Prøv avisen

Det siger de om finansloven

Foto: Ritzau Scanpix/Jens Noergaard Larsen

Meningerne om regeringens finanslov er mange. Der uddeles både torne og roser

Harald Børsting, formand for LO

- Regeringen har været ambitiøse i finansloven. På trods af en svær økonomisk situation har de formået at tænke langsigtet og skabt nogle rammer, som kan få Danmark sikkert gennem krisen.

Bente Sorgenfrey, formand for FTF

- Kun en optøning på arbejdsmarkedet kan få Danmark ud af krisen. Det er en god finanslov, trods få penge.

Jens Klarskov, administrerende direktør i Dansk Erhverv

- Vi skal have væksten tilbage. Men man kan ikke på en gang tale om bedre vilkår for erhvervslivet og samtidig indføre en lang række afgifter, der gør det sværere at drive virksomhed i Danmark.

Anders Samuelsen, partileder for Liberal Alliance

- Danmark er ude i en stærk strøm, der bliver stærkere og stærkere, og som trækker os hurtigere og hurtigere mod vandfaldet og mod afgrunden.

- Regeringen padler glad derudaf, som om alting er i orden, og har ikke indset, at der er behov for reformer, lavere skatter og en mindre offentlig sektor.