Døde kan få en kult, uanset om de får en grav

Efter terrordrabene debatteres det, om vi skal undgå, at Omar el-Hussein får en grav, der kan være samlingssted for islamister. Men selvom historien er fyldt med forsøg på at slette spor efter terrorister og tyranner, viser erfaringen, at det sjældent er muligt

Hitlers tidligere næstkommanderende Rudolf Hess døde i 1987 og blev begravet i landsbyen Wunsiedel i Bayern. Graven blev samlingssted for nynazister og blev derfor sløjfet i 2011. Se flere billeder ved at klikke på pilen i billedet.
Hitlers tidligere næstkommanderende Rudolf Hess døde i 1987 og blev begravet i landsbyen Wunsiedel i Bayern. Graven blev samlingssted for nynazister og blev derfor sløjfet i 2011. Se flere billeder ved at klikke på pilen i billedet.

Den 16. januar 2015 fandt en symbolsk begravelse sted fra en moské i den tyrkiske millionby Istanbul, Der var ingen kister eller jordiske rester af de døde, for de var i Frankrig.

Her havde myndighederne bestræbt sig på at få dem i jorden på lokale kirkegårde uden markering af den enkeltes grav eller ceremoniel. Men det forhindrede ikke radikale muslimer i Tyrkiet i at hylde de to gerningsmænd bag Charlie Hebdo-massakren, brødrene Kouachi.

Det var heller ikke muligt at forhindre, at deltagere ved ceremonien tilsvarende hyldede terrorlederen Osama bin Laden, som specialstyrker fra USA fik held til at likvidere efter 10 års intens jagt i 2011 og derefter lod forsvinde i havet.

De amerikanske og franske myndigheder havde valgt at slette sporene ud fra en tankegang om, at terroristernes grave ville kunne blive kult-steder for ekstremister. Den samme tankegang har Morten Messerschmidt og Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti givet udtryk for i forbindelse med den kommende begravelse af Omar Abdel Hamid el-Hussein, den formodede gerningsmand bag weekendens terror i København.

Men spørgsmålet er dels, hvor sandsynligt det er, at selve graven eller begravelsesceremonien for en ekstremist bliver genstand for kultdyrkelse. Dels kan man blandt andet med afsæt i Istanbul-ceremonien spørge, om en anonym grav overhovedet kan forhindre kultdyrkelsen, hvis der er vilje til den.

Det første spørgsmål besvares af internationale kendere af islamisk ekstremisme og terror med et forholdsvis sikkert nej.

Magnus Ranstorp, leder af Center for Asymmetriske Trusselsstudier ved Försvarshögskolan, det svenske forsvarsakademi, siger, at det er svært at sige på forhånd, om graven vil blive mål - men det kan i mindst lige så høj grad blive for hærværk fra modstandere som for kultdyrkelse fra tilhængere.

”Da amerikanerne skaffede Osama bin Ladens lig hurtigt af vejen, kritiserede jeg, at man havde forsømt at bruge det tilstrækkeligt til at føre bevis over for den muslimske verden for, at man faktisk havde fundet bin Laden. Men jeg kan godt forstå motivet, at man ikke ønskede en grav som valfartssted. Men man må gøre sig klart, at Osama havde en helt central magtposition i terroristernes verden. Derfor tror jeg ikke, man kan drage en parallel til de aktuelle begivenheder i Danmark. Omar er ikke Osama,” siger han.

Charles Kurzman, professor i sociologi ved University of North Carolina, USA, og forfatter til flere bøger om islam, herunder ”The Missing Martyrs” fra 2011, er ikke bekendt med, om der er undersøgt nogen effekt af, om begravelser er hemmelige,

”Jeg har aldrig hørt om revolutionære islamister, der brugte grave som helligdomme. Jeg forestiller mig, at de færreste ville gøre dét, for en af de centrale anfægtelser, de revolutionære har i forhold til almindelig muslimsk praksis er netop den udbredte dyrkelse af forfædrenes grave, som de mener gør vold på monoteismen, altså at der kun er én gud,” forklarer han,

Det andet spørgsmål besvares af Karsten Fledelius, historiker og lektor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet med et dybt kendskab til symbolers betydning, ikke mindst i Balkanlandenes historie. Dét spørgsmål besvares også med et forholdsvis sikkert nej.

”Uanset om der er en begravelsesceremoni og et gravsted eller ej, skal folk nok skabe deres egne kult-steder, hvis der er vilje til det. En kult opstår på grund af et behov ikke ud fra, om der er en grav eller anden genstand at binde den til. Har man ikke en grav, kan man bare bruge et billede,” siger han.

