Dødshjælps-læge: Et skøn, hvem der skal dø

Den pensionerede overlæge Svend Lings har efter eget udsagn hjulpet 10 danskere til at begå assisteret selvmord. Det ser han intet problematisk i. Heller ikke i at have en opskrift på selvmord liggende på sin hjemmeside

"Det er ikke vigtigt, om vi har hjulpet en, ti, hundrede eller tusind. Det, det handler om for os, er at få gjort aktiv dødshjælp lovlig. Vores formål er ikke at yde det, men at lovliggøre det," siger Svend Lings.
"Det er ikke vigtigt, om vi har hjulpet en, ti, hundrede eller tusind. Det, det handler om for os, er at få gjort aktiv dødshjælp lovlig. Vores formål er ikke at yde det, men at lovliggøre det," siger Svend Lings. . Foto: Ikon Images.

Læge Svend Lings, du har fortalt, at I er ni læger tilknyttet Læger for Aktiv Dødshjælp, hvem er de andre otte?

"De er anonyme, men de er allesammen læger, har forskellige specialer og er spredt over hele landet. Vi kalder os en samarbejdsgruppe."

Hvorfor vil du ikke røbe identiteten på dine kolleger?

"De fleste af dem er erhvervsaktive, og nogle er forholdsvis unge. Det er ikke ligefrem karrierefremmede at sige, at man yder aktiv dødshjælp."

Men er det ikke fair nok, at offentligheden får besked om, hvilke læger der imod loven yder aktiv dødshjælp?

"Det er der så mange, der gør. Det er ikke rimeligt, at de skal udstilles. Men vi er en bredt sammensat gruppe, og vi har alle den lægelige basisuddanelse."

Du siger selv, at du har hjulpet 10 personer med at begå assisteret selvmord. Hvor mange har I hjulpet i alt?

"Det vil jeg ikke ind på. Det er ikke vigtigt, om vi har hjulpet en, ti, hundrede eller tusind. Det, det handler om for os, er at få gjort aktiv dødshjælp lovlig. Vores formål er ikke at yde det, men at lovliggøre det. Det er jo ikke bare os, der gør det. Det gør mange af vores kolleger også."

Hvordan får I kontakt til de folk, I hjælper med at dø?

"Det er mest von hören-sagen. De hører om os i radioen, fjernsynet eller via vores hjemmeside. Så ringer de enten eller sender en mail. Så holder vi kontakten i nogle uger og får en sygejournal, så vi kan sikre os, at det ikke var en tilfældig humørsvingning, men et vedvarende ønske."

Men hvordan vurderer I det, har I en manual eller nogle retningslinjer, I tager en beslutning ud fra?

"Det er et skøn. Vi har ikke en manual, men det er ikke svært, når man ser deres sygejournal og hører om deres situation. Der er nogle, vi siger nej til. Det er nok en fjerdedel af de personer, der henvender sig."

Har I heller ingen retningslinjer for, hvor syg man skal være?

"Man skal være uhelbredeligt syg. Det skal være en alvorlig sygdom og være livsødelæggende. Men for det meste er det ikke så kompliceret rent fagligt. Engang imellem konsulterer vi hinanden, men normalt har folk været hele møllen igennem. De har været i palliativ behandling og har været indlagt flere gange. Livet er ikke noget for dem. Når de er nået frem til det stadie, vil vi gerne hjælpe dem. Vi bruger kun metoden assisteret selvmord, så vi er aldrig til stede, når det sker."

Men en psykisk sygdom, svær depression, kan jo også være livsødelæggende?

"Det skal være en kropslig sygdom. Det kan ikke blot være en psykisk sygdom."

På jeres hjemmeside har I en opskrift, der beskriver, hvordan man tager sit eget liv. Hvorfor har I det?

"Fordi nogle læger ikke vil hjælpe. Vi er ikke flertal, og når samfundet ikke vil hjælpe, så må vi foreslå det, folk selv kan gøre."

Frygter du ikke, at folk, der ikke er uhelbredeligt syge, folk, som I har afvist at hjælpe, folk, der er deprimerede, bruger opskriften?

"Hvordan vil de få fat i medicinen, der skal bruges? Det er meget teoretisk. Så kan man heller ikke udstede våbentilladelse til nogle, hvis de misbruger den. Sådan er det allevegne. Vores måde er at hjælpe de stakler, som ellers er overladt til sig selv. Hvis nogle vil udnytte den situation, så kan vi ikke gøre noget ved det."

Hvis man ikke selv kan få fat i den medicin, der skal bruges til opskriften, hvorfor lægger I så anvisningen op på jeres hjemmeside?

"Fordi der er patienter, der har fortalt os, at de har talt med deres egen læge, fortalt, at de ønskede at begå selvmord, og efterfølgende har de fået medicinen. Og hvis der er nogle, der vil snyde, så kan vi ikke forhindre dem."

I kan jo begynde med at tage opskriften ned fra jeres hjemmeside. Kan du ikke se, hvorfor det kan opfattes som uetisk at offentliggøre en opskrift på selvmord, der kan bruges af disse selvmordstruede mennesker?

"De kan jo ikke købe medicinen selv. Så skal vi også forbyde plasticposer. En af de mest benyttede selvmordsmetoder er at bruge en plasticpose."

Hvorfor har du egentlig valgt at være åben omkring din og dine kollegers praksis?

"Hvorfor skulle jeg ikke være det?"

Fordi det er ulovligt?

"Det har vi været klar over hele tiden. Som vi ser det, er loven ikke i orden. Loven er for dårlig. Den skal vi lave om af hensyn til de stakkels mennesker, der beder en om hjælp. Som læger kan vi ikke bare sige, at det er ærgerligt, at loven er, som den er."