Udlændingepolitikken er i de senere år raslet ned ad listen over de emner, som optager danskerne. Alligevel var det netop udlændingepolitikken, som stjal det meste af taletiden, da Dansk Folkepartis leder, Morten Messerschmidt, var på talerstolen ved partiets årsmøde i weekenden.
”Vi gider ikke al det med tørklæder, bederum, ramadan og halal-kød,” lød det fra partiformanden, som også talte om flere hjemsendelser, opgør med konventioner og visitationszoner i udsatte boligområder.
Det kan på kort sigt give god mening, at Dansk Folkeparti vælger at støve hjertebarnet – udlændingepolitikken og mere specifikt islam-modstanden – af, men det er ikke en bæredygtig strategi, mener Esben Schjørring. Han er politisk redaktør på netmediet Altinget og forfatter til bogen ”Værdikæmperne – slaget om danskernes sjæl”.
”Sagen er, at det er en politisk strategi med begrænsede fremtidsudsigter, da den kort sagt baserer sig på, at man kan spole tiden tilbage til 2001. Vi er i dag på den anden side af værdikampen: De store værdipolitiske diskussioner er taget, og udlændingeloven er strammet,” siger han.
Esben Schjørring forklarer, at der op igennem 1980’erne og 1990’erne var bred konsensus om, at udlændingepolitikken ikke skulle drages ind i den hårde politiske kamp om magten. Det ændrede sig imidlertid i 1998, da Anders Fogh Rasmussen blev formand for Venstre, og udlændingepolitikken blev noget, som også de etablerede partier ville tale om. Socialdemokratiet og De Radikale reagerede ved at forsøge igen at skubbe udlændingepolitikken ud af den politiske arena og gøre det moralsk forkasteligt at gøre det til genstand for politiske slagsmål.
”Det var i det miljø, at Dansk Folkeparti havde det som en fisk i vandet. De provokerede, fik opmærksomhed på provokationen, svarede igen og provokerede på ny. Og der var i den periode en kæmpe efterspørgsel på en stram udlændingepolitik i det danske vælgerkorps,” siger Esben Schjørring.
Siden dengang er der indført en række udlændingepolitiske stramninger, og Socialdemokratiet har i store stræk overtaget Dansk Folkepartis udlændingepolitik.
”Når der pludselig er bred politisk enighed om udlændingepolitikken, forsvinder emnet langsomt ud af den politiske debat. I løbet af den seneste håndfuld år er det gået fra at være det vigtigste emne blandt vælgerne til i dag at være et perifært emne selv blandt borgerlige vælgere,” siger Esben Schjørring, der også nævner, at partiets tidligere formand Kristian Thulesen-Dahl allerede i 2012 indså, at partiet var nødt til at udvide det politiske sortiment.
Esben Schjørring vurderer, at der i dag er 15-20 procent af danskerne, som befinder sig til højre for Venstre og De Konservative i udlændingespørgsmålet. Meningsmålingerne tyder på, at størstedelen af dem peger på Inger Støjbergs parti, Danmarksdemokraterne, selvom hun indtil videre kun har talt meget lidt om udlændinge.
”Jeg tror, at Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti undervurderer, at udlændingepolitikken er nært beslægtet med følelsen af afmagt, afkobling og fremmedgørelse: At der er en opfattelse af, at beslutningstagerne ikke længere er på ens side, og at samfundet bevæger sig i en retning, hvor ens bekymringer og værdier ikke bliver taget alvorligt. Ved kun at slå meget hårdt på selve udlændingepolitikken, forpasser man chancen for at adressere de andre emner, der ligger bagved,” siger Esben Schjørring.