Prøv avisen

Dna-test mindsker kriminalitet blandt unge

En lovændring i 2005 har ført til, at andelen af sigtede i alderen 18-23 år, der får en dom inden for det første år efter sigtelsen, er halveret, viser et studie fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Foto: Scanpix/Niels Ahlmann Olesen/arkiv

Det afskrækker kriminelle fra at begå ny kriminalitet, hvis deres dna bliver føjet til politiets dna-register, viser et nyt studie fra Rockwool Fonden.

Har politiet taget en dna-prøve fra en sigtet, er der mindre risiko for, at vedkommende begår kriminalitet i fremtiden.

Det viser et nyt studie fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Den gruppe, der har fået taget en prøve, får i gennemsnit 20 procent færre domme de næste tre år, end sigtede, som ikke får deres dna registreret hos politiet.

Rasmus Landersø, seniorforsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed og en af forskerne bag studiet, havde forventet, at dna-registret havde en præventiv effekt. Alligevel kommer resultatet bag på ham.

- Det har overrasket os, at effekterne af dna-registreringen er så relativt store. Især for personer, der bliver sigtet som unge, siger han.

Antallet af unge i alderen 18-23 år, som får en dom for ny kriminalitet inden for et år efter sigtelsen, halveres, så snart politiet har deres dna.

I 2005 kom en ændring i dansk lov, som gjorde det nemmere for politiet at få tilladelse til at tage dna-prøver fra sigtede.

Det betød, at hvor det tidligere var omkring hver tiende sigtet, som fik sit dna registreret, steg det efter lovændringen, hvor omkring hver anden blev registreret med dna hos politiet.

Forskerne har i studiet sammenlignet kriminaliteten for personer, som blev sigtet henholdsvis lige før og lige efter lovændringen.

Og den afskrækkende effekt glæder Bent Isager-Nielsen. Han er tidligere politiinspektør og var med til at udvikle dna-registret i Danmark.

- Det glæder mig, fordi da vi udviklede dna-registret, håbede vi på, at det ville kunne få en mærkbar præventiv effekt, når de kriminelle ved, at politiet kan have deres dna, siger han.

Ifølge Bent Isager-Nielsen er dna et helt afgørende arbejdsredskab for politiet.

- Dna-registret er en meget sikker måde at sammenligne sager på, og det er næsten svært at overvurdere det som redskab.

- Det var et kæmpe gennembrud for politiet, at registret blev udvidet i 2005, fordi skyldige hurtigere kunne komme for retten, og uskyldige kunne renses.

Det er vigtig viden, at udvidelsen af dna-registret mindsker tilbagefald til kriminalitet, vurderer Dorthe Maisie Pedersen. Hun er konsulent i SSP+ i København, som tilbyder hjælp til unge mellem 17,5 og 25 år, som har begået gentagen alvorlig kriminalitet.

- Det viser, at registreringen kan få de unge til at ændre adfærd og dermed motivere dem til ikke at fortsætte i en kriminel løbebane.

- Man bør overveje, om denne viden kan tænkes ind i forebyggende indsatser på børne- og unge-området, siger hun.

/ritzau/