Der er brand i den borgerlige. Som om skænderierne om topskat, velfærd og pensionsalder ikke var nok, har Dansk Folkeparti antændt endnu et sprængfarligt tema, nemlig spørgsmålet om Danmarks tilslutning til det europæiske politisamarbejde, Europol.
Det er blevet særlig aktuelt, efter at EU-Kommissionens viceformand, den hollandske EU-kommissær Frans Timmermanns, i tirsdags sagde i København, at Danmark ikke skal regne med at få en parallelaftale om Europol. Et samarbejde, landet ryger ud af, når det fra maj næste år bliver overnationalt.
Partileder Kristian Thulesen Dahl erkendte i går i TV 2 News, at han ”gik for langt” op til folkeafstemningen i december om at omdanne det danske retsforbehold til en tilvalgsordning.
Dengang lovede han, at hvis det blev et nej, og Danmark ikke kunne få en parallelaftale om Europol, ville Dansk Folkeparti anbefale vælgerne at stemme ja ved en senere afstemning alene om Europol. I går lød det fra Dansk Folkeparti, at man kun vil anbefale et ja, hvis vælgerne samtidig får en folkeafstemning om EU’s Schengen-samarbejde. Det er det, der skal sikre åbne grænser mellem medlemslandene og lukkede ydre grænser.
Reaktionen fra politiske modspillere var bestyrtelse og anklager om løftebrud. Anklager, der rammer Dansk Folkeparti særlig hårdt, da både Kristian Thulesen Dahl og Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), sjældent forsømmer en lejlighed til at tale om, at politikere må gøre sig troværdige for at mindske vælgernes politikerlede.
Det nye krav om en Schengen-folkeafstemning kan ses som led i den hårde kamp om de mest EU- og indvandrerkritiske vælgere, som Dansk Folkeparti udkæmper med det nye parti Nye Borgerlige. Netop de vælgere er dog formentlig også blandt de mest overfølsomme over for politiske løftebrud, og derfor kan det paradoksale udfald af DF’s holdningsskiftes være, at Nye Borgerlige kan kapre flere utilfredse DF-vælgere.
Men hvorfor kom Kristian Thulesen Dahl i det hele taget med løftet før folkeafstemningen sidste år?
Klart nok skulle det gøre tvivlere mere trygge ved at stemme nej til at afskaffe retsforbeholdet.
Løftet har imidlertid også haft indflydelse på Europol-forhandlingerne.
Dansk Folkeparti ønskede oprindeligt helst, at Danmark skulle have en parallelaftale med EU.
Dem har Danmark som det eneste EU-land fire af allerede. Forhandlingerne om dem var meget svære og blev ført af tidligere kommitteret i EU- og statsret i Udenrigsministeriet Per Lachmann, som i dag er seniorrådgiver i Tænketanken Europa.
Ifølge ham er der både juridiske, høj- og lavpolitiske grunde til, at en parallelaftale om Europol har lange udsigter. Det juridiske handler blandt andet om, at parallelaftaler hidtil er tænkt som tidsbegrænsede aftaler, som skal kunne ophæves, den dag Danmark endelig måtte afskaffe sine EU-forbehold helt.
Den løsning er bare temmelig usandsynlig, når det gælder Europol, eftersom vi allerede ved folkeafstemningen sidste år sagde nej til at afskaffe det retlige EU-forbehold.
Højpolitisk kan det ifølge Per Lachmann handle om, at Storbritannien er meget interesseret i fortsat at være med i Europol, selvom landet er på vej ud af EU. I det spil vil EU gerne kunne kræve indrømmelser fra Storbritannien, men det bliver sværere, hvis Danmark allerede på forhånd ”gratis” har fået en parallelaftale.
Mere lavpolitisk er holdningen i EU-kommissionen, at man ikke vil bruge kræfter på at konstruere en ny ”bagdør” til Danmark, når vi allerede har en ”fordør”, tilvalgsordningen, som gør det muligt at vælge EU’s retspolitik til.
Det er her, Dansk Folkepartis løfte kommer ind i billedet.
For netop det løfte har gjort det fuldstændig uinteressant for både regeringen og EU at arbejde seriøst for en parallelaftale. Man har vidst, at Dansk Folkeparti ville anbefale ja ved en ny folkeafstemning alene om Europol, og dermed at et flertal af vælgerne højst sandsynligt også ville stemme ja.
Nu har partiet gjort sig sårbart. Ved en ny folkeafstemning vil ja-partierne slå på DF’s løftebrud. I 2025-forhandlingerne bliver det heller ikke lettere at nå et resultat, slet ikke med hensyn til permanent grænsekontrol.
I forhold til konkurrencen fra Nye Borgerlige ser det som nævnt tillige mere broget ud.