Mens forskere i mange lande arbejder intenst i laboratorierne for hurtigst muligt at udvikle en coronavaccine, er sundhedsmyndigheder i fuld gang med at arbejde på vejledninger til at prioritere, hvem der skal sikres mod sygdommen først.
I næste måned skal der efter planen præsenteres et udkast fra amerikanske sundhedsmyndigheder til en vejledning om rationering af vacciner. Også herhjemme er et lignende arbejde gået i gang, oplyser Sundhedsstyrelsen til Kristeligt Dagblad.
Prioriteringen af vaccine er et globalt dilemma, der allerede diskuteres blandt læger i USA. Normalt er de første til at blive vaccineret mod farlige sygdomme sundhedspersonale og de mest sårbare borgere. Men under coronapandemien kan der også være andre hensyn at tage. På den anden side af Atlanten diskuteres det lige nu flittigt, hvordan man eksempelvis bør forholde sig til de mange frivillige, der har meldt sig som forsøgspersoner, og til særlige geografiske områder og befolkningsgrupper, heriblandt etniske minoriteter, hvor smittetrykket er højere.
”Det er en væsentlig diskussion,” påpeger Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme og overlæge på Rigshospitalet og sidder i Sundhedsstyrelsens faglige rådgivningsgruppe angående corona.
”Man kan jo ikke vaccinere alle, og det er det umuliges kunst at vælge nogle frem for andre. Men det bliver man jo nødt til, så det er en vigtig debat at tage hul på nu.”
Ifølge Søren Riis Paludan, professor i virologi ved Aarhus Universitet, bør man i Danmark prioritere de borgere, som befinder sig i de primære risikogrupper.
”Det drejer sig om sundhedspersonale, ældre mennesker og patienter med specifikke kroniske sygdomme som for eksempel lungesygdomme og nyrelidelser. Derfra bør man, i det omfang man får vaccinedosis til rådighed, bevæge sig ned gennem befolkningen,” siger han.
”Børn og voksne, der ikke har underliggende sygdomme, kan vente, til der kommer en anden runde dosis.”
Formand for lungeforeningen og tidligere hospitalsdirektør Torben Mogensen anbefaler, at man prioriterer lidt anderledes og i stedet begynder med at vaccinere de steder, hvor virussen har stort potentiale for at sprede sig hurtigt.
”Det drejer sig eksempelvis om plejehjem, hvor man bør vaccinere både beboere og personale. Derefter risikogrupper, som blandt andet tæller lunge- og hjertepatienter. Som de næste i rækken er det min anbefaling, at man prioriterer hospitalspersonale,” siger han.
I onsdags blev en medarbejder på et plejehjem i Vordingborg konstateret smittet med corona. Og så sent som i går eftermiddag blev en plejehjemsbeboer i Aarhus ligeledes konstateret smittet.
Torben Mogensen påpeger, at det er værd at diskutere, om hospitalspersonale bør stå højere oppe på listen end patienter med kroniske sygdomme.
”Men det er min vurdering, at hospitalspersonalet i kraft af deres ofte lidt yngre alder er i meget lille risiko for at blive alvorligt syge.”
Ifølge Torben Mogensen er det også værd at overveje, om man skulle udvide risikogruppen til også at omfatte beboere i sociale boligbyggerier, hvor folk bor meget tæt sammen.
”Man kunne godt rykke dem ind i risikogruppen, men der er endnu ikke noget, som tyder på, at eksempelvis gruppen af smittede med somalisk baggrund i Aarhus bliver alvorligt syge, og at det derfor skulle være nødvendigt.”
Onsdag åbnede Aarhus Kommune et mobilt testcenter i bydelen Gellerup, efter der i løbet af den seneste uge er konstateret en ny stor gruppe smittede i landets næststørste by. Tre ud af fire af de ramte har somalisk baggrund, hvilket fik Aarhus’ borgmester, Jacob Bundsgaard (S), til at slå fast, at testcentret skal målrettes netop somaliere.
Søren Riis Paludan vil heller ikke foreslå, at man i Danmark prioriterer at vaccinere bestemte etniske grupper, som det er foreslået i USA.
”Men fra et infektionsmæssigt perspektiv kan man godt argumentere for, at det kunne give mening at vaccinere specifikke grupper, hvor det på et rent faktuelt grundlag har vist sig, at de hyppigere bliver smittet end andre,” siger han.
Ifølge Jens Lundgren fra Rigshospitalet kan man endnu ikke konkret begynde at vælge nogle ud frem for andre, før vi ved mere om vaccinens virkning og bivirkning, påpeger han og henviser til de igangværende omfattende test af vacciner, som vil give en masse afgørende svar om, hvordan første generation af en vaccine virker på for eksempel yngre mennesker i forhold til ældre borgere.
Ifølge professoren er det i arbejdet med prioriteringen afgørende at holde fast i lægefaglige principper om hensigt og nyttevirkning med vaccination. Skal den beskytte den enkelte? Skal den beskytte samfundet? Og svarene vil være forskellige afhængigt af, om det gælder unge, ældre eller andre borgere i risikogruppen. Der er også forskel på, forklarer Jens Lundgren, hvad man accepterer af bivirkninger hos forskellige grupper. Her skal man opveje risikoen for alvorlige bivirkninger hos blandt andet ældre mod at vaccinere dem mod en sygdom, som de muligvis slet ikke vil få.
”Der er enormt mange overvejelser og dilemmaer, når det gælder udvælgelse. For hvis skyld bliver den enkelte vaccineret? Det kender vi allerede fra diskussionen om masker, som ikke beskytter den enkelte mod at blive smittet, men beskytter omgivelserne, hvis man selv er smittet. Dette rører ved noget grundlæggende i måden, vi tænker om os selv og samfundet og er nærmest et filosofisk værdi-aspekt i denne pandemi. Det er en virkelig interessant diskussion i prioriteringen,” siger han.
Sundhedsstyrelsen kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse mere om, hvordan den danske vaccineplan kommer til at se ud.