DF’s skærpede islam-retorik er ren overlevelseskamp

Der er sandsynligvis nogle vælgere, som kan hentes tilbage til Dansk Folkeparti, når partiet nu hvæsser kløerne i debatten om udlændinge og islam. Men strategien risikerer at give bagslag, vurderer iagttagere

Dansk Folkepartis formand, Morten Messer-schmidt, afviser, at hans tale på landsmødet i weekenden er udtryk for panik før lukketid: ”Den kan ses som et dementi af påstanden om, at udlændingepolitikken er død,” siger han.
Dansk Folkepartis formand, Morten Messer-schmidt, afviser, at hans tale på landsmødet i weekenden er udtryk for panik før lukketid: ”Den kan ses som et dementi af påstanden om, at udlændingepolitikken er død,” siger han. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

I begyndelsen af sommeren var det identitetspolitik og woke-kultur, som DF-formand Morten Messerschmidt blæste til kamp imod. Derefter skiftede Dansk Folkeparti fokus til at ville forbedre forholdene i sundhedsvæsenet og for landets ældre. 

Men hverken angrebet på de krænkelsesparate eller løfter til de ældre lader til for alvor at have flyttet noget for Dansk Folkeparti, som længe har kæmpet med sløje meningsmålinger. I den seneste måling fra Voxmeter ligger partiet til blot 2,1 procent af stemmerne. Altså kun akkurat lige på den rigtige side af spærregrænsen.

Til weekendens årsmøde forsøgte Dansk Folkeparti og Morten Messerschmidt så at revitalisere partiet som benhårdt strammerparti på udlændingeområdet. Fra talerstolen tordnede formanden mod indvandringen og islam:

”Jeg kan umuligt være den eneste, der er dødtræt af, at hvis man skal besøge sin kære eller være så uheldig selv at være indlagt på hospitalet, så skal man trækkes med en hel beduinlejr ude i venteværelset, som fylder det hele.”

Ligeledes lancerede Dansk Folkeparti en ny kampagnevideo, som tegner et særdeles dystert billede af indvandring fra muslimske lande.

”Var det ikke for islam, ville vi ikke blive belemret med ramadan, halal, minareter, burkaer, mullah’er og hellige krigere,” lyder det blandt andet fra Morten Messerschmidt i videoen, som indeholder klip af politiudrykninger, bilafbrændinger og Hizb ut-Tahrir-demonstrationer.

Politisk redaktør på Altinget Esben Schjørring kalder det en ”overlevelseskamp” for partiet overhovedet at komme ind i Folketinget efter næste valg. Da Morten Messerschmidt blev formand stod Dansk Folkeparti til 5-6 procent, og tanken var dengang, at partiet i hvert fald skulle tilbage på 8-9 procent, som blev betragtet som et slags bundniveau.

”Så dukker Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne op og har åbnet endnu en lem under Dansk Folkeparti. Nu er vi dernede, hvor det bare handler om at overleve,” siger han.

Derfor er det også naturligt, at Morten Messerschmidt forsøger at vende tilbage til det emne, som var partiets eksistensgrundlag: udlændingepolitikken. 

”Der er en opfattelse af, at de vælgere, man har mistet til Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne, stemmer på det parti, der er hårdest i filten på udlændingepolitikken. I dag handler det ikke så meget om at sætte dagsordenen, men om at signalere, at Dansk Folkeparti er det ægte udlændingekritiske parti, og at Morten Messerschmidt er den hårdeste udlændingepolitiker,” siger Esben Schjørring.

Den strategi er måske slet ikke så tosset, lyder det fra Kasper Møller Hansen, som er valgforsker og professor ved institut for statskundskab på Københavns Universitet. Ifølge ham er det i omegnen af 18 procent af vælgerne, som man potentielt kan hente ved at være hårde på udlændingespørgsmålet.

”For Dansk Folkeparti handler det lige nu om overlevelse og om at komme over spærregrænsen. Ikke så meget om at maksimere blokkens vælgerandel eller sikre et blåt flertal. Vi har før set, at der er mennesker, som stemmer på det parti med den hårdeste udlændingelinje, så jeg tror sagtens på, at strategien kan flyve,” siger han.

Thomas Larsen, der er politisk kommentator på Radio4, mener også, at DF’s hårde retorik vækker genklang hos nogle af vælgerne. Han tvivler dog på, at det er en enorm mængde stemmer, der kan hentes ad den vej. Desuden er der en vigtig lektie fra valget i 2019, som DF bør holde sig for øje, siger han.

”Stram Kurs og Rasmus Paludan brugte dengang en voldsom retorik rettet mod indvandrere og muslimer. Men selvom han fik enorm opmærksomhed og rig lejlighed til at komme med sine udfald, så er læren jo, at han netop ikke blev valgt. Det fortæller os, at når selv de meget indvandringskritiske vælgere synes, det bliver for meget og for useriøst, så holder de sig væk.”

Selvom der måske nok er nogle vælgere at hente for Danske Folkeparti, er det ifølge Thomas Larsen også en strategi, som risikerer at give bagslag, fordi partiet står et helt andet sted i dag end tidligere:

”Dansk Folkeparti har før haft succes med at være provocateur i indvandringsdebatten og har fået en masse opmærksomhed på den måde. Det virkede, dengang det gik godt for partiet, og hvor de var de eneste, som sagde de ting, andre ikke turde. Men i dag er det et parti midt i en enorm krise. Den store fare for Messerschmidt er, hvis strategien bliver opfattet som panik før lukketid, for så ender den med at være kontraproduktiv. Det er en risiko, de løber.”

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, medgiver gerne, at partiet forsøger at sende et signal med både hans tale på årsmødet og den nylancerede kampagnevideo.

”Det kan ses som et dementi af påstanden om, at udlændingepolitikken er død, hvilket man ellers hører fra både kommentatorer og andre politikere. For det mener vi under ingen omstændigheder, at den er. Tværtimod er den lige så aktuel som nogensinde før. Islam og indvandringen skaber stadig problemer i Danmark, og det vil vi gerne sætte fokus på,” siger han.

Morten Messerschmidt afviser, at en revitalisering af partiets udlændingepolitik blot er et forsøg på at rette op på partiets dårlige meningsmålinger.

”Lige siden jeg blev formand, har jeg haft et ønske om, at Dansk Folkeparti igen skal være et parti med en klar og markant profil i indvandrings- og værdidebatten. Det er ikke noget, der er aktualiseret af, at vi står dårligt i meningsmålingerne. Det er simpelthen, fordi det er hjerteblod for os,” siger han.