Håbet for det 21. århundredes menneske er superkræfter, konstant adgang til information og ubegrænset valgfrihed. Men udviklingen går også i retning af en fremtid, hvor flere har svært ved at koncentrere og fordybe sig, og i stedet for supersyn risikerer de yngre generationer nærsynethed, hvis de bliver inden døre og ikke kommer ud i sollyset.
Sådan lyder budskabet fra Camilla Mehlsen, rådgiver og forsker i digital dannelse og uddannelse. På mandag udgiver hun bogen ”Homo Futura”, der med afsæt i en række undersøgelser af børn og unge, der er vokset op med internettet, udpeger syv vigtige kompetencer, de har brug for at styrke.
”Vi drømmer om superkræfter og bruger smartphones og computere i håbet om at optimere os selv. Men vi undervurderer, at Google svækker vores hukommelse, at GPS’en svækker vores retningssans, og at alle de digitale funktioner, der skal gøre livet lettere, sjovere og mere underholdende, også svækker vores koncentrationsevne,” siger hun.
Hun har selv lavet en undersøgelse, som viser, at børn og unge selv ser deres egne eller kammeraternes digitale forstyrrelse som en hindring for skolearbejdet. Derudover henviser hun til internationale undersøgelser, der blandt andet viser, at flere børn og unge har svært ved såkaldt dybdelæsning, hvor man læser koncentreret i lang tid.
Endelig er der internationale undersøgelser, som med afsæt i data fra Asien beskriver en nærmest epidemisk stigning i antallet af nærsynede børn og unge, og som kæder nærsynetheden sammen med børn og unges mange timer ved skærmen,
Ifølge Line Kessel, overlæge og klinisk lektor ved øjenklinikken for børn på Rigshospitalet, er der ingen beviser for en tilsvarende stigning blandt danske børn, og heller ikke for, at skærme skulle skade synet mere end bøger.
”Den vækst i nærsynethed, som opleves i Asien, ser enten ud til ikke at ske tilsvarende her i landet, eller også er vi bare ikke nået til det bjerg endnu. Men der er store forskelle på uddannelsessystemet. I Asien har man meget mere terperi, hvor børnene sidder længe og foretager nærarbejde, hvor man i Danmark vil sende børn i skovbørnehave eller ud at bevæge sig i skolegården,” siger hun.
Der er dog et dansk studie, der peger på en sammenhæng mellem flittig skærmbrug og nærsynethed hos 16-17-årige, men det er muligt, at det afgørende for nærsynetheden ikke er skærm eller ej, men om børn og unge er tilstrækkeligt meget ude at bevæge sig i sollyset.
Hvad angår koncentrationsevne, forklarer Morten Storm Overgaard, professor ved Center for funktionelt integrativ neurovidenskab på Aarhus Universitet, at man ikke videnskabeligt kan påvise en svækkelse hos børn og unge. Evnen til at holde opmærksomhed består af så mange forskellige delprocesser, at den ikke lige lader sig måle.
”Det, man kan sige, er, at vores opmærksomheds- og koncentrationsevne hele tiden formes af det, vi foretager os. Det betyder, at hvis mennesker begynder at bruge mere teknologi og færre bøger, kan det ændre opmærksomheds- og perceptionsstrategier,” siger Morten Storm Overgaard.
Spørgsmålet om koncentration handler således om, at man bliver bedre til at koncentrere sig om det, man gør ofte. Hjernen er mindre gearet til at fordybe sig i lange tekster, hvis den er uvant med det. Men hjernen er dynamisk, og der er ikke sket så basal en ændring, at evnen til dybdelæsning ikke vil kunne trænes op igen.
”Forestillingen om, at internettet grundlæggende har skabt en ny mennesketype, der er dårligere til at koncentrere sig, er et meget voldsomt udsagn. Det kræver i hvert fald en definition af hvad man her mener med ”type”. Man talte heller ikke om en ny mennesketype, da supermarkederne kom frem, kun nogle ændrede strategier i forhold til indkøb,” siger han.