De kommende 15 naturnationalparker er så nær ved at være vild natur, man nu kan komme det i et land som Danmark.
Men også her vil naturen være styret af mennesker – for eksempel er områderne hegnet ind, og de store græsædere, der skal sættes ud for at fremme biodiversiteten, er omfattet af dyrevelfærdsloven. En lov som for eksempel siger, at vildheste skal tilses hver dag, mens kvæget blot bør tjekkes ”jævnligt”.
Men det er lidt bøvlet og ikke særlig vildt.
Derfor er der nu lempelser på vej af dyrevelfærdsloven i forbindelse med de nye naturnationalparker.
Ændringerne, som lige har været i offentlig høring, går blandt andet ud på at sidestille heste og køer, så begge arter kun tjekkes jævnligt, og – hvad der er lidt mere kontroversielt – så ønskes der mulighed for at dispensere fra tilsyn med det enkelte dyr.
Går ændringen igennem, piller man altså ikke nødvendigvis et dyr ud, hvis det går og sulter, men regulerer i stedet bestanden, hvis der er for lidt føde.
Høringssvarene offentliggøres sidst i marts. Men allerede nu ved man, at bølgerne går højt. For der er stor forskel på, hvor meget vild natur danskerne kan kapere: Er man med børnebørnene ved hånden for eksempel klar til at se dyr i nød eller flygte over hals og hoved fra en vild ko?
Formand for Det Dyreetiske Råd Bengt Holst er en af dem, der mener, at den vilde natur kommer til at kræve tilvænning. Men han støtter ændringsforslagene til dyrevelfærdsloven.
”Det giver god mening at acceptere, at man ikke skal tjekke alle 55 heste, eller hvor mange der nu er sat ud, hver dag, for de kan være svære at finde. I det hele taget er det en skæv sondring, at heste skal tilses hyppigere end køer. Men der skal findes en balance for opsynet, for der er skrækeksempler,” siger Bengt Holst.
Det mest kendte eksempel er fra Holland, hvor 5200 genudsatte dyr begyndte at sulte ihjel i nationalparken Oostvaardersplassen. Efter store borgerprotester måtte myndighederne skyde bestanden ned til 1800 dyr.
Også professor på biologisk institut ved Københavns Universitet Kaj Sand-Jensen forestiller sig konflikter, når danskerne skal vænne sig til vild natur.
”Jeg tror egentlig, at mange gerne vil gå en tur, uden at der kommer en halvvild ko og vælter børnene,” siger han og tilføjer, at det også bekymrer ham, at der ikke findes ”særlig meget forskning” bag vild naturforvaltning, og at der i anerkendte videnskabelige tidsskrifter som for eksempel Current Biology er manet til forsigtighed.
”Vild natur i Danmark er en utopi, forstået på den måde, at vi ikke har de arealer, der sikrer en naturlig udfoldelse for de store græssere og deres rovdyr,” siger Kaj Sand-Jensen, der også er forfatter til bogen ”Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år” (2019).
Kaj Sand-Jensens forslag til mere vild natur i Danmark befinder sig i øvrigt på den mindre, men ikke ubetydelige, klinge, at offentlige arealer som grøftekanter, parker og kanter ikke klippes i ét væk.
Og at private haveejere kan gøre meget godt for artsdiversiteten lige uden for deres egen havedør.
Hvad nu, hvis folk egentlig er meget glade for den natur, vi har i dag?
Det har Frank Søndergaard Jensen, der er professor på institut for geovidenskab og naturforvaltning på Københavns Universitet, interesseret sig for.
”Ofte er det jo sådan, at det, man kender, og det, man er vant til at færdes i, det holder man sådan set også af. Et pudsigt eksempel er en preference-undersøgelse, vi lavede om, hvilken slags skov folk godt kan lide her i Danmark. Her viste det sig, at spurgte vi folk i Vestjylland, fik nåletræsskove en højere vurdering end i Nordsjælland. Den slags viser, at natursynet er subjektivt, og at der er mange ting, der spiller ind,” siger han.
Frank Søndergaard Jensen er ikke i tvivl om, at mange vil sætte pris på de oplevelser, man vil kunne få i de nye naturnationalparker.
”Men man skal ikke underkende, at de også kan give problemer. Det her med at sætte alt fra elge til køer og heste ud vil holde nogle mennesker tilbage fra at besøge de områder. Hvor mange, det drejer sig om, ved vi ikke endnu, men når man følger debatten på de sociale medier, er diskussionen altså af et vist omfang, og de fleste danskere i dag er ikke særligt velbevandrede i, hvordan man agerer, når man møder ret store dyr,” siger Frank Søndergaard Jensen, som også er bekymret for, hvor hurtigt det går, ”uden at man får vendt alle aspekter, både de gode og de måske problematiske”.
”Jeg tror, der kommer konflikter, for det er en ukendt situation. Og det skulle jo helst blive sådan, at både naturen og befolkningen får noget ud af det.”
Museumsinspektør for Naturhistorisk Museum Aarhus, Morten D.D. Hansen, har den holdning, at danskerne hurtigt vil vænne sig til vilkårene i den vilde natur.
”Jeg tror, at virkeligheden kommer til at virke. Det ser vi her i Mols Bjerge, hvor folk vælter ind og er begejstrede. Den danske natur er inderligt amputeret, nu prøver vi i det mindste at give den nogle kunstige lemmer,” siger han.
I nationalparken her er der udsat store græssere, og der eksperimenteres med nye former for naturforvaltning i ”Rewilding Mols”. Rewilding betyder vild naturforvaltning – at gøre naturen vild igen.
Morten D.D Hansen hilser også en lempelse af dyrevelfærdsloven på området velkommen.
”Sidste år kunne jeg her fra Mols Bjerge høre naboens køer brøle løs, det gjorde de i dagevis, og jeg spurgte vores leder, som også er landmand, hvorfor de brølede på den måde. Svaret lød, at det var, fordi man havde fjernet deres kalve. Og ifølge dyrevelfærdsloven er det helt okay, også selvom det, der stresser dyr allermest, er, når man tager deres børn fra dem. Men det accepterer vi, ligesom vi accepterer 25.000 døde grise i produktionsstaldene hver dag. Så mon ikke de små ændringer i dyrevelfærdsloven med hensyn til naturnationalparkerne vil være til at tåle,” siger han og tilføjer.
”Det kan godt være, at dyrene her bliver meget sultne en gang imellem, men det er sådan set det. Til gengæld får de lov til at parre sig på kryds og tværs, de får lov at danne de flokke, de vil. De kan æde af 500 forskellige planter i løbet af et år og ligge og fede den ovre på øst-skrænten, fordi solen skinner der. Det er en ny forståelse af naturen, som desværre får det en del mennesker til at flegne totalt ud,” siger han med henvisning til den debat for og imod rewilding, der allerede kører i pressen, på Facebook og i de høringssvar, som bliver offentliggjort om nogle uger.
Mener Bengt Holst også, at danskerne er klar til vild natur?
”Jeg mener, at det bør vi blive klar til. For hvis vi mener, at vi vil være med til at beholde artsmangfoldighed i verden, skal vi også gøre noget ved det,” siger han.
Men der hører et stort informationsarbejde til at formidle, at en skov, der bare får lov til at falde hen, ikke er en dårlig skov, og til at acceptere, at der er processer i naturen, som skal have lov at foregå, uden at vi synes, det er ondt og synd, mener Bengt Holst.
”Men der skal være en ansvarlig balance, for det er os, der har spærret dyrene inde, så de ikke kan vandre andre steder hen, hvis der kommer fødemangel,” siger han.