Det svageste led

Mænd indtager de fleste topposter i Danmark. Men de skraber også bunden. Det er dem, der sidder i fængslerne, er misbrugere og aldrig får en uddannelse endsige en familie

Mænd er det stærke køn, og deres fysik bliver ikke slidt af graviditeter, fødsler og overgangsalder. De er heller ikke så meget syge – alligevel ender de med at dø fire et halvt år før kvinderne, siger professor på Syddansk Universitet Kaare Christensen.
Mænd er det stærke køn, og deres fysik bliver ikke slidt af graviditeter, fødsler og overgangsalder. De er heller ikke så meget syge – alligevel ender de med at dø fire et halvt år før kvinderne, siger professor på Syddansk Universitet Kaare Christensen. Foto: Tegning: Peter M. Jensen.

Uligheden begynder i mors liv. De fleste fostre, der går til grunde ved spontane aborter, er drenge, og selvom de altså er mest skrøbelige, bliver der født flest af dem. Der skal nemlig være nogle at tage af, idet spædbarnsdødeligheden er højst for drenge. Og sådan fortsætter det livet igennem. I alle aldersklasser har drenge og mænd en overdødelighed.

Mænd er det stærke køn, og deres fysik bliver ikke slidt af graviditeter, fødsler og overgangsalder. De er heller ikke så meget syge alligevel ender de med at dø fire et halvt år før kvinderne, siger professor på Syddansk Universitet Kaare Christensen.

Historien om mandekønnet er historien om et paradoks. Mænd fylder massivt i samfundets top. I Danmark har vi endnu til gode at se en kvindelig statsminister, ligesom mændene sidder solidt i bestyrelseslokalerne og på direktionsgangene. Mænd tjener mere end kvinder, og så har de en rasende god fysik. De kan løbe hurtigere, er stærke og render ikke så meget til lægen, som kvinderne gør.

Men der er også en anden fortælling. Det er om mænd, der sidder i de danske fængsler, mænd, der bliver ramt af misbrugsproblemer og mænd, som fylder herbergerne for hjemløse. Mænd klarer generelt ikke skilsmisser så godt som kvinder, og det er efterhånden en del år siden, at de var i overtal på gymnasierne. I dag er der en majoritet af kvinder på de fleste videregående uddannelser, mens hver femte dreng ikke får mere uddannelse end folkeskolen. Og så er der det med dødeligheden. En dansk mand dør mere end fire år tidligere end den jævnaldrende kvinde.

Indtil 1950erne var forskellen på mænds og kvinders levetid kun et par år. Men så begyndte mændene at ryge, drikke og køre stærkt, og det betød, at forskellen voksede. I 1985 levede danske kvinder næsten seks år længere end mændene, siger seniorforsker Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed.

Siden begyndte også kvinderne at ryge, drikke og køre stærkt, og i dag er forskellen indsnævret til fire et halvt år. Kaare Christensen mener, at den vil komme yderligere ned, men mændene skal ikke gøre sig forhåbninger om at indhente kvinderne.

Jeg tror, forskellen bliver mindre de kommende år, fordi mænds og kvinders livsstil kommer tættere på hinanden, men den bliver næppe udlignet, siger Kaare Christensen.

For som historien om uligheden blandt spædbørn viser, er det ikke alle forskelle mellem kønnene, der kan forklares med livsstil. I studier, hvor nonner og munke har indgået, dør mændene også tidligere. Stadigt uforklarede genetiske forhold gør altså, at mænd ikke holder så længe som kvinder, ligesom de også bliver ramt af andre og mere livstruende sygdomme end kvinder især hjerte-kar-lidelser.

Kvinder har de langstrakte og generende sygdomme, som man ikke dør af, mens mænd 10 år før kvinder bliver ramt af hjerte-kar sygdomme, ligesom de også er overrepræsenteret ved de fleste kræftformer, siger Kaare Christensen.

Uligheden er der altså, men måske behøvede den ikke være så udtalt. Kvinder tilbydes screeninger mod flere kræftformer, ligesom antallet af gynækologer er legio, mens der i hele verden kun findes en enkelt professor i mandlig sundhed.

Kvinder går generelt oftere til lægen end mænd. I de yngre år kan det forklares med prævention, graviditet og overgangsalder, men selv efter 50-års dagen er kvinderne hyppigst gæster i lægens venteværelse. Til gengæld er det mænd, der bliver indlagt på hospitalet, og det får Kaare Christensen til at konkludere:

Kvinder er bedre til at tage tingene i opløbet og passe på sig selv. De er også bedre til at håndtere tab og acceptere, at der er ting, de ikke længere kan. Når de kommer op i årene og bliver kede af det, græder de og klager over, at børnene ikke besøger dem så ofte. Så stiller netværket op. Mænd derimod bliver aggressive og bander af hjemmehjælperen. Dermed kommer de til at isolere sig selv. Kvindernes måde er helt klart den smarteste, siger Kaare Christensen.

