Prøv avisen

Det vil være ukristeligt at splitte irakisk tolkefamilie

ARKIVFOTO 2003 af irakiske tolke med deres militær identitetskort, der viser at de skal arbejde for koalitionsstyrken som tolke. -

Det ville være umenneskeligt at insistere på, at den irakiske tolk, der er kommet til landet med to skal sende den ene ud af hjemmet. Det mener flere danske teologer

Det er indlysende, at den danske lovgivning skal overholdes, også når det gælder forbuddet mod bigami, men det udelukker ikke, at det danske samfund tager et medmenneskeligt hensyn til den irakiske tolkefamilie, der i sidste uge kom til landet og viste sig at bestå af en ægtemand og to hustruer samt i alt tre børn. Det mener flere danske teologer.

Vi kan ikke som et kristent samfund kræve, at tolken lader sig skille fra den ene af sine hustruer. Når det er tilladt og lovligt i Irak at have to hustruer, og Danmark vælger at bringe tolken hertil, kan vi ikke lægge vores kristne ægteskabsetik ned over familien. Vi er nødt til af medmenneskelige hensyn at respektere den konkrete situation, siger Karsten Nissen, biskop i Viborg stift.

Dansk Folkeparti har kaldt tolkens familieforhold for en "bigami-skandale" og kræver, at regeringen reagerer. Partiet foreslår, at myndighederne enten sender hele familien samlet ud af landet, eller anbringer den ene kvinde og hendes børn et andet sted i landet end manden. Et krav, der foreløbig er blevet afvist af Venstres udenrigsordfører, Jens Hald Madsen, der har påpeget, at FN's Menneskerettighedskonvention giver tolken ret til at tage begge hustruer med for at søge asyl.

Dertil kommer, at det danske samfund har en etisk forpligtelse til at tage sig af hele familien, mener islamsekretær i Danmission, cand.theol. Harald Nielsen.

Vi må skelne mellem muslimer, der frivilligt har valgt at bosætte sig i Danmark, måske er født her. Dem kan vi stille andre krav til. De kender forbuddet mod bigami. Men for den irakiske tolks vedkommende er der tale om en nødsituation, hvor vi har en kristen pligt til at hjælpe hele familien. Det er hele familien, der er i fare. Man kan sammenligne det med, hvis deres hus brændte: Så ville vi jo heller ikke kun vælge at redde manden og den ene af hustruerne ud af flammerne. Det er en kerneværdi i kristendommen, at vi redder begge kvinder, siger Harald Nielsen.

Han peger på, at næstekærligheden i den konkrete situation er væsentligere end forbuddet mod bigami. Han erindrer samtidig om, at vi som samfund allerede har bevæget os væk fra et absolut forbud mod bigami ved at tillade skilsmisser og nye ægteskaber.

Vi anerkender successivt bigami. Kirken velsigner det. Og det gør vi af medmenneskelige årsager. Livet har bragt os i den situation, at mennesker bliver skilt og gerne vil have kirkens velsignelse til et nyt ægteskab. Det har kirken valgt at anerkende af hensyn til de involverede, siger han.

Netop hensynet til den irakiske familie må veje tungest i den konkrete sag. Det vil være ukristeligt at kræve, at tolkens familie splittes, siger Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter i København.

Danmark har sagt ja til at modtage familien. Og når nu det er virkelighed i Irak, at en mand må have flere hustruer, bør vi finde en løsning, så familien kan bo sammen. Selvom der kun kan være en juridisk anerkendt hustru, vil der ikke være noget til hinder for, at hele familien fortsat bor sammen. Der er andre mænd i Danmark, der har mere end en kæreste. Adskillige danskere lever i åbne parforhold. Det er ikke ulovligt. Tolkens familie er havnet i et fremmed land og har måske haft nogle frygtelige oplevelser, inden de kom hertil. De har brug for at være sammen, siger Lissi Rasmussen.

upoulsen@kristeligt-dagblad.dk