Prøv avisen

Det udfordrede julemærke(hjem)

Illustration: Rasmus Juul

I mere end 100 år har julemærkehjem taget hånd om problemramte børn, men driften af hjemmene er presset af et svindende julemærkesalg. På hjemmene får børnene smilet og selvtilliden tilbage

Den 13-årige pige havde haft selvmordstanker. Hun var ensom og genert. Hun var vant til at blive mobbet og overvejede at afbryde sit ophold på Julemærkehjemmet Skælskør.

Hun kæmpede sig igennem opholdet, og på sin sidste dag spurgte hun forstander Henrik Bøtkjær, om hun måtte sige et par ord foran alle hjemmets børn. Det måtte hun.

Hun opfordrede de andre børn til at gennemføre de 10 ugers ophold, for hendes ophold havde været de bedste uger i hendes liv. Hun betegnede opholdet som den eneste chance for at komme af med sine dårlige tanker og starte på en frisk.

LÆS OGSÅ: Problemramte børn står i kø til julemærkehjem

Sådan en dag behøver man ikke få løn for, siger Henrik Bøtkjær om episoden, som kun er et par måneder gammel.

En dreng tabte sig 24 kilo på de 10 uger, husker han videre, og pigen og drengen illustrerer på hver sin måde de problemer, børnene på landets fire julemærkehjem kommer med. Omkring 95 procent af de 150 børn, som hjemmene har plads til, kæmper med overvægt eller svær overvægt, og næsten lige så mange har været udsat for mobning, følt sig ensomme, manglet venner og gennemlevet nederlag på nederlag i idrætstimer og i skolen generelt.

Det er trykkede børn, der kommer til os. De har ikke prøvet at være holdt af af jævnaldrende eller været betragtet som nogen, der dur. De kommer med sænkede skuldre, blikket i jorden og med en manglende tro på sig selv og på fremtiden, fortæller Henrik Bøtkjær.

Den fælles drøm for børnene er at få flere og bedre venner. Men arbejdet for børnene er udfordret økonomisk af et svindende julemærkesalg. I 2003 indbragte julemærker knap 26 millioner kroner, men siden da er indtjeningen faldet næsten støt for i år at ende på cirka 16 millioner kroner.

Det svigtende salg skyldes, at befolkningen sender færre breve med julemærker end tidligere, og de elektroniske julemærker, som Julemærkefonden lancerede i 2001, er ikke rigtig slået igennem. Fra Julemærkefonden, som driver hjemmene, siger direktør Søren Ravn Jensen:

Gennem 100 år har vi udfyldt en rolle og et behov, og den store søgning er udtryk for, at behovet stadig er der. Et femte julemærkehjem ville sagtens kunne fyldes af børn, men vi har ikke råd til at åbne endnu et hjem. Vores årlige projekt er at finansiere de fire nuværende hjem, men jeg ville være lykkelig, hvis vi fik økonomien til et femte.

Lykkelige er netop, hvad børnene er, når de forlader Julemærkehjemmet Skælskør, fortæller forstander Henrik Bøtkjær. På hjemmet bliver børnene fotograferet, når de ankommer, og når de 10 uger senere skal videre. Når turen går hjem, er smilet vendt tilbage. Hjemmets pædagogik og tilgang til børnene er simpel. Dagligt er der hvordan går det?-samtaler, fællesskab, mad efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger og motion, hvor hvert barn kun konkurrerer mod sig selv.

De skal opleve sejre ved at motionere og have det sjovt. At leve sundt og dyrke motion er ikke raketvidenskab, det er simple leveregler, siger han.

Fællesskabet er det primære på julemærkehjemmene, forklarer cand.pæd.psyk. Vicki Ourstrup Gylden. I 10 uger opholdt hun sig på et julemærkehjem og skrev efterfølgende rapporten Et pusterum i hverdagen. På hjemmet oplevede hun, at børnene har ansvar for at inkludere hinanden i fællesskabet, og at de voksne er rollemodeller, som skaber forståelse for, at alle er forskellige.

Og børnene tager det faktisk med sig efter opholdet. Problemet er så, hvis der ikke bliver arbejdet med mobbeproblemerne i den klasse, de kommer tilbage til. Mobbe-positionen i klassen kommer til at stå ledig, mens barnet er væk, og hvis ikke der arbejdes med at skabe et tolerant fællesskab i klassen, vil barnet blive forsøgt skubbet ind i mobbepositionen igen, siger hun.

Derfor er barnets langvarige succesoplevelse afhængig af et godt samarbejde mellem hjem, skole og julemærkehjem.

Forældrene skal måske lægge barnets kost om, og lærerne skal uddannes bedre til at håndtere mobning. Børnene i hjemklassen skal vide, hvorfor barnet skal være væk i 10 uger, og de skal føle et medansvar for at skabe et godt miljø i klassen.

Fra Julemærkehjemmet Skælskør er forstander Henrik Bøtkjær ikke i tvivl om julemærkehjemmenes værdi. Han sammenfatter:

Jeg vil påstå, at succes-raten for børn på julemærkehjem er på 100 procent.