DNA-analyse vidner om vikinge-forbindelser fra Grønland til Kyiv

Fragmenter fra hvalros-kranier, der blev fundet på en udgravning ved Dniepr-flodens bredder i Kyiv, viser sig at stamme fra området omkring Grønland og det østlige Canada

De små fragmenter, som forskere har analyseret, har sandsynligvis været blevet kasseret på handelspladsen i Kyiv, efter at de dyrebare hvalros-stødtænder blev knækket af og bearbejdet.
De små fragmenter, som forskere har analyseret, har sandsynligvis været blevet kasseret på handelspladsen i Kyiv, efter at de dyrebare hvalros-stødtænder blev knækket af og bearbejdet. . Foto: Natalia Khamaiko.

Vikingerne var kendt som plyndrende hedninge, ihærdige erobrere og, ikke mindst, som omrejsende købmænd. Og nu er der kommet mere håndfaste beviser for, hvor langt de handlende vikinger faktisk kom omkring.

Nye DNA-analyser vidner nemlig om en mere end 4000 kilometer lang og sammenhængende handelsrute fra Grønland i vest til Ukraines hovedstad i øst. Det skriver det amerikanske tidsskrift Science.

DNA-analyserne blev for nylig foretaget på arkæologiske fund, som allerede i 2007 blev udgravet af den ukrainske arkæolog Natalia Khamaiko og hendes hold i Kyiv, tæt på Dniepr-flodens bredder.

Dengang fandt arkæologerne spor fra et handelsknudepunkt fra det tidspunkt, hvor vikingerne sejlede de ukrainske og russiske floder tynde. I et jordlag, der kunne dateres til 1100-tallet, fandt arkæologerne både guldtråd, glasfragmenter, et jernsværd og tusindvis af dyreknogler, inklusive ni fragmenter af hvalros-kranier.

De små fragmenter har sandsynligvis været kasseret, efter at de dyrebare hvalros-stødtænder blev knækket af og bearbejdet. Hvalros-elfenben var nemlig en kostbar vare i middelalderen, både i Europa og den islamiske verden, og blev brugt til sværdgreb, spillebrikker og hellige genstande.

Men forskere har indtil nu antaget, at handlen med hvalros-elfenben var mere lokal, og at selvom vikinger har sejlet dybt ind i det, der i dag er Rusland og Ukraine, så har de lokale håndværkede benyttet sig af elfenben fra Barentshavet længere nordpå.

Men nye DNA-undersøgelse af hvalros-kranierne fra Kiev gør op med denne antagelse. Resultaterne peger nemlig på, at hvalros-kranierne ikke var lokale, men stammede fra området omkring Grønland og det østlige Canada. Også skæremærker på kraniestykkerne lignede det, man har fundet på skandinaviske fund.

Ifølge den danske arkæolog Søren Sindbæk fra Aarhus Universitet er resultaterne både overbevisende og overraskende:

"Vi har vidst, at hvalros-elfenben var en vigtig handelsvare, men det var svært at vide, hvilken skala vi talte om," udtaler han til tidsskriftet Science om de fund, der afslører en 4000 kilometer sammenhængende handelsrute fra Grønland og Kyiv.

Forskerne antager, at vikingerne har fragtede hvalros-elfenben fra Grønland til byer i Skandinavien og videre gennem Volga- og Dnjepr-floderne, hvor de har solgt de værdifulde hvalrostænder.

Men handlen med hvalros-elfenben forblev ikke med at være lukrativ. På Grønland fik vikingernes efterkommerne, nordboerne, hård konkurrence på elfenbensmarkedet, da man i 1200-tallets Europa begyndte at importere elfenben fra de afrikanske elefanter i stedet.

Den øgede konkurrence har sandsynligvis fået færre købmænd til at sejle hele vejen til Grønland og dermed blev nordboerne isolerede, deres økonomi faldt sammen, og de blev tvunget til at forlade Grønland.