Prøv avisen

”Disruption” er modeordet, kun få forstår

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var i går vært ved et ”inspirationsmøde om fremtidens arbejdsmarked” på Marienborg. Mødet går forud for etableringen af regeringens såkaldte ”disruptionråd”. – Arkiv Foto: Linda Johansen/Polfoto

Regeringen vil oprette et ”disruptionråd” og inviterede i går topchefer og fagbosser til inspirationsmøde på Marienborg. Udtrykket ”disruption” skal beskrive store teknologiske og politiske omvæltninger, men begrebet er ifølge iagttagere uforståeligt for almindelige mennesker

En anglicisme går gennem det danske sprog – ”disruption” er ordet. Alle med magt i det politiske Danmark har sluttet sig sammen om at tæmme den udvikling, som ordet repræsenterer: Statsministeren med sin regering, fagbevægelsen, virksomhederne og alskens kloge hoveder.

”Disruption” er blevet et modeord blandt politikere og erhvervsfolk. Også selvom begrebet end ikke findes i den danske ordbog, men oversat fra engelsk betyder en forstyrrelse eller en afbrydelse . Hvori forstyrrelsen består, listede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for nylig op i en tale til Folketinget.

”Globaliseringen, digitaliseringen, den fjerde industrielle revolution, automatisering, disruption, kunstig intelligens, robotter,” lød det fra statsministeren, der i går var vært for et inspirationsmøde på Marienborg forud for etableringen af regeringens nye ”disruptionråd”.

Ifølge regeringsgrundlaget skal disruptionrådet drøfte, hvordan ”vi får grebet mulighederne i den teknologiske udvikling bedst muligt, og hvor alle kommer med i udviklingen og får del i den velstandsudvikling, som globalisering og ny teknologi giver os mulighed for”.

”Disruption” dækker altså over noget så jordnært, som når taxachaufførernes forretningsmodel pludselig bliver overhalet af mobiltjenesten Uber, når kunderne strømmer fra Blockbuster til Netflix, eller når den fuldautomatiske robot napper den ufaglærtes manuelle arbejde. Med tiden vil forstyrrelserne brede sig til mange fag og brancher.

”Vi har kun set begyndelsen, og vi skal derfor være klar til at kysse fortiden farvel og byde de nye forstyrrelser velkommen,” som forbundsformand i fagforbundet 3F, Per Christensen, i november skrev i dagbladet Politiken.

Her agiterede han for mere efteruddannelse og opkvalificering, og i går var han inviteret med på Marienborg.

Smag på ordet: Disruption . Det har Jørgen Carlsen gjort. Han er mag.art. i idéhistorie, forstander på Testrup Højskole og ”har også studset over den udbredte anvendelse af ordet de seneste måneder”. Jørgen Carlsen er ikke begejstret.

”Det hallucinerer en fornemmelse af, at der nu sker noget afgørende nyt. Jeg er temmelig overbevist om, at den tænkemåde er lige så gammel som filosofiens historie. Man kan gå helt tilbage til den gamle tænker Heraklit, der sagde, at alting flyder og er i bevægelse. Spørg Uffe Elbæk, hvad det var, han uddannede sine kaospiloter til. Det var netop til at navigere i kaos. Jeg ved ikke, hvor meget nyt, der er i det. Men det lyder nyt og tiltalende, og der skal nok være nogen, der tjener kassen på det,” siger Jørgen Carlsen.

Under alle omstændigheder har ordet vundet indpas på Christiansborg. I november lød det fra Venstres Troels Lund Poulsen, at ”disruption har også ramt politik”. Konstateringen fra den daværende erhvervs- og vækstminister og nuværende beskæftigelsesminister faldt i et interview med netmediet Altinget om tidens politiske jordskred, personificeret af Donald Trump i USA.

To uger forinden havde Liberal Alliances Mette Bock skrevet en kronik i dagbladet Politiken med budskabet, at ”der er en demokratisk ’disruption’ i gang”.

”Når gamle og velafprøvede organisationsformer og forretningsmodeller ikke i tide formår at forny sig indefra, presses de udefra. Nye organisationsformer, tankesæt og forretningsmodeller ser dagens lys. Til stor overraskelse og irritation for de gamle,” skrev Mette Bock, der på det tidspunkt endnu ikke var blevet kirke- og kulturminister.

”De gamle” var de såkaldt etablerede partier, der taber vælgere til blandt andet Liberal Alliance og Alternativet.

Ordet ”disruption” er dog slet ikke så nyt endda. Harvard-professoren Clayton Christensen tilskrives ofte udtrykket, som Dansk Sprognævn første gang registrerede i 1997, men ikke fandt udbredt nok til en plads i ordbogen. Med den stigende brug af ”disruption” de seneste par år er ordet ifølge sprognævnet nu ”modent” til at komme i ordbogen. ”Disruption” er dog ikke kommet hele vejen gennem redaktionsprocessen og må derfor vente lidt endnu på sin debut som opslagsord.

Foreløbig indgår ordet ”disruiption” dog kun i de færrestes ordforråd. Det vurderer sprogforsker Michael Ejstrup fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

”Det er et ord, som med min bedste viden ikke betyder noget for nærmest alle danskere. Det gør, at alle os, der ikke har sat os ind i statsministerens særlige fagterminologi, bare står og kigger måbende til. ’Hvad er det, manden siger?’ Det svarer til, at læger kalder noget for en peritonit (bughindebetændelse, red.). Så står de fleste mennesker også og tænker, ’gud ved, hvor man så har ondt henne’?” siger han.

Ifølge Michael Ejstrup har vi endnu ikke fået et ord for, hvad der venter os som følge af fremtidens accelererende digitalisering og fortsatte globalisering.

”Sådan er det ofte med nye fænomener, men for almindelige mennesker er ”disruption” altså ikke det rigtige ord for udviklingen. Og dermed risikerer de at ’føle sig hægtet af’ – lige præcis det, som det (disruptionsrådet, red.) skal sørge for, at vi ikke bliver”.