Prøv avisen
Reportage

Klimafamilie: ”Det sværeste er at blive betragtet som frelst, når man siger nej til forbrug”

Her er familien ude at samles skrald. Fra højre Karla Oldenburg på fem år, Karoline Stæhr, Ludvig Oldenburg på syv år, Mikkel Oldenburg og Albert Oldenburg på ni år. – Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix.

En børnefamilie på Sydfyn har gjort det til en sport at leve nøjsomt, også i julen. Børnene får genbrugsgaver og julemaden er vegetarisk. Den klimavenlige livsstil har givet mere ro i familien, men den kan også virke provokerende på omgivelserne

Ægteparret Karoline Stæhr og Mikkel Oldenburg og deres tre børn har en særlig hobby. De samler skrald i skoven og på gader og stræder, som de sorterer og genbruger, når det er muligt.

Mikkel Oldenburg viser et billede på sin mobiltelefon: Dåser, plasticposer, papir, snore og emballage ligger hulter til bulter.

For børnene er skraldeturen en skattejagt og en påmindelse om, at ting ikke bare skal smides væk. Den seneste tur udviklede sig uventet. Familien indkasserede en brugt peberspray og en pose, som politiet bruger til at samle bevismaterialer i, samt 20 kroner.

”Det er sjovt at samle skrald,” siger den niårige Albert Oldenburg, mens han spiser en hjemmebagt grovbolle ved spisebordet i murermesterhuset i Svendborg.

Den 36-årige social- og sundhedsassistent Karoline Stæhr og lærer Mikkel Oldenburg – også 36 år – har i flere år forsøgt at leve mere klimavenligt. Parret og deres tre børn, Albert på ni år, Ludvig på syv år og Karla på fem år, er samtidig en af i alt fire klimafamilier på Sydfyn, der de seneste tre måneder har været med i et projekt, som skal vise, hvordan en almindelig familie kan begrænse udslippet af drivhusgasser. Hvor en gennemsnitlig dansker udleder 13 tons CO2 om året, nåede familien Oldenburg i det tre måneder lange projekt ned på at udlede, hvad der svarer til 3,5 tons pr. person om året.

Og når det gælder CO2-udledning, er julen en stor synder. En femtedel af de ting og sager, vi anskaffer, bliver købt i december. Men familien Oldenburg holder juleforbruget nede.

I et hjørne af stuen står et grønt plasticjuletræ, der for nogle år siden blev smidt ud på Karoline Stæhrs arbejdsplads. Børnene har en adventskalender, hvor gaverne er oplevelser som en tur i svømmehallen, på bowlingbanen og i biografen.

Børnenes skuffelse over afskaffelsen af den daglige julekalender betød dog, at forældrene i sidste øjeblik besluttede at give sønnerne en fodboldjulekalender, mens lillesøster Karla har fået en kalender med små stykker kvalitetslegetøj i lågerne.

Selve juleaften tilbringes sammen med 20 familiemedlemmer på Langeland. De voksne får kun én gave, mens børnenes gaver primært består af genbrugsting.

I stedet for juleanden spiser familien Oldenburg indbagt svampefars. Gaverne pakkes ind i avispapir, for danskerne bruger 825 tons gavepapir hvert år, hvoraf hovedparten ikke kan genanvendes.

På døren i køkkenet hænger familiens klimalov tegnet med grøn tusch af børnene. Klimaloven betyder, at et bad kun må tage to minutter, og at den røde Citroën Berlingo i carporten sjældent kører. I stedet bruger familien en elladcykel. På planchen står der også, at der skal købes ind til vegansk og vegetarisk mad, samt at børnene kun må spille computerspil en halv time hver dag på hverdage og halvanden time lørdag og søndag.

Albert Oldenburg på ni år er ikke utilfreds med den begrænsede computertid.

”Streaming (for eksempel, når computeren henter computerspillet Fortnite red.) bruger CO2,” forklarer Albert.

I år har han tre store ønsker: et løbehjul, et playstation-spil og en BMX-cykel.

Hans to år yngre lillebror Ludvig ønsker sig en fodboldbluse, et gavekort til en restaurant og snevejr. Han betegner det som ”lidt træls”, at han ikke får daglige kalendergaver.

Karoline Stæhrs interesse for at leve klimavenligt går tilbage til barndommen på Langeland. I 1990’erne var hun bekymret for nedbrydningen af ozonlaget og de smeltende poler, og i perioder var hun decideret bange for jordens undergang.

”Jeg har altid tænkt, at vi er nødt til at gøre noget hver især,” siger Karoline Stæhr.

Som ung handlede hun ved at holde op med at bruge sølvpapir og skyllemiddel. Men hun rejste også og købte meget tøj.

