Prøv avisen

Det senmoderne samfund skaber tvivlere

I det senmoderne samfund er folk mere i tvivl om, hvem de er. Det søger mange svar på, og deri ligger der et ideal om, at man skal være noget bestemt, siger psykolog. Foto: Mads Jensen

Mere end hver fjerde vælger beslutter sig først i valgkampens sidste dage for, hvem de ønsker at stemme på

Selvom valgstederne åbner i morgen tidlig, har en hel del vælgere endnu ikke besluttet sig for, hvor på stemmesedlen krydset skal sættes.

Undersøgelser fra det seneste folketingsvalg i 2011 viser, at hele 28 procent af vælgerne først besluttede sig de allersidste dage eller på selve valgdagen, og den udvikling vil være mindst lige så udtalt i år, vurderer professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet.

”Det tyder på, at der er flere, der først beslutter sig til sidst, end hvad andelen af tvivlere i meningsmålinger angiver,” siger Johannes Goul Andersen, som dermed også mener, at man bør tage meningsmålinger med et stort gran salt.

Han er en af forfatterne til en ny bog om folketingsvalget i 2011, som udkommer til efteråret. Her kan man blandt andet læse, at vælgerne i Danmark tager senere og senere stilling til, hvem de ønsker at stemme på. Ved folketingsvalget i 1990 var det således blot 20 procent af vælgerne, der først under valgkampen besluttede sig for, hvem de skulle stemme på, mens det ved valget i 2011 gjaldt for hele 43 procent af vælgerne.

Og der er en god grund til, at danskerne bruger længere tid på at beslutte sig i dag, mener sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal Jeppesen:

”Fra at vi for ikke ret mange årtier siden i høj grad stemte qua den klasse, vi var født ind i, så lever vi i dag i livsformer, der er meget mere komplekse og differentierede. Det er ikke det samme som at sige, at vores stemmeafgivelse er tilfældig, for det er den overhovedet ikke. Men hvor der måske var ti variable, der dikterede det hele for 30 år siden, så er der måske 100 variable i dag, som man skal tage stilling til,” siger hun og fortsætter:

”Noget af det, der kendetegner generationerne under 50 år, er, at de er opdragede i et skolesystem, hvor refleksion har fyldt rigtig meget. Det betyder, at de mennesker tillader sig selv at sætte spørgsmålstegn og at være kritiske i en hel anden grad, end man gjorde tidligere - også i forhold til valg af parti.”

Birthe Linddal Jeppesen fortæller, at vi som politiske forbrugere ikke er bange for at mikse etablerede ideologier. Det moderne menneske kan sagtens være enig med ét parti på et givent politikområde og være enig med det diametralt modsatte parti på et andet område. Det kan betyde, at man som vælger tvivler til det sidste.

”Men det er også et udtryk for, at man er refleksiv og tør lede efter sin egen vej,” siger hun.

Lars Lundmann Jensen er psykolog og forfatter til bogen ”Hvem er jeg? Narcissisme og personlighed i det senmoderne samfund.” Han mener også, at netop senmoderniteten spiller en stor rolle for, at vælgerne er længere tid om at beslutte sig i dag:

”I det senmoderne samfund er folk mere i tvivl om, hvem de er. Det søger mange svar på, og deri ligger der et ideal om, at man skal være noget bestemt. Men når det at finde dette bestemte mislykkes for en, bliver man endnu mere i tvivl om sig selv, sine holdninger og værdier, og så bliver man jo selvsagt også usikker på, hvilken politiker der repræsenterer en bedst muligt,” forklarer han.

Lars Lundmann Jensen mener dog ikke, at tvivl nødvendigvis er en dårlig ting:

”Det er en meget naturlig proces, og frem for at forsøge at eliminere tvivlen bør man i stedet omfavne den. Mange forstår tvivl som en usikkerhed, men tvivl kan jo også være godt. Det signalerer åbenhed og fleksibilitet, der netop er ting, som mange vælgere savner hos landets politikere.”