Diabetes er en voksende udfordring for sundhedsvæsenet

Antallet af patienter med type 2-diabetes er tredoblet de seneste 20 år, og stigningen vil sandsynligvis fortsætte. Det kan belaste sundhedsøkonomien og kræver en mere differentieret behandling af patienterne, mener professor

Befolkningen lever i dag længere end tidligere, blandt andet fordi flere overlever kræft- og hjertesygdomme. En ældre befolkning giver flere diabetikere, da risikoen stiger med alderen.
Befolkningen lever i dag længere end tidligere, blandt andet fordi flere overlever kræft- og hjertesygdomme. En ældre befolkning giver flere diabetikere, da risikoen stiger med alderen. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

De seneste 20 år er antallet af danskere, der lever med diabetes, tredoblet. I 2000 var der ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen omkring 82.000 personer, som led af type 2-diabetes. Ifølge de nyeste tal fra 2018 er der omkring 241.000, som har diagnosen, som også tidligere gik under navnet ”gammelmandssukkersyge”.

Den stigning vil sandsynligvis fortsætte, og det kan ifølge flere eksperter risikere at udvikle sig til en regulær sundhedskrise.

”Vi har en forventning om, at tallet vil stige yderligere, og vi skal derfor som samfund have styr på, hvordan vi undgår, at så mange får diabetes, og samtidig sikre os, at de ramte kan leve bedre med sygdommen,” siger Claus Richter, der er administrerende direktør i Diabetesforeningen.

Flere forhold har skubbet antallet af diabetespatienter i vejret, fortæller Annelli Sandbæk, der er klinisk professor ved institut for folkesundhed på Aarhus Universitet og enhedschef ved Steno Diabetes Center Aarhus.

”Vi er blevet mere opmærksomme på, hvor vigtigt det er at få diagnosticeret diabetes, så vi forsøger nu at finde sygdommen så tidligt som overhovedet muligt. Især op igennem 2000’erne fandt man en hel masse, som ikke havde symptomer på diabetes. Der kan gå nogle år, fra man har sygdommen, til man har egentlige symptomer, man går til lægen med,” siger hun.

Desuden lever befolkningen længere, blandt andet fordi man i højere grad end tidligere overlever kræft- og hjertesygdomme. En ældre befolkning giver flere diabetikere, da risikoen stiger med alderen.

”Man har diskuteret, om der også bare er flere mennesker i dag end tidligere, der får diabetes. Og det er sikkert tilfældet. Stigningen er ikke kun et udtryk for den øgede opmærksomhed, men der er også flere, som er fysisk inaktive og bliver overvægtige. Det er også en faktor, som forklarer en del af stigningen,” siger Annelli Sandbæk, der ligesom Claus Richter forventer, at antallet af type 2-diabetikere vil fortsætte med at stige, omend hun tvivler på, at det vil ske i samme tempo som hidtil.

Hun frygter, at den forventede stigning i antallet af diabetespatienter kan medføre en stor udfordring for sundhedssystemet.

”Det risikerer at lægge beslag på en stor del af de penge, som er til rådighed i sundhedsvæsenet. Penge kan som bekendt kun bruges én gang,” siger hun.

Begge mener, at sundhedssystemet bør indrettes anderledes end i dag. De seneste 20-30 år har man behandlet type 2-diabetes efter en model, hvor behandlingen ikke i tilstrækkelig grad er tilpasset den enkelte patient, siger Annelli Sandbæk.

”Det holder ikke, hvis man tænker i et sundhedsøkonomisk perspektiv. Vi er nødt til at kunne tilbyde nogle mere differentierede forløb, hvor de patienter, som har brug for at blive set oftere, bliver det, mens de, som ikke har samme behov, bliver tilset mindre. Samtidig bør flere patienter blive hos deres praktiserende læge, hvis det kan lade sig gøre, for det er meget dyrere at henvise en patient til hospitalet,” siger hun.