Da debatten om klimaforandringerne for alvor tog fart for et par år siden, følte hun, at familien måtte gøre noget for at ændre livsstil.

Mikkel Oldenburg greb idéen og begyndte systematisk at sætte sig ind i, hvad den enkelte kan gøre for at begrænse udslippet af drivhusgasser. Familien holdt gradvist op med at spise kød og besluttede, at ferier skulle holdes i Danmark. I dag køber de kun genbrugstøj til børnene og har sænket deres forbrug så meget, at de hver måned sparer et par tusinde kroner.

Det seneste halvandet år har familien levet helt vegetarisk. 80 procent af kosten er vegansk, så de undgår mælk og æg.

Karoline Stæhr understreger, at familiens valg af livsstil er en balancegang. Det er vigtigt, at børnene ikke oplever sig selv som specielle i forhold til kammeraterne.

Derfor er de velkomne til at spise en kødburger, og Ludvig får også leverpostej med på madpakken.

”Vi skal ikke presse en bestemt livsstil ned over hovedet på vores børn. Det vil de bare gøre oprør mod senere. De skal selv have lov at vælge på et oplyst grundlag. Vi forklarer dem, hvorfor vi gør, som vi gør. Det giver børnene et kompas i stedet for, at de ikke har nogle guidelines i deres liv,” siger Mikkel Oldenburg.

Familien har ikke rejst i mange år, men i februar tager de bussen for at stå på ski i Østrig. De er også ved at spare sammen til en tur til Japan, hvor de skal besøge en af sønnen Ludvigs kammerater og hans familie.

Men den grønne livsstil er ikke uden omkostninger. Karoline Stæhr oplever, at det nogle gange kan være hårdt at fravælge mælk og kød på arbejdspladsen.

”Jeg har rigtig gode kolleger og har det godt på min arbejdsplads. Men jeg støder nogle gange på en holdning om, at jeg tror, jeg er den bedste og kan redde hele verden. Jeg bliver for eksempel spurgt: ’Hvordan kan du købe mad udefra, når det er pakket ind i plastic?’ I stedet for at sige:’Det er jo rart, at der er nogen, der prøver at leve lidt grønnere’. Jeg tror, det er provokerende for nogle, at jeg prøver at leve anderledes,” siger Karoline Stæhr.

Mikkel Oldenburg fremhæver, at det sværeste ved at sænke forbruget er, at man let bliver betragtet som lidt fanatisk.

”Klimafamilieprojektet har heldigvis gjort det lidt mere legitimt at leve på den måde. Mange er blevet nysgerrige på den gode måde. Forleden mødte jeg en dame på biblioteket, der havde læst om os i lokalavisen. Hun ville diskutere, hvordan man kan leve mere klimavenligt. Vi ønsker ikke at stå med løftede pegefingre. Men vi kan bidrage ved for eksempel at vise, at man kan spise på en anden måde, der både er sund, sjov og langt mere klimavenlig,” siger Mikkel Oldenburg og fremhæver, at begrænsningen af forbruget har givet mere ro i familien.

”Tidligere var en juleaften et stort gaveorgie, hvor børnene rastløst pakkede den ene pakke ud efter den anden uden rigtigt at kunne glæde sig over det, de fik. I dag er der mere ro på. Børnene får kun nogle få ting, som de kan huske, og som de glæder sig over,” siger Mikkel Oldenburg og fremhæver, at familiens livsstil i det hele taget har givet børnene et andet forhold til ting.

”Vores ældste søn er for eksempel skrevet op i en butik, der sælger brugte iPads. Tidligere ville vi bare have købt en iPad. Nu er det virkelig noget, han går og glæder sig til. Det er godt, at han mangler noget og har lyst til at få det. Vi er så forkælede i vores del af verden. Vi når aldrig rigtigt at blive sultne og få behov for noget. Samtidig er det sjovt at tænke cirkulært, så vi overvejer, hvad tingene kan bruges til i stedet for bare at smide dem væk,” siger Mikkel Oldenburg.

Men er den enkelte families valg af klimavenlig livsstil i Danmark ikke bare en dråbe i havet, som ikke for alvor ændrer noget, lyder det afsluttende spørgsmål til familien.

”Det kan skabe ændringer, hvis vi er mange forbrugere, der begynder at handle anderledes. Når det giver stort CO2-udslip at hente film på computeren, skyldes det blandt andet, at de fleste datacentre er placeret i lande, hvor elforsyningen er baseret på fossile brændstoffer. Forbrugerne kan kræve, at Netflix’ streamingstjeneste baseres på grøn energi,” lyder svaret fra Mikkel Oldenburg, inden familien sætter sig til middagsbordet, hvor der denne dag serveres linselasagne og salat.