Mænd er underdiagnosticerede ved en lang række psykiske lidelser, og det kan måske være en af forklaringerne på, at mænd begår dobbelt så hyppigt selvmord som kvinder, ligesom de har tre gange så stor risiko for at blive misbrugere.

Mænd går ikke så ofte til lægen,og når de kommer der, overser lægen oftere, at der kan ligge noget psykisk bag. Man forklarer deres søvnproblemer med, at det går skidt på arbejdet, og så bliver anbefalingen, at han skal skifte job i stedet for at få fat på det bagvedliggende problem, siger chefpsykolog på Rigshospitalet Svend Aage Madsen, der også er formand for Selskab for Mænds Sundhed.

Selskabet blev stiftet i 2003, da en lang række lande for første gang arrangerede en international uge om mænds sundhed og sygdomme. Danmark markerede dagen med et symposium på Rigshospitalet, men allerede i 2004 var vi med i kampagnen med et ugelangt program. I 2006 udkom bogen Kend din krop, mand som det maskuline modstykke til kvindeklassikeren Kvinde, kend din krop.

Den nye generation af mænd er blevet bedre til at tage vare på sig selv, og ikoner som kronprins Frederik og fodboldspilleren David Beckham har vist, at man godt kan være macho og samtidig passe på sin krop, siger Kaare Christensen.

I Danmark har regeringen en målsætning om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015, og halvdelen skal have en videregående uddannelse. Pigerne opfylder næsten allerede de mål, mens drengene halter voldsomt agterud, og dermed er det dem, der skal løftes, hvis målet skal i hus. Hver femte dreng får ikke en ungdomsuddannelse det vil sige, at han må klare sig med det, han fik med fra folkeskolen, og det er kun hver tredje af drengene, der får en videregående uddannelse. Drengene kommer i mindre grad ind på erhvervsskolerne og gymnasierne, og når de endelig er inde, falder de hyppigere fra, før eksamensbeviset er hjemme.

Pigerne er mere bogligt mindede, og her er der ikke så mange stopklodser. Den dreng, der kommer ind på en erhvervsskole og klarer alle eksaminerne, risikerer alligevel at ryge ud, fordi han ikke kan få en praktikplads. På den måde tilgodeser uddannelsessystemet pigerne, for ingen kunne jo forestille sig at smide en pige, der har klaret alle prøverne, ud af gymnasiet, fordi der mangler praktikpladser, siger direktør Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Han kalder det samtidig en skrøne, at drenge uden uddannelse stryger direkte ind i erhvervslivet og tjener kassen.

Der er en lille gruppe drenge, der er computernørder, og som klarer sig i it-branchen, men de fleste af dem har altså en ungdomsuddannelse først. De 20 procent, der ikke får en ungdomsuddannelse, er dels drenge med indvandrerbaggrund og dels drenge fra Udkantsdanmark. Lige nu har vi højkonjunktur, og de får job inden for bygge og anlæg, handel og service. Men når konjunkturerne vender, så er det dem, der først mister jobbet. Der er for mange ufaglærte til de ufaglærte job, der skal besættes fremover, siger Lars Andersen.

Hvis drengene ikke umiddelbart er motiverede til at tage en uddannelse, burde man måske fortælle dem, at det øger deres chance i livet for at blive gift og stifte familie, som igen er den bedste beskyttelse for mænd mod at undgå at gå i hundene.

Ugifte mænd har således langt dårligere økonomi og helbred og er også dårligere socialt fungerende end mænd, der er gift. En forskel, der ikke er så entydig blandt gifte og ugifte kvinder. 20 procent af mændene bliver aldrig fædre, og er manden på førtidspension, er det halvdelen, der aldrig får børn.

Mænd tøver med at sætte børn i verden, hvis de ikke kan forsørge dem eller har dårlige boligforhold. Den type mænd har også sværere ved at få en kæreste. Kvinder derimod gifter sig opad og har dermed bedre mulighed for at finde en mand og klare sig godt, siger seniorforsker i Socialforskningsinstituttet Mogens Nygaard Christoffersen.

Han bliver bakket op af chefpsykolog Svend Aage Madsen, der peger på, at mænd ikke er så gode til at tackle skilsmisser. Det skyldes formentlig mændene selv, men også samfundet, der i de situationer er mest tilbøjelig til at hjælpe kvinderne.

Noget tyder på, at mænd risikerer en deroute, når de bliver skilt og mister kontakten til børnene. Mænd får ikke samme hjælp i forbindelse med skilsmisse som kvinder. Det er hyppigst kvinderne, der har børnene, og dermed får de hjælp til at få en lejlighed og komme på fode igen. Ofte er det kvinderne, der har holdt sammen på de sociale kontakter i familien, og når ægteskabet ryger, mister mændene netværket. Tilbage har de kun arbejdet, og det er ikke nok i længden, siger Svend Aage Madsen.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk