Han har en god og en dårlig nyhed.
Afsenderen er direktør i Kriminalforsorgen, Thorkild Fogde.
Det gode nyhed er, at ungdomskriminaliteten – og kriminaliteten i det hele taget – falder. Ungdomsårgangene er lovlydige som aldrig før. Det betyder, at færre ender i fængsel og at de, der dømmes, kan afsone med fodlænke, fordi de generelt laver mindre hård kriminalitet.
Den dårlige nyhed er den mindre gruppe, som bliver mere kriminel. De får længere straffe, og de overfalder betjentene i fængslerne. Det er den gruppe, der har været et særligt fokus på i den seneste tid. Det skyldes både et nyligt overfald mod en fængselsbetjent i Nyborg Statsfængsel, som et bandemedlem fra Loyal to Familia stod bag. Det skyldes også de beretninger om et stadigt mere forrået fængselsmiljø, som både eksperter og Fængselsforbundet har delt.
Det er en vurdering, som Thorkild Fogde kan genkende.
”For så vidt angår de mest restriktive afdelinger i fængslerne kan man godt tale om, at fængslerne i dag som et mere råt sted. Miljøet er blevet hårdere blandt nogle hundrede indsatte i de lukkede fængsler,” siger Thorkild Fogde.
Det skyldes særligt de mange bandemedlemmer, som over de senere år er blevet sendt bag tremmer med meget lange straffe i bagagen, fortæller direktøren.
”I forbindelse med bandekrigen får vi unge ind i tyverne, der skal sidde i fængsel i 15 eller 20 år. Nogle på livstid. Dem skal vi have en løsning på og håndtere, så personalet kan agere trygt og sikkert,” siger Thorkild Fogde.
Trygheden er i øjeblikket en mangelvare blandt fængselsbetjentene, som de seneste tre år har oplevet markant flere fysiske og psykiske overfald. Derfor skal der også ske markante forandringer inden for Kriminalforsorgens institutioner, der tæller knap 4000 indsatte, hvoraf mellem 10 og 15 procent har tilknytning til bandemiljøet.
På kort sigt skal der slås hårdt ned mod overfaldsmændene i fængslerne. Hårdere afsoningsvilkår og flere ansatte i fængslerne er en af løsningerne på kort sigt. På den længere bane er der tre nøgleord: Bygninger, differentering og sikkerhed.
”Vi kan ikke drive et moderne fængselsvæsen med bygninger fra det forrige århundrede,” siger Thorkild Fogde og henviser blandt andet til, at over halvdelen af arresthusene er mere end 100 år gamle.
”Vi har brug for større og moderne enheder,” siger han og henviser derfor blandt andet til det nyåbnede Storstrøm Fængsel på Falster og til det store områdearresthus nær København, som blev politisk besluttet i efteråret, og som skal opføres til erstatning for en række små og utidssvarende arresthuse på Sjælland. For nye fængsler og arresthuse er afgørende for at kunne dele de indsatte op. Afviste udlændinge skal sidde i et særligt udvisningsfængsel i Ringe på Midtfyn, og Jyderup Fængsel i Nordvestsjælland skal fremover ombygges og bebos af kvindelige indsatte.
”Det handler om ikke at skære alle over en kam, så vi også imødekommer de indsatte, der kan opføre sig ordentligt,” siger Thorkild Fogde.
Den tredje del handler om sikkerhed. For at øge den, er et nyt og – efter danske forhold – utraditionelt tiltag på vej. Kriminalforsorgen vil oprette en efterretnings- og sikkerhedsorganisation, der skal sikre mere viden om de indsatte.
”Det kan ødelægge en hel afdeling, hvis der kommer en forkert indsat ind. Derfor skal vi have en organisation, der arbejder systematisk med sikkerheden inden for fængslerne. Ikke kun med hvor høje murene skal være, og hvor kameraerne skal placeres. Vi skal også lære de indsatte bedre at kende, sådan at vi får dem derhen, hvor vi gerne vil have dem. Vi skal bruge det hårde mod de hårde og det bløde mod de bløde,” siger Thorkild Fogde og opsummerer:
”En kombination af de tre elementer skulle gerne føre fængselsvæsenet ind i den tilpasning, der er nødvendig. For vi kan jo se, at tingene ændrer sig ude i samfundet, og vi skal følge med,” siger han.
Sammensætningen af de indsatte er en forandring, som Kristeligt Dagblad for nylig har beskrevet. De nyeste tal fra Kriminalforsorgen viser, at der sidder næsten lige så mange indvandrere, efterkommere og udlændinge uden tilknytning til Danmark i landets fængsler og arresthuse, som der er fanger med dansk oprindelse. I Københavns Fængsler er etniske danskere ligefrem i mindretal. Den stigende andel af personer med udenlandsk baggrund i fængslerne har skabt spændinger i fængslerne. En del indsatte med anden etnisk baggrund end dansk har ikke respekt for fængselspersonalet, og andre har så dårlige danskkundskaber, at kommunikationen mellem indsat og ansat kan være dårlig.
”Det er en udfordring i forhold til nogle indsatte. Men vi har også udenlandske indsatte, som opfører sig rigtig godt,” siger Thorkild Fogde. Han understreger igen og igen, at fængslerne påvirkes af de forskydninger, der sker i samfundet i øvrigt. Globaliseringen har betydet en stigning i antallet af udenlandske statsborgere i fængslerne, og samtidig mener han, at parallelsamfund og ghettodannelse kan have en negativ betydning for nogle indsattes syn på fængselspersonalet.
”Derfor er det vigtigt med et opgør mod parallelsamfund og ghettoer. Hvis en indsat vender tilbage til et miljø, der ikke tager de danske værdier til sig, er der heller ikke de store chancer for, at han gør det efter at have været i fængsel. Vi har nogle grupper, der ser myndigheder som en fjende. Det er en udvikling, der har været undervejs i nogle år, og det er et problem inden for murene, men i den grad også uden for fængslets mure. Vi arbejder med vores del, men man skal se problemstillingen som en del af en større helhed,” siger Thorkild Fogde:
”Der er en forrået gruppe af bandekriminelle og radikaliserede, som ikke ønsker at tage værdierne i samfundet til sig. De ønsker ikke dialog med personalet. De vil fjerne sig fra os.”
Netop radikalisering er stadig et tema, der fylder i fængslerne, siger Thorkild Fogde. Fra den 1. januar i år og frem til den 30. juni i år har Kriminalforsorgen modtaget i alt 37 bekymringsindberetninger om radikalisering, oplyser man til Kristeligt Dagblad. Indberetninger kan skyldes forskellige forhold, som medarbejderne i fængslerne finder bekymrende: De indsattes udseende, tegninger, symboler eller andet, der kan have forbindelse med ekstremisme. Det kan være meget konkret som udtalelser om, at den indsatte vil til Syrien og kæmpe, eller at man har skrevet Islamisk Stat på en væg i fængslet, det kan også være mere subtilt som indsatte, der trækker sig fra fællesskabet, oplyser Kriminalforsorgen.
”Radikalisering er ikke et overstået kapitel i fængslerne. Vi har indsatte med radikale sympatier og terrordømte indsatte, der har været i Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat. Vi er blevet meget bedre til at spotte radikaliserede indsatte end tidligere, men vi skal være opmærksomme på det, så de ikke påvirker andre i fængslerne,” siger Thorkild Fogde.