Det kan siges rimelig enkelt. Dansk Folkeparti ønsker som hovedregel ikke at give dansk statsborgerskab til muslimer. Derfor lyder et af partiets forslag i forhandlingerne om dansk indfødsret, at ansøgere fremover skal angive deres religiøse tilhørsforhold. Det skrev Morgenavisen Jyllands-Posten i sidste uge, og det var et forslag, som Socialdemokratiets indfødsretordfører, Lars Aslan Rasmussen, ikke umiddelbart var afvisende overfor.
”Religion er den vigtigste komponent i kultur,” uddyber Marie Krarup (DF), der er formand for indfødsretsudvalget og integrationsordfører.
”Derfor synes vi, det er vigtigt, at vi har viden om det, og også får mulighed for at reagere på det ved at stemme ja eller nej til statsborgeransøgere grupperet efter oprindelseslandet. For hele indvandrerproblemet er et islamproblem,” siger hun.
Det er Folketinget, der to gange om året stemmer om et lovforslag, hvor navngivne ansøgere om statsborgerskab vurderes. Som det er i dag, puljes ansøgerne ikke i forskellige lovforslag efter, hvad deres oprindelseslande er. Det vil Dansk Folkeparti altså lave om på, så det for eksempel bliver muligt at give nordiske ansøgere et ja og mellemøstlige ansøgere et nej. Derudover ønsker partiet et loft for antallet af ansøgere, der årligt tildeles statsborgerskab, og her bør muslimer prioriteres lavt, mener Marie Krarup. Hvorfor?
”Fordi man bærer sin kultur med sig, og man opdrager sine børn til det, man synes er rigtigt. Synes man, det er rigtigt, at kvinder er halvt så meget værd som mænd, eller synes man ikke det? Det er en ret vigtigt ting, og den ligger i kulturen. Og religion er den primære ingrediens i kultur.”
Mange muslimer vil nok ikke mene, at kvinder er halvt så meget være som mænd. Men grundproblemet med islam er, at religionen er antivestlig, mener Marie Krarup.
”Der er mange, der heldigvis ikke kender deres religion og ikke interesserer sig for den og derfor ikke lever den ud. Og den slags muslimer er jo ikke et problem. Kun i det øjeblik, at de selv eller deres børn bliver vakte og så får lyst til at leve alting ud og dermed også opdager, at det er en del af islam, at kvinder er halvt så meget værd som mænd.”
Vil det sige, at man dermed kan regne med at blive afskåret fra at få statsborgerskab i Danmark, hvis man er muslim?
”Dansk Folkeparti vil stemme nej til det. Det er helt klart. Man kan eventuelt bo og arbejde her en periode, men hvorfor skal man blive en del af familien? Det kan vi ikke se nogen grund til. Men selvfølgelig kan der være særtilfælde, og der skal altid være en mulighed for dispensationer.”
Hvordan vil I sikre, at mennesker taler sandt om deres religiøse tilhørsforhold?
”Det kan man jo aldrig være sikker på. Vi vil ikke spørge, om de er troende, det må de jo selv om, men om, hvorvidt de har et tilhørsforhold til en religion. Om de er døbt eller omskåret, eller hvad man ellers kan være, som objektivt set har med religion at gøre,” siger hun og uddyber, at det handler om medlemskab, ikke tro, og at hun i øvrigt ønsker en ordning, hvor man kan kalde ansøgere ind til en samtale, hvis man er i tvivl om deres oprigtighed.
Der er mennesker, for hvem det vil være farligt, hvis deres religiøse tilhørsforhold kommer til at fremgå af offentligt tilgængelige dokumenter. Det kan for eksempel være muslimer, der er konverteret til kristendom, som kan komme i klemme, hvis de i sidste ende sendes tilbage til deres hjemland. Hvad vil du gøre for at sikre dem?
”Man kan så diskutere, om de oplysninger skal være offentlige. Vi får rigtige mange fortrolige oplysninger i indfødsretsudvalget, og man kunne nemlig sagtens sige, at den her oplysning ikke skulle være offentlig. Men risikoen for, at folk lyver, er jo så større.”
Man kan indvende, at Dansk Folkeparti med sit forslag bryder med et ellers almindeligt princip op, at mennesker har ret til at holde religiøse overbevisninger for sig selv. Men det er ”det eneste ansvarlige”, mener Marie Krarup.
”Det er ikke privat, hvilken kultur man har, når man skal være dansker,” siger Marie Krarup.
”Desuden er det aldrig nogensinde en ret at blive statsborger. Slet slet ikke. Det skal være en gave til dem, der kan leve op til de forventninger, vi har til folk, der ønsker at blive danskere. Og så er det en politisk beslutning, om man får det eller ej.”