DF og S vil fratage indsatte retten til at tjene penge på bøger

Indsatte i landets fængsler skal ikke tjene penge på bøger om deres liv og handlinger, foreslår Dansk Folkeparti med opbakning fra Socialdemokratiet. Forslaget udfordrer centrale dele af retssamfundet, mener juraprofessor. Usympatiske mennesker kan godt skrive vigtige bøger, mener Gyldendal-direktør

Hells Angels-rockeren Jørn ”Jønke” Nielsen (tv.), morderen Peter Lundin (i midten) og Brian Sandberg (th.), der har været optaget i både Hells Angels og Bandidos, har alle skrevet bøger om deres forbrydelser og straf.
Hells Angels-rockeren Jørn ”Jønke” Nielsen (tv.), morderen Peter Lundin (i midten) og Brian Sandberg (th.), der har været optaget i både Hells Angels og Bandidos, har alle skrevet bøger om deres forbrydelser og straf. Foto: Teitur Jónasson og Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix.

Med mere end 150.000 solgte eksemplarer er Hells Angels-rockeren Jørn ”Jønke” Nielsens første selvbiografi, ”Mit liv” fra 1985, en bestseller. Siden er seks andre bøger kommet til i forfatterskabet, og ud over indtægterne fra salget af bøger har Jørn ”Jønke” Nielsen, der blev idømt 16 års fængsel for drabet på Bullshit-rockeren ”Makrellen”, siden 1992 årligt modtaget mellem 29.364 og 64.598 kroner i bibliotekspenge. Penge, som han har tjent – både mens han har siddet i fængslet og været på fri fod. Fra sin fængselscelle i Herstedvester, hvor han afsoner en livstidsdom, har Peter Lundin skrevet selvbiografien ”En morders bekendelser”. En bog, som i løbet af den første måned efter sin udgivelse solgte 5000 eksemplarer og resulterede i et symbolsk engangsbeløb til den dømte massemorder.

Står det til Dansk Folkeparti, skal det dog være slut med den slags virksomhed for indsatte. I morgen skal Folketinget nemlig behandle et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, der vil fratage indsatte retten til at tjene penge på bogudgivelser.

Det handler ikke om at indskrænke de indsattes ytringsfrihed, fortæller retsordfører i Dansk Folkeparti, Peter Kofod. Indsatte må gerne skrive bøger, men skal bare ikke kunne tjene på det, mener han og begrunder blandt andet forslaget med, at dømte kriminelle som Jørn ”Jønke” Nielsen igennem deres bøger kan opnå en form for heltestatus og glorificere et liv i den kriminelle løbebane, imens ofre og pårørende sidder tilbage med konsekvenserne af de kriminelles handlinger. Det krænker retsfølelsen for både den enkelte og i samfundet, og derfor foreslår partiet, at eventuelle indtægter fra bogudgivelserne bliver overført til statens offerfond.

”Spørgsmålet er, om man, når man har begået grove forbrydelser, skal have lov til at tjene penge på at fortælle om det eller om, hvad der ledte til det. Det mener vi ikke, at man skal. Man har i virkeligheden taget noget fra andre mennesker, i nogle tilfælde også deres liv og førlighed. Det synes vi ikke skal være årsag til, at man selv kan putte penge i lommen,” siger Peter Kofod.

Lignende love findes allerede i USA og Australien, hvor myndighederne ved lov har ret til at beslaglægge indtægterne fra bogsalg og udlån. Spørgsmålet har også været rejst i Norge i forbindelse med, at Anders Breivik skrev på en bog om terrorangrebet på Utøya.

Herhjemme bliver forslaget hilst velkommen af Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen. Hun sammenligner det med de begrænsninger af ytringsfriheden, som bliver pålagt tidligere PET-medarbejdere og andre, som har indgående viden om kriminelle forhold. Derfor mener hun, at det er fuldt ud rimeligt.

Ydermere påpeger socialdemokraten, at forslaget udelukkende er fokuseret på den tid, hvor en dømt person er i fængsel.

”I Socialdemokratiet har vi ærligt talt svært ved at se, at det skulle være en del af deres selvudvikling eller vej ud af kriminalitet, at de skriver og udgiver en bog om bestialske mord eller voldelige overfald,” siger hun.

