Digitalisering rammer vores kollektive hukommelse

Den omfattende digitalisering af vores kulturarv, som i øjeblikket finder sted, er ikke uden konsekvenser. Den ændrer nemlig grundlæggende ved vores tænkning om fortiden, konkluderer et stort norsk forskningsprojekt

”Det, vi nu ser, er indikationer på, at digitalisering ændrer vores kollektive hukommelse og den tænkemåde, at samfundet er et sted, hvor vi husker fortiden sammen. Digitalisering skaber et skift i måden, vi husker på, og gør hukommelse til noget midlertidigt,” siger Ina Blom. Foto: Iris
”Det, vi nu ser, er indikationer på, at digitalisering ændrer vores kollektive hukommelse og den tænkemåde, at samfundet er et sted, hvor vi husker fortiden sammen. Digitalisering skaber et skift i måden, vi husker på, og gør hukommelse til noget midlertidigt,” siger Ina Blom. Foto: Iris.

I Dansk Folkemindesamling står flere hyldemeter med nodeark til gamle spillemands-melodier.

De i alt 10.000 melodier, hvoraf enkelte er næsten 250 år gamle med gulnede kanter, fedtfingre og blækklatter, er nedskrevet af danske spillemænd og siden samlet ind og lagt i arkivet under Det Kongelige Bibliotek i København.

Men nodearkene er også at finde et andet sted, nemlig på en hjemmeside, hvor de hver især er forsynet med billede og informationer om oprindelse, komponist og årstal: De er digitaliseret.

Det samme er en lang række andre kulturgenstande, billeder, bøger og dokumenter blevet i takt med, at regeringsgrundlaget fra 2007 slog fast, at den danske kulturarv skal digitaliseres. For eksempel er tusindvis af avissider fra år 1800 og frem ved at blive scannet og lagt på nettet på Statsbiblioteket i Aarhus. Og Arktisk Institut har indtil nu kørt halvdelen af i alt 100.000 indsamlede fotografier fra Grønland og Nordpolen gennem den digitale kopimaskine.

I vores naboland Norge er det besluttet, at ”alt publiceret materiale i alle medier” skal digitaliseres i løbet af de næste 20-30 år. Men hvad kommer det reelt til at betyde? Det har et stort norsk forskningsprojekt, der afsluttes til februar, undersøgt. Forskerne konkluderer blandt andet, at digitaliseringen ændrer på samfundets ”kollektive hukommelse.”

Et moderne samfunds kollektive hukommelse består af minder, kulturarv og historiske dokumenter, som vi opbevarer og drager omsorg for, blandt andet i de fysiske arkiver. Vi tror, at vi opbevarer og sikrer minderne i et digitalt arkiv, men den tankegang er farlig, advarer Ina Blom, professor i kunsthistorie ved Oslo Universitet og leder af projektet.

”Det, vi nu ser, er indikationer på, at digitalisering ændrer vores kollektive hukommelse og den tænkemåde, at samfundet er et sted, hvor vi husker fortiden sammen. Digitalisering skaber et skift i måden, vi husker på, og gør hukommelse til noget midlertidigt,” siger hun.

Det sker blandt andet, fordi hjernens interaktion med det, vi ser på computerskærmen, er hurtig og midlertidig.

”Minderne bliver passive i digital form. De eksisterer kun midlertidigt for brugerne, når de downloades, og kun, hvis de har et formål lige nu og her. Samtidig ændrer digitale formater sig hele tiden. Derfor må man ikke narre sig selv til at tro, at et digitalt arkiv er et sted, hvor den kollektive hukommelse er sikret.”

Men biblioteker og arkiver står med en helt konkret udfordring i forhold til bevaring lige nu, siger Marie Vest, der er fysisk bevaringschef på Det Kongelige Bibliotek. I 1800 og 1900-tallet gjorde man papiret surt, hvilket betyder, at det med tiden bliver så sprødt, at det knækker, hvis man rører ved det. Det samme er begyndt at ske med samlinger af bestemte typer fotografier, der også er lavet af nedbrydeligt materiale.

”De ting er vi nødt til at opbevare ved mellem to og minus fem grader lige nu,” siger hun.

Blandt andet på grund af nedbrydelighed er digital bevaring nødvendig. Marie Vest oplever egentlig, at digitaliseringen har styrket interessen for de håndskrifter og dokumenter, der opbevares på biblioteket.

”Når vi afholder kulturnat er der for eksempel unge, der kommer og udviser stor interesse i at se tingene fysisk og spørger til, hvordan pergamentet i vores håndskriftssamling er produceret,” siger hun.

Direktør for Det Kongelige Bibliotek, Erland Kolding Nielsen, køber slet ikke de norske forskeres pointe.

”Man skal ikke begynde at hævde, at der er mindre kollektiv hukommelse i den digitale nutid end tidligere, for vi bevarer meget, meget mere indhold i dag end vi nogen siden tidligere har gjort. Og det er langt vigtigere end at sikre indpakningen,” mener han.

”Det er rigtigt, at vi ikke kan gardere os mod, at bestemte filtyper en dag ikke kan aflæses. Men faren for at miste indhold er langt større i den fysiske verden, hvor papir forsures eller bliver ædt af insekter. Der kan også ske ildebrande og ulykker, i 1728 brændte Universitetsbiblioteket, det, der dengang var Danmarks største bibliotek. Der mistede vi store dele af det, man kunne kalde vores fælles hukommelse med Norge,” siger Erland Kolding Nielsen.

Det norske forskningsprojekt afsluttes endeligt til februar. I alt 13 forskere bidrager desuden til en antologi om digitaliseringens konsekvenser i Norge, som udkommer næste forår. Målet er at få bibliotekerne til at reflektere en ekstra gang, siger Ina Blom.

”Vi har været et af de lande, som meget tidligt har taget tanken om digitalisering og øget tilgængelighed til os. Befolkningen er blevet digitale hurtigt på grund af en høj levestandard. Man har fra staten villet følge den seneste teknologi og være up to date, men i processen har der ikke været den store refleksion over, hvad digitaliseringen medfører. Den refleksion vil vi gerne bidrage til.”

Det Kongelige Bibliotek åbner udstillingen ´Trusler og Tyvekoster ´, der viser hvordan tyverier, krige og brand truer den skriftlige kulturarv. Her ses de bøger en forskningsbibliotekar fra midten af 1970 ´erne stjal fra Det Kongelige Bibliotek. Her et astronomisk værk af Tycho Brahe.
Det Kongelige Bibliotek åbner udstillingen ´Trusler og Tyvekoster ´, der viser hvordan tyverier, krige og brand truer den skriftlige kulturarv. Her ses de bøger en forskningsbibliotekar fra midten af 1970 ´erne stjal fra Det Kongelige Bibliotek. Her et astronomisk værk af Tycho Brahe.