Det var i forvejen blevet væsentligt dyrere både at gå i supermarkedet og at fylde benzin på bilen.
Med Ruslands invasion af Ukraine får priserne endnu et nøk opad. Krigen påvirker både priserne på gas, olie og korn, hvilket alt sammen kan mærkes af den enkelte forbruger.
Benzinpriserne lå allerede midt i februar, før invasionen af Ukraine, på et historisk højt niveau. Siden krigens udbrud er prisen steget yderligere voldsomt, og en liter benzin koster nu i omegnen af 16,40 kroner. Det betyder ifølge forbrugerøkonom i Nordea, Ida Marie Moesby, at det årlige benzinforbrug for en bilejer, der kører 50 kilometer om dagen i en bil, som kan køre 17 kilometer på literen, er omkring 5200 kroner dyrere end for et år siden.
Også dagligvarepriserne var i forvejen høje, men forventes nu ligeledes at stige endnu mere. Rusland og Ukraine producerer nemlig en tredjedel af det korn, der forbruges i Europa, fortæller Ida Marie Moesby, som følger prisudviklingen på dagligvarepriser tæt.
”Der er spørgsmålet om, hvorvidt man vil importere fra Rusland, og samtidig vil selve krigshandlingerne betyde, at der er afgrøder i Ukraine, som holder op med at blive dyrket eller ikke kan transporteres ud af landet,” siger hun.
Når der er mangel på korn, rammer det ikke kun forbrugerne ved, at deciderede kornprodukter bliver dyrere. Det rammer også på mere indirekte vis ved, at produktionen af andre varer bliver dyrere.
”Det går ikke kun ud over brød og pasta. Korn bliver også brugt til at fremstille animalske fødevarer, fordi dyrene lever af korn. Derfor forventer jeg, at også priserne på produkter som kød, mælk, smør og æg vil blive endnu højere,” siger Ida Marie Moesby.
Priserne på spiseolier, der allerede er steget betragteligt de seneste måneder, risikerer også at stige endnu mere. Det skyldes, at Rusland og Ukraine også har en forholdsvis stor produktion af majs og raps, oplyser hun.
Prisudviklingen bliver også fulgt af Morten Bruun Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.
”Vi er bekymrede, fordi det ser ud til, at der barberes en del ned i folks rådighedsbeløb,” siger han.
Morten Bruun Pedersen peger på udregninger, der viser, at nogle børnefamilier i 2022 vil skulle betale 20.000 kr. mere for at købe de samme varer og tjenester som året før – og den udregning gjaldt alene de seneste prisstigninger, altså inden Ruslands invasion af Ukraine.
”De prisstigninger vil temmelig sikkert have taget endnu et nøk op ved næste opdatering, der snart kommer fra Danmarks Statistik,” siger han.
Ifølge Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver ved Sektion for Produktion, Markeder og Politik på Københavns Universitet, skal man forvente, at priserne vil være høje de næste to-tre år. Han påpeger, at der er tre forskellige forhold, der lige nu falder sammen.
”Vi har som følge af dårlig høst og små kornlagre haft en begyndende fødevarekrise siden midten af 2020. Priserne på landbrugsråvarer er siden da steget omkring 40 procent. Desuden følges priserne på olie og fødevarer ofte ad. For når prisen på olie stiger, stiger prisen på korn også, fordi korn også kan bruges til at producere energi. Og så er der selvfølgelig krigen i Ukraine, som man kan kalde ’verdens kornkammer’,” siger han.
Forbrugerøkonom Ida Marie Moesby har ”desværre ikke noget virkelig godt råd til”, hvordan man som forbruger kan undgå at blive ramt af prisstigningerne. Man kan ikke blot gå hen i en anden butik og handle, for stigningerne rammer bredt.
”Men jeg vil anbefale, at man forsøger at tænke i alternativer til de varer, hvor korn indgår i produktionen. Der kan være en del penge at spare. Og så skal man måske overveje, om man kan sætte lidt flere penge af til sit madbudget. Har man et madbudget på 4500 kroner om måneden, skal man med allerede de nuværende stigninger sætte omkring 200 kroner mere af for at købe de samme varer. Man bør nok også overveje at sætte lidt ekstra af til sit transportbudget, hvis man har mulighed for det,” siger hun.