Hvis regeringen forkorter en række kandidatuddannelser med et år, vil det ifølge Djøfs formand, Sara Vergo, forringe uddannelserne.
- Vi bliver meget bekymrede over, at man vil forringe universitetsuddannelserne, for det er de facto, det man kommer til at gøre, siger hun.
Djøfs formand mener, at der ikke er nogen efterspørgsel på kandidatuddannede med en kortere uddannelse. Derfor er hun også i tvivl om, hvad regeringen vil løse med udspillet.
- Vi har jo bachelorer, som prøver at komme ud på arbejdsmarkedet, og der er faktisk ikke den store efterspørgsel, imens der er kæmpestor efterspørgsel på akademikere, siger Sara Vergo.
Ifølge Politikens oplysninger er en forkortelse af en række universitetsuddannelser en del af udspillet "Danmark kan mere III", som forventes at blive præsenteret i næste uge.
Politiken skriver, at tanken er, at de penge som spares på uddannelsesstøtte til de studerende, skal gå til de mellemlange professionsuddannelser - eksempelvis sygeplejersker og lærere.
Til gengæld skal de taxameterudgifter, som universiteterne sparer, bruges til mere undervisning. Men det mener Sara Vergo ikke nødvendigvis er en fordel.
Hun peger på, at mange af de studerende har et job ved siden af studierne.
- Hvis de skal til at have mere undervisning, så bliver det sværere at passe et studiejob. Det er faktisk noget af det, vi kan se er allervigtigst for at komme ud og få et arbejde bagefter, siger hun.
En kortere uddannelse vil også give ringere muligheder for, at de studerende har tid til at være i praktik ifølge Sara Vergo.
Dansk Erhvervs uddannelses- og forskningspolitiske chef, Mads Eriksen Storm, skriver i en skriftlig kommentar, at organisationen både ser muligheder og faresignaler i forslaget.
- Det væsentligste for erhvervslivet er, at der er fokus på kvalitet og relevans i en kommende uddannelsesreform. Hvis nogle uddannelser skal gøres kortere, så skal det sikres, at der ikke bliver tale om dårligere uddannelser, lyder det.
/ritzau/