Nordjylland (S) og Søren Søndergaard (Enhedslisten). –
Kulturminister Bertel Haarder (V) på Kulturmødet Mors tidligere i år sammen med Ulla Astman, regionsrådsformand i Nordjylland (S) og Søren Søndergaard (Enhedslisten). – Foto: Casper H. Christensen/Polfoto
Hvad det særlige danske egentlig er, kan man nu være med til at prioritere i den nye Danmarkskanon. –
Hvad det særlige danske egentlig er, kan man nu være med til at prioritere i den nye Danmarkskanon. – Foto: Polfoto