Det bedste eksempel på, at det er en umulighed at hindre dyrkelsen af de dødes jordiske rester, er ifølge Karsten Fledelius historien om den russiske zarfamilie.

Familien blev i 1918, kort efter den russiske revolution, henrettet ved skydning, Sovjetunionens leder, Lenin, ønskede for enhver pris, at der ikke opstod kult omkring familiens grave og sørgede derfor, at de blev gravet ned på et hemmeligt sted.

”Alligevel opstod der en undergrundskult, som kendte til det, og valfartede til et hus, som lå på stedet. I 1960'erne blev en yngre sovjetleder, Boris Jeltsin, derfor beordret at sprænge huset i luften i håb om at komme kulten til livs. Men den levede videre, og da Sovjetunionen faldt i 1991, blev resterne fundet, og dna-prøver slog fast, at det var zar-familiens medlemmer. I 1998 blev de genbegravet i Sankt Petersborg med pomp og pragt og deltagelse af Boris Jeltsin, nu russisk præsident. Efter Putins magtovertagelse er den henrettede zarfamilie blevet helgenkåret, og der er ingen kirke i Moskva-området, som ikke har ikoner af dem. Dét er da en gravkult, der vil noget,” siger Karsten Fledelius.

Også den jugoslaviske borgerkrig i 1990'erne rummer mange eksempler på, at såvel kristne serbere og kroater som muslimske bosniakker har dyrket martyrerne og deres grave med stor lidenskab. For eksempel er de muslimske ofre for massakrerne i Biljani og Srebrenica blevet gravet op af massegravene og begravet i individuelle grave - alle med påskriften ”martyr” - som nu fungerer som valfartssted, oplyser han.

”Hvis der er noget, muslimer gennem tiden er gået op i, er det at besøge hellige mænds steder. Ikke mindst shia-muslimerne har en stærk martyrkult med dyrkelse af grave og ceremonier. Men vi er alt for tilbøjelige til at betragte alle muslimer under ét,” siger Karsten Fledelius, der dog er enig med Charles Kurzman i, at de muslimer som drages mod terror, som regel er forsagere af gravkult.

”Men derfor tror jeg alligevel ikke, vi skal udelukke, at der kan blive kult omkring Omar el-Husseins grav. Gravdyrkelse er hverken en kristen eller muslimsk specialitet, men en form for folkereligiøsitet. Se bare den gravdyrkelse, vi i det sekulariserede Danmark har af krigshelte og de døde fra Danmarks frihedskamp under besættelsen,” siger han.

Ud over ofrenes grave har magthavernes grave altid tiltrukket sig opmærksomhed.

Et af de mest pompøse gravmonumenter i verden er kejser Napoleons grav i Paris. Den franske kejser, der gik til angreb på det meste af Europa og var årsag til mere end 10 års krig med hundredtusindvis af døde, fejres som en helt og en stor mand, også selvom han endte med at tabe sine krige. Forklaringen er, at han godt nok døde i fangenskab på Sankt Helena i 1821 og blev begravet her. Men 19 år senere var hans nevø, Napoleon III, Frankrigs magthaver og fik ham hentet til Paris og genbegravet.

At ikke kun religiøse, men også antireligiøse ideologier har haft gravkult, vidner kommunismens historie om. Såvel Lenin og Stalin i Sovjetunionen som Mao Zedong i Kina blev balsameret og lagt til skue i mausolæer. Men mens zarfamilien og Napoelon skulle opleve stigende popularitet gik det modsat med Stalin, som i 1961, otte år efter sin død, blev taget ud af mausolæet og i stedet begravet ved Kremls mure.

Ligesom amerikanerne har været optaget af at sløre den nyere tids terroristers grave, var der også ønske om, at de ledende nazister, som blev henrettet efter Nürnberg-processen 1946-49, skulle kremeres og deres aske strøs i floden Isar, så de ikke efterlod spor. En udtagelse for dette var Rudolf Hess, som i mange år sad fængslet, og som efter sin død i 1987 fik en grav i byen Wunsiedel i Bayern. Men da denne grav faktisk udviklede sig til valfartsmål for nynazister, besluttede myndighederne i 2011 at sløjfe graven og strø Hess' aske ud over havet.

Men selvom der således kan være argumenter for at slette sporene af de døde for at undgå en gravkult, finder Karsten Fledelius dette grundlæggende forkert. Selv i forhold til ledende nazister og terrorister,

”Jeg har det personligt ikke godt med at slette alle spor fra mennesker, som ikke udtrykkeligt har bedt om det. Alle mennesker har krav på en ordentlig begravelse og et sted, hvor familien kan sørge, om ikke over andet, så over det barneliv, der gav håb engang,” siger han og tilføjer:

”I et tilfælde som Omar el-Hussein må det rigtige være en begravelse med så lidt medieopmærksomhed som muligt, men som giver familien et sted at gå hen.”

