Karen & Ralf: Det var vel en slags kærlighed ved første blik

Når man har et menneske at glæde sig sammen med, skal man skønne på det og minde sig selv om, at kærlighed ikke er en given ting, fortæller Karen Jespersen, der fik et kærestebrev fra Ralf Pittelkow i 1970. Læs eller genlæs interviewet her

Et godt ægteskab er for mig, at man husker at være kærester hver dag på den måde, at man hele tiden viser sin kærlighed gennem knus og kys og pæne ord, siger Karen Jespersen. Her sammen med sin mand Ralf Pittelkow.
Et godt ægteskab er for mig, at man husker at være kærester hver dag på den måde, at man hele tiden viser sin kærlighed gennem knus og kys og pæne ord, siger Karen Jespersen. Her sammen med sin mand Ralf Pittelkow. Foto: Claus Bech / Scanpix.

De kan begge to tydeligt huske det allerførste møde.

Karen Jespersen var i foråret 1970 23 år og aktiv i både studenteroprøret og rødstrømpebevægelsen. Den ét år yngre Ralf Pittelkow var også aktiv på venstrefløjen, så det var ikke helt tilfældigt, at de en dag stødte på hinanden i nogle fælles venners kollektiv.

Det første møde

"Jeg husker tydeligt, første gang jeg så ham. Og han husker det også, så det var vel en slags kærlighed ved første blik".

"Lige umiddelbart var det selvfølgelig en fysisk tiltrækning, der gjorde mig interesseret, men jeg fik meget hurtigt fornemmelsen af, at han var en mand, der lyttede til kvinder og indgik i en ligeværdig samtale, hvilket ikke var normalt dengang".

"Jeg var jo aktiv i kvindebevægelsen, så det var helt afgørende for mig".

"Desværre var han allerede kæreste med en anden rødstrømpe, som jeg kendte udmærket".

"Men da det var forbi, skrev han et brev til mig. Jeg havde ikke telefon dengang, så der var ikke andre måder, og det var da også lidt romantisk med sådan et kærestebrev".

"Han spurgte, om jeg ville mødes med ham, og det ville jeg gerne, så jeg fandt straks en telefonboks og ringede til ham. Jeg inviterede ham hjem til mig, og så blev vi kærester. Og det har vi været lige siden".

Blev gift i 1986

Helt præcist blev de ægtefolk i 1986. Anledningen var, at Karen Jespersen skulle til USA på et tre måneders stipendiat, og de skulle være gift, hvis Ralf Pittelkow skulle med. Så det blev de uden at der blev gjort noget særligt ud af det.

"Det fortryder jeg lidt i dag. Det er vigtigt, at man markerer de ting, der virkelig betyder noget her i tilværelsen, ikke mindst kærligheden".

"Et godt ægteskab er for mig, at man husker at være kærester hver dag på den måde, at man hele tiden viser sin kærlighed gennem knus og kys og pæne ord. Noget af det, der gør, at man føler sig bundet til et andet menneske, er netop, at man føler sig værdsat".

Et godt råd til ægteskabet

"Noget andet, der er lige så vigtigt, er det råd, jeg selv ofte gav, dengang jeg havde en brevkasse i Familie Journalen gennem tre år: 'Lad være med at tillægge hinanden negative motiver'".

"Tænk som udgangspunkt, at der er en god grund til, at den anden gør, som han gør, og forsøg at tale konflikter ned i stedet for op. Ellers fjerner man sig for hurtigt fra hinanden".

"I det hele taget er det vigtigt at glæde sig over alt det, der er at glæde sig over".

"Når man oven i købet har et menneske at glæde sig sammen med, skal man skønne på det og minde sig selv om, at kærlighed ikke er en given ting".