Prøv avisen

DF-vælgere går sjældnere i kirke end de fleste

I undersøgelsen, der stammer fra første halvår af 2016, svarer kun 2,5 procent af DF-vælgerne, at de går i kirke 1-3 dage om måneden. Blandt alle svarpersoner, uagtet politisk ståsted, er tallet 4,3 procent. Arkivfoto. Foto: Christian Klindt Sølbeck

Man skal deltage i kristne højtider for at være dansk, lød det i sidste uge fra Dansk Folkepartis Martin Henriksen, der gerne så indvandrere tage i kirke ved jul og påske. Partiets egne vælgere er dog langtfra selv flittige kirkegængere, viser en Gallup-undersøgelse

Dannebrog vajer øverst i flagstængerne juledag og påskesøndag, og det styrker ens danskhed at deltage i gudstjenesten til de to kirkelige højtider.

Sådan kan man tolke Dansk Folkepartis Martin Henriksens seneste udtalelser i den igangværende debat om, hvad danskhed er for en størrelse. I fredagens udgave af Morgenavisen Jyllands- Posten sagde udlændingeordføreren, at ”hvis man kommer her til landet som indvandrer, skal man i hvert fald tilegne sig viden om kristendommen og deltage i de kristne højtider, for at man kan blive dansk”. Her anså han det som en god ting, at man går i kirke i julen og gerne også ”slår et smut forbi” i påsken.

Tal fra analyseinstituttet Gallup viser til gengæld, at Dansk Folkepartis egne vælgere er knap så flittige kirkegængere som danskerne generelt. Således viser undersøgelsen, at andelen af månedlige eller halvårlige kirkegængere er lavere blandt Dansk Folkepartis vælgere end i den samlede befolkning.

I undersøgelsen, der stammer fra første halvår af 2016, svarer kun 2,5 procent af DF-vælgerne, at de går i kirke 1-3 dage om måneden. Blandt alle svarpersoner, uagtet politisk ståsted, er tallet 4,3 procent.

13,8 procent af DF-vælgerne svarer, at de går i kirke 1-5 dage hvert halve år. For alle svarpersoner er tallet 17 procent. Samtidig svarer en større andel af DF-vælgerne end befolkningen generelt, at de ”sjældent” går i kirke. 52,2 procent af alle svarpersoner går ”sjældent” i kirke, mens tallet er 58,6 procent for DF-vælgerne. Forskellen mellem DF-vælgernes kirkegang og befolkningen generelt er på de tre punkter statistisk signifikant, oplyser Gallup.

Omkring en femtedel af både DF-vælgerne, 22,2 procent, og samtlige svarpersoner, 23,5 procent, svarer desuden, at de ”aldrig” går i kirke, men den forskel er derimod inden for den statistiske usikkerhed og ikke signifikant.

Johannes Andersen er lektor og valgforsker ved institut for statskundskab på Aalborg Universitet. Han bider mærke i, at næsten 81 procent af DF-vælgerne i undersøgelsen sjældent eller aldrig går i kirke, ”hvilket da er et kæmpestort tal”, som han siger.

Martin Henriksen hæfter sig derimod ved, at ”der faktisk er flere iblandt den danske befolkning, som siger, at de aldrig går i kirke, end blandt DF’s vælgere”.

”Det synes jeg, er lidt tankevækkende. Og den del af undersøgelsen synes jeg sådan set er ganske udmærket,” siger han:

”Og så har jeg det sådan, at folk selv må om, om de går i kirke eller ej. Jeg har nu heller ikke sagt noget andet på noget tidspunkt, selvom jeg godt kan læse nogle af overskrifterne. Men i de citater, jeg har sagt, har jeg jo ikke sagt, at der bliver indført kirketvang. Men jeg synes da, at det er sundt for os alle sammen, at man engang imellem slår vejen forbi den lokale kirke og stikker hovedet indenfor. Det har en værdi og er med til at bekræfte for nogen et religiøst fællesskab, men for mange også et kulturelt fællesskab.”

Adspurgt til de tre tal for ugentlig, månedlig og sjælden deltagelse, hvor DF-vælgerne skiller sig statistisk signifikant ud i lav deltagelse, svarer Martin Henriksen, at han synes, ”det er udmærket, at Dansk Folkepartis vælgere med jævne mellemrum – så kan man diskutere, om det er nok eller for lidt – slår vejen forbi kirken”.

”Mine udtalelser gik først og fremmest på folk, der kommer udefra. For det er jo indlysende, at der er forskel på en dansker, som op igennem sin opvækst har fået kristendommen ind på livet, deltaget i forskellige kirkelige handlinger og oplevet den del af dansk kultur flere gange, og så en person, som stort set lige har sat sine ben på dansk jord. Der er jo en stor forskel, og man har et efterslæb i forhold til at forstå dansk kultur. Men uanset om man er dansker, eller om man kommer udefra, så er det vigtigt, at vi alle anerkender kristendommens betydning,” siger Martin Henriksen.

Ifølge valgforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet er det bemærkelsesværdigt, at Dansk Folkepartis vælgere ”matcher” Enhedslistens vælgere på ”ikke-kirkegang”. Hos liste Ø svarer 82,1 procent, at de sjældent eller aldrig går i kirke. Et parti, der i modsætning til Dansk Folkeparti ellers ikke hører til dem, der ofte betoner Danmarks kristne kulturarv. Martin Henriksen finder det godt for både DF- og Enhedslisten-vælgere at gå i kirke med jævne mellemrum.

”Måske gælder det faktisk i endnu større grad i forhold til Enhedslistens vælgere, for der er brug for lidt mere bund der, end i DF-vælgerne. Men jeg tror, Enhedslisten-vælgerne har brug for en god dosis. Det er jeg ikke sikker på, at DF-vælgerne har brug for i samme udstrækning. Dog med den tilføjelse, at man altid kan blive bedre. Det kan jeg også selv blive,” siger Martin Henriksen.

For snart 10 år siden, i oktober 200, viste en lignende Gallup-undersøgelse, at Dansk Folkepartis vælgere ikke hørte til kirkens flittigste gæster. Dansk Folkepartis vælgerskare er vokset betragteligt siden 2007, men dengang lød det fra daværende folketingsmedlem og tidligere sognepræst Søren Krarup, at DF-vælgerne ”er lidt for dovne og lidt for sløve, og derfor vil jeg da gerne benytte anledningen til at give dem et spark bagi”.

”Dansk Folkeparti er fuldstændig loyal med folkekirken. At folk så ikke har den gode vane at gå i kirke om søndagen er en anden sag. Det skyldes ikke andet end ugidelighed og sløvhed, og den bør de lægge fra sig,” lød det fra Søren Krarup.

Til det siger valgforsker Johannes Andersen i dag, at ”man kan kun sige, at det er gået rigtig dårligt med den opdragelse”.