A Supporter of Slobodan Milosevic kisses the wooden cross at the former president's grave in Pozarevac March 10, 2006. Admirers of the late Serbian strongman gathered on Saturday to hold a memorial ceremony to mark the first anniversary of what they call his 'murder' in detention at the Hague war crimes tribunal prison. Milosevic was found dead of heart failure in his cell at Scheveningen prison on March 11, 2006 at the age of 64. REUTERS/Marko Djurica (SERBIA)
A Supporter of Slobodan Milosevic kisses the wooden cross at the former president's grave in Pozarevac March 10, 2006. Admirers of the late Serbian strongman gathered on Saturday to hold a memorial ceremony to mark the first anniversary of what they call his 'murder' in detention at the Hague war crimes tribunal prison. Milosevic was found dead of heart failure in his cell at Scheveningen prison on March 11, 2006 at the age of 64. REUTERS/Marko Djurica (SERBIA)
epa04562913 Islamist protesters holding placards reading in Turkish 'We are all Said Kouachi' and holding a banner with a picture of brothers Cherif and Said Kouachi during a symbolic funeral prayer for the Kouachi brothers following Friday prayers at the Fatih Mosque, Istanbul, Turkey, 16 December 2015. As France continues to deal with the terror attacks carried out by the Kouachi brothers on the controversial French magazine which left 12 members of its staff dead, some Muslims around the worl....
epa04562913 Islamist protesters holding placards reading in Turkish 'We are all Said Kouachi' and holding a banner with a picture of brothers Cherif and Said Kouachi during a symbolic funeral prayer for the Kouachi brothers following Friday prayers at the Fatih Mosque, Istanbul, Turkey, 16 December 2015. As France continues to deal with the terror attacks carried out by the Kouachi brothers on the controversial French magazine which left 12 members of its staff dead, some Muslims around the worl....
About one million Iranians surround Imam Ayatollah Khomeiny ´s body seen inside a glass show box at the Mossala prayer ground in northeastern Tehran 05 June 1989. Khomeiny died 04 June 1989 aged 87.
About one million Iranians surround Imam Ayatollah Khomeiny ´s body seen inside a glass show box at the Mossala prayer ground in northeastern Tehran 05 June 1989. Khomeiny died 04 June 1989 aged 87.
re: Napoleon I Bonaparte, Emperor of the French; 1769-1821. Paris, Invalides Cathedral (built from 1677-1735, Architect: J.Hardouin-Mansart).-Interior view: crypt with Napoleon's sarcophagus (1861 by Louis Visconti). Photo, undated.
re: Napoleon I Bonaparte, Emperor of the French; 1769-1821. Paris, Invalides Cathedral (built from 1677-1735, Architect: J.Hardouin-Mansart).-Interior view: crypt with Napoleon's sarcophagus (1861 by Louis Visconti). Photo, undated.
YEK02-19980716-YEKATERINBURG, RUSSIAN FEDERATION: An Orthodox priest conducts the service in front of two casks containing the remains of the last Russian Tzar Nicholas II and is wife Alexandra during ceremonies in Yekaterinburg Thursday 16th JUL 1998 prior to the coffins being transported to St. Petersburg later today before burial on July 17th. EPA PHOTO/YURI KOCHETKOV
YEK02-19980716-YEKATERINBURG, RUSSIAN FEDERATION: An Orthodox priest conducts the service in front of two casks containing the remains of the last Russian Tzar Nicholas II and is wife Alexandra during ceremonies in Yekaterinburg Thursday 16th JUL 1998 prior to the coffins being transported to St. Petersburg later today before burial on July 17th. EPA PHOTO/YURI KOCHETKOV
Muslim pilgrims rest outside the al-Haram al-Sharif mosque where the prophet Mohammad was buried in al-Medina al-Munawarah 06 March 2000. More than half of the 1.3 million Muslims from abroad taking part in this year annual ´s pilgrimage to Mecca had reached Saudi Arabia. (ELECTRONIC IMAGE)
Muslim pilgrims rest outside the al-Haram al-Sharif mosque where the prophet Mohammad was buried in al-Medina al-Munawarah 06 March 2000. More than half of the 1.3 million Muslims from abroad taking part in this year annual ´s pilgrimage to Mecca had reached Saudi Arabia. (ELECTRONIC IMAGE)