Det såkaldte burkaforbud kan åbne døren for en række stramninger på det religions- og værdipolitiske område.
Det vurderer Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, i hvert fald selv, og det er en af grundene til, at partiet netop har fremsat et beslutningsforslag om at forbyde ”markante religiøse symboler i folkeskolen.” Hvis forslaget kan opnå et flertal på Christiansborg, vil det gælde både elever og undervisere.
”Vi oplevede en åbning med forbuddet mod burka og niqab, og vi mener, at tiden er inde til at forsøge med et forbud mod religiøse symboler i skolen,” siger Martin Henriksen om forslaget, som er et generelt forbud mod religiøse symboler.
Det vil sige, at både en kalot, et muslimsk tørklæde og anden religiøs hovedbeklædning ifølge DF skal forbydes i de danske folkeskoler.
Til gengæld skal ”små diskrete religiøse symboler som et kors, en davidsstjerne eller en halvmåne for eksempel i et hals- eller ørevedhæng” fortsat være tilladt. Den konkrete vurdering af, hvornår et religiøst symbol ”bliver for voldsomt,” er op til den lokale skoleledelse at vurdere, fremgår det af beslutningsforslaget.
Forslaget er ”interessant”, siger Naser Khader, udlændingeordfører for De Konservative, hvor beslutningsforslaget i går blev taget op på partiets gruppemøde.
”Men vi har nogle spørgsmål, vi gerne vil have besvaret,” siger Naser Khader:
”Hvorfor gælder det kun folkeskolen? Bliver konsekvensen af et forbud, der kun er rettet mod folkeskolen, ikke, at pigerne flyttes over til muslimske friskoler? Hvad er markante religiøse symboler? Hvad nu, hvis man render rundt med et kors, der er 15 centimeter langt? Og kan det lade sig gøre juridisk?,” spørger Naser Khader og opsummerer:
”Men vi er ikke afvisende,” siger han.
I forhold til det juridiske aspekt er der udfordringer.Forslaget kan nemlig være i strid med menneskerettighederne. Det vurderer professor Jens Elo Rytter, som forsker i menneskerettigheder ved Københavns Universitet.
”Jeg vil helt klart vurdere det som en begrænsning i forhold til muligheden for religionsudøvelse. Menneskeretligt skal man have tungtvejende grunde til at lave den slags begrænsninger, og jeg har umiddelbart svært ved at se, hvad de saglige grunde skulle være i forhold til at forbyde markante religiøse symboler som en kalot eller et tørklæde i uddannelsessystemet,” siger Jens Elo Rytter.
Dansk Folkeparti fremhæver i beslutningsforslaget, at Frankrig har et lignende forhold. Hvorfor så ikke i Danmark?
”Det skyldes, at Frankrig har et sekulært system, hvor religion holdes ude af det offentlige rum. Det gør vi jo ikke i Danmark. I Danmark er der med folkekirken et bånd mellem stat og kirke, og det skaber også en anden logik i forhold til andre religioner, som betyder, at man ikke bare kan holde religiøse symboler ude af det offentlige rum,” siger Jens Elo Rytter.
Hos Venstre er man på nuværende tidspunkt ikke klar til at stemme for Dansk Folkepartis forslag. Det siger partiets udlændingeordfører Marcus Knuth.
”Jeg er enig i hensigten. Både når det gælder forældre, der påtvinger deres børn en religiøs oplæring, som barnet ikke er enig i, og når det betyder, at den religiøse praksis er så overdreven, at det enkelte barn ikke kan være med i leg og børnefødselsdage. Men på nuværende synspunkt synes jeg, at lovgivning fra Folketinget skal være den sidste udvej. Vi skal lige diskutere det i folketingsgruppen først, men så længe skolerne ikke selv har bedt om et forbud, mener jeg ikke, at vi skal foretage os yderligere,” siger Marcus Knuth.