Mere skeptisk er De Konservatives retsordfører, Naser Khader. Han finder ganske vist forslaget sympatisk og mener, at det er provokerende, at Jørn ”Jønke” Nielsen og Peter Lundin kan tjene penge på at fortælle deres historie. Men den konservative retsordfører er i tvivl om, hvorvidt det juridisk er muligt at gennemføre forslaget og opfordrer derfor til, at embedsværket arbejder videre med sagen.

”Det handler ikke om, at jeg har sympati med de indsatte. Men vi lever i en retsstat, og tingene skal undersøges først. Vi er ude på helt ukendt territorium, derfor skal vi også være ekstra forsigtige. Hver en sten skal vendes, så vi er sikre på, at vi ikke vedtager noget, som er i strid med Grundloven eller menneskerettighedskonventionen,” siger han.

Forslaget rejser netop lige så mange spørgsmål som det besvarer, mener professor på det juridiske fakultet ved Aalborg Universitet Søren Sandfeld Jakobsen. Eksempelvis er det uklart, om det også ville gælde, hvis en indsat skrev en børnebog? Hvilket Jørn ”Jønke” Nielsen har gjort to gange under afsoningen af en 16 år lang dom for mordet på Bullshit-rockeren ”Makrellen”.

”Det skal være klarere, om det er bestemte ytringer, man ikke må tjene penge på. Eller om det handler om, at fordi man sidder i fængsel, så må man ikke tjene penge på sine bøger. Det er ret vidtgående i forhold til ytringsfriheden, ” siger Søren Sandfeld Jakobsen.

Samtidigt mener juristen, at forslaget kan blive problematisk i forhold til beskyttelsen af den private ejendomsret. Det rører nemlig ved grundprincippet i, at man har retten til de penge, som man tjener. Ydermere er forslaget en ekspropriation af ophavsretten, fordi man med forslaget vil tvangsoverføre nogle rettigheder fra individet til statens offerfond.

”De her spørgsmål rører ved kernen i vores retssamfund, hvor ytringsfriheden og respekten for den private ejendomsret står centralt. Skal det have nogen gang på jord, skal det være langt mere præcist,” vurderer han.

Jørn ”Jønke” Nielsens bøger er udgivet af forlaget Tiderne Skifter, der i dag ejes af Gyldendal. Her mener administrerende direktør Morten Hesseldahl, at det afgørende er, at alle har ret til at udtrykke sig og blive udgivet. Uanset, om de har en plettet straffeattest.

”Det er ikke noget, som et forlag skal forholde sig til. De skal udelukkende se på, hvorvidt en stemme er relevant og på et kvalitetsmæssigt niveau, som forlaget kan stille sig bag,” siger han.

Har I som forlag ikke et moralsk ansvar i forhold til at udgive bøger skrevet af dømte kriminelle?

”Vores ansvar er først og fremmest at sikre, at det har relevans. Derudover kommer en masse lovgivning om, at man ikke må skrive noget injurierende, opfordre til kriminelle handlinger, hadforbrydelser og andet ulovligt. På det punkt er lovgivningen allerede meget klar,” siger Morten Hesseldahl og påpeger, at der findes masse af gode romaner, skrevet af usympatiske mennesker.

”Stor kunst er ikke det samme som, at dem, der står bag, er store eller gode mennesker. Vi må og skal forholde os til, om det er en vigtig stemme, også i forhold til kunsten, eller en vigtig replik i samfundsdebatten. For så skal vi stå bag det,” siger han.

Hvad nu, hvis eksempelvis Peter Madsen henvendte sig til jer med ønsket om at skrive en bog?

”Vores opgave er at forholde os til den konkrete tekst, og det kan jeg af gode grunde ikke gøre i det tilfælde. Derfor er det helt hypotetisk, men umiddelbart ville jeg have det svært ved det. Samtidigt er jeg dog betænkelig ved, hvis vi som forlag går ind og ligger en tillægsstraf oveni retssystemets straf.,” siger Morten Hesseldahl.

”Jeg kan konstatere, at man op igennem verdenshistorien har udgivet et hav af vigtige bøger skrevet af usympatiske mennesker. Jeg har svært ved at se, at Peter Lundin eller Peter Madsen skulle falde i den kategori, men jeg vil heller ikke på forhånd sige, at det ikke ville kunne lade sig gøre.”

Kristeligt Dagblad har kontaktet forlaget Turbulenz, som stod bag udgivelsen af Peter Lundins selvbiografi ”En morders bekendelser”. Forlaget har ikke ønsket at udtale sig.