Prøv avisen
Politisk set

DF’s krise er nærmere en normalisering

Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkepartis krise er kun i krise i forhold til sidste valg. Som meningsmålingerne ser ud lige nu, ligger partiet til at få lige så mange stemmer, som de plejer, hvis man ser bort fra valget i 2015. Foto: Claus Fisker

Dansk Folkepartis nedtur i meningsmålingerne udlægges som en krise. Det er dog nærmere valget i 2015, der var usædvanligt, og meget tyder på, at partiet bare vender tilbage til sit normale leje, hvilket dog truer blå blok, skriver professor i statskundskab Peter Nedergaard

Formanden for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, har erkendt, at den er gal med opbakningen til partiet for tiden. Han har kaldt de seneste opinionsmålinger for helt klart uacceptable. I Altingets såkaldte Risbjerg-gennemsnit af de seneste målinger fik Dansk Folkeparti 15 procent af stemmerne. En sådan opbakning skal sammenholdes med, at partiet fik godt 21 procent af stemmerne ved folketingsvalget i 2015.

I den sammenhæng skal det imidlertid med, at resultatet i 2015 var exceptionelt. Ved folketingsvalget i 2011 fik Dansk Folkeparti 12 procent af stemmerne, ved valget i 2007 blev det til 14 procent, ved valget i 2005 13 procent og ved valget i 2001 12 procent. Det er således kun i forhold til valget i 2015, at partiet ser ud til at have tilbagegang.

Alligevel er Kristian Thulesen Dahl naturligvis ikke tilfreds. Han vil først og fremmest blive målt på det seneste valgresultat. Samtidig er tilbagegangen for Dansk Folkeparti – sammen med tilbagegangen for Venstre – også det, som gør, at alt nu tyder på, at Socialdemokratiet vil overtage regeringsmagten efter folketingsvalget senere i år.

Netop Dansk Folkeparti – og til en vis grad også Venstre – er de to partier, som historisk både har kunnet trække stemmer fra rød til blå blok, men som også har vælgere, som er villige til at give stemmen tilbage til især Socialdemokratiet, der i de seneste målinger står til fremgang i forhold til sidste valg, selvom partiet også leverer stemmer videre til venstrefløjen og Radikale Venstre.

Der er i hvert fald to grunde til, at Dansk Folkeparti er blevet hovedleverandør af stemmer til Socialdemokratiet i forhold til sidste folketingsvalg. For det første har Dansk Folkeparti generelt nærmet sig Socialdemokratiet via gentagne møder mellem lederne af de to partier i forskellige fora, gennem Kristian Thulesen Dahls ytringer om, at socialdemokratisk lederskab efter næste folketingsvalg da er en udmærket plan B, hvis plan A med Lars Løkke Rasmussen som statsminister mislykkedes, og i kraft af at Dansk Folkeparti har ønsket at overtage rollen som partiet i midten, der kan arbejde til begge sider.

For det andet har Dansk Folkeparti decideret skamrost Socialdemokratiets nye udlændingepolitiske kurs, som blev cementeret gennem udspillet ”Retfærdig og realistisk. En udlændingepolitik, der samler Danmark”, som er en 44-sider lang og yderst detaljeret plan for en fremtidig socialdemokratisk udlændingepolitik, der udkom i foråret 2018. Skamrosningen var nok oprigtig og skyldtes, at Socialdemokratiet hermed kom med noget, som Dansk Folkeparti aldrig er kommet med: En gennemarbejdet plan båret af en overordnet analyse af de vigtigste udlændingepolitiske problemstillinger.

Den virkede imidlertid i vælgerhavet også som en blåstempling, som fik en del tidligere socialdemokratiske vælgere, der af udlændingepolitiske årsager havde søgt ly hos Dansk Folkeparti, til at søge hjem, hvor de kom fra.

Alt i alt er Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkepartis krise kun en krise i forhold til sidste valg. For blå blok er den dog en krise, fordi også Venstre står til at tabe stemmer i forhold til folketingsvalget i 2015, som man i forvejen tabte voldsomt, således at man gled ned som det kun tredjestørste parti. Sagen er sandsynligvis, at 2015-valget var et helt exceptionelt valg for Dansk Folkeparti. Ved næste valg er man blot tilbage i det mere normale leje.

Peter Nedergaard er professor i statskundskab, Københavns Universitet