Børns Vilkår: De samme mekanismer går igen i lukkede trossamfund

Det kan ende helt galt, hvis magt bruges til at skabe et lukket, negativt fællesskab, siger direktør for Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl

Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår. –
Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår. – Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår, i jeres nye rapport beskrives lukkede kristne miljøer, og I medtager eksempelvis Indre Mission og Luthersk Mission, som ikke definerer sig selv som lukkede. Hvad er jeres definition på et lukket kristent miljø?

Jeg skal ikke gøre mig klog på den præcise definition, men det er jo miljøer, der netop er lukkede. Det vil sige, at når man er i de miljøer, så bliver man presset til at afbryde kontakten uden for miljøet. Det eneste sted, man har venner, er inden for miljøet, og man bliver fortalt, at der er en række ting, man ikke skal fortælle til omverdenen. Man skaber generelt et fjendebillede af omverdenen. At omverdenen vil en det ondt, at man selv har patent på en viden, som man skal beskytte, kontakt med omverdenen frarådes, og det kan være med ret kontante midler. Det andet lukkede element, og det er jo typisk en af grundene til, at det kan gå så galt, er truslen om, at hvis man bryder den ekstreme loyalitetsforpligtelse, kan man blive udstødt. Og eftersom man har brudt med alle sine venner og måske i årevis har været i sekten, er man mutters alene i verden.

Men anerkender I, at der er forskel på et trossamfund som Jehovas Vidner, som vi ved udstøder folk, og Indre Mission og Luthersk Mission, som ikke vil betegne sig selv som sekteriske og ikke mener, de tegner et fjendebillede af omverdenen?

Det er ikke kun knyttet til, hvad det lige er for et overordnet trossamfund. Du vil kunne finde masser i Indre Mission-sammenhænge, der er meget åbne, men også nogle, hvor negativ social kontrol er fremtrædende. Hvad må man? Hvad må man ikke? Hvilken opførsel tolererer vi? Altså et sted, hvor det begynder at ramme de rettigheder, der er beskyttet af Børnekonventionen. Det kan ikke entydigt hæftes op på den enkelte trosretning. Det har også noget at gøre med, hvilken karismatisk figur, der lokalt er leder, og som måske ser, at der er magt til rådighed her. Nogle – forhåbentlig de fleste – bruger magten på en konstruktiv måde ved at åbne ud til samfundet og give folk et positivt fællesskab, mens andre bruger magten til at skabe et lukket, negativt fællesskab, der jo kan ende helt galt.

I rapporten angives ikke, hvor mange henvendelser, der kommer fra henholdsvis kristne og etniske minoritetsmiljøer. Hvordan kan man være sikker på at tegne et retvisende billede?

Det her er ikke en statistisk analyse, og sådan en ville nok også være stort set umulig at lave. Netop fordi det er lukkede miljøer, og meget få rækker ud. Vi er i mange år blevet kontaktet af folk fra lukkede kristne miljøer. Jehovas Vidner har været med alle årene, og så har der været nogle andre fra andre kristne miljøer, som rapporten beskriver. Og en af grundene til, at vi med denne rapport råber en lille smule højt, er, at der er en tendens til, at nykirkelige bevægelser og sekter af forskellig slags vinder frem i disse år. Vi kan også se på vores tal, at der er flere psykisk sårbare unge, som mangler nogle fællesskaber, der kan danne rammen for en sund og naturlig udvikling med andre børn og unge.

Men kunne det ikke have styrket rapportens konklusioner, hvis man, når folk ringede ind fra forskellige miljøer, havde angivet, hvilket trossamfund, de var en del af?

Det er ikke vores rolle at pege fingre ad den ene eller anden trosretning. Som sagt tror vi, det er mere knyttet til lokale omstændigheder, den lokale sektleder, end hvad det er for en specifik kirkelig retning. Det er heller ikke sikkert, at børnene selv er klar over, hvad det er for en specifik retning. Det er ikke noget, vi har overvejet. Men nu må vi se, hvordan det udvikler sig, det kan da godt være, vi skal det. Vi registrerer rigtig meget og bliver nødt til at prioritere, hvad for en information, der giver mening, og typisk er det jo fuldstændig de samme mekanismer, vi ser igen og igen fra de